Stor forskel på it-lønninger
Spændet i it-lønninger varierer fra små 80.000 kr. i månedsløn til godt 40.000 kr. Det er ledelse og tunge it-tekniske kompetencer, som blandt andet it-arkitektur, enterprisearkitektur og systemudviklingsmetoder, der fylder mest på listen over de stillingsbetegnelser, som trækker de gennemsnitligt højeste lønninger blandt de it-professionelle.
- Hvis man går efter de høje lønninger i it-faget, skal man uddanne sig til at have de store overblik over it-systemer og til at kunne konstruere dem strategisk til at understøtte og udvikle en forretning. Det er i høj grad den type kvalifikationer, som arbejdsgiverne ofte efterspørger, så lønnen afspejler udbud og efterspørgsel, vurderer PROSAs næstformand Hanne Lykke Jespersen og tilføjer:
- Ledere topper ikke overraskende listen over højestlønnede, men med undtagelse af ledere af softwareudvikling består grupperne af ledere i statistikken gennemsnitligt af noget færre personer end de it-kompetencedefinerede grupper. Så flere kan altså tjene de høje lønninger med tunge it-kompetencer.
Blandt de lavestlønnede ligger brugersupport helt i bund efterfulgt af netværkssupport, arbejde med user experience (UX), generel installation, administration og support samt systemsupport.
- Supportrollen er en del af it-faget, som vi ofte ser blive centraliseret og i nogen grad automatiseret. Samtidig er grupperne her i statistikken relativt store, så også her er lønniveauet et resultat af udbud og efterspørgsel, siger Hanne Lykke Jespersen. Hun peger også på, at supportrollen kan være en vej ind på it-arbejdsmarkedet, og at den kan give stor indsigt i problematikker på området og dermed danne grund for yderligere opkvalificering.
De højest lønnede har generelt den længste it-erfaring, som i PROSAs opgørelse dækker både studietid og erhvervserfaring. Den længste it-erfaring er på godt 28 år og findes blandt dem, der arbejder med drift af mainframe. Den korteste anciennitet på 8,5 år findes hos dem, der arbejder med user experience.
- Der er grupper af yngre kræfter på listen over de lavestlønnede, som man må forvente stiger væsentligt i løn de kommende år. Hvis man har 8,5 års erfaring, og de fem af dem er fra studiet, har man jo stadig en rigtig pæn lønudvikling til gode, siger Hanne Lykke Jespersen.
TOP 10: Her er lønnen højest
1 |
Afdelingsledelse |
77588,86 |
2 |
Afdelingsledelse, specifikt softwareudvikling |
70558,35 |
3 |
Teknisk salg |
68780,5 |
4 |
Arkitektur |
67136,03 |
5 |
It-strategi |
66926,27 |
6 |
Enterprisearkitektur |
65408,3 |
7 |
Afdelingsledelse, drift |
65108,73 |
8 |
Systemudviklingsmetoder |
64876,83 |
9 |
Drift Mainframe |
64356,77 |
10 |
Databasedesign/arkitektur |
62455,59 |
TOP 10: Her er lønnen lavest
1 Brugersupport, Helpdesk |
40898,34 |
2 Netværkssupport |
43436,6 |
3 User experience |
44041,48 |
4 HTML-kodning, PHP/Javascript |
44410,52 |
5 Generel installation, adm. og support |
44416,47 |
6 Systemsupport |
45172,01 |
7 Brugergrænseflade design |
45351,24 |
8 Webmaster |
46707,88 |
9 Installation slutbrugerudstyr |
46829,78 |
10 Funktionel test |
47487,17 |
Bag om tallene
Tallene er fra PROSA - Forbundet af It-professionelles lønstatistik. I beregningen af lønningerne er der udover bruttolønnen indregnet arbejdsgiverens pensionsbidrag, bonus samt fridage udover fem ugers ferie. Stillingskategorier med mindre end fem besvarelser er ikke medtaget for at undgå nem genkendelighed for respondenterne. Den aktuelle lønstatistik er baseret på 3.096 besvarelser fra ansatte i it-faget. Det svarer til en svarprocent på 27,5. Besvarelserne omfatter lønnen for januar 2021, og oplysningerne er indsamlet i perioden 29. januar – til 28. februar 2021.
Kontakter
Hanne Lykke JespersenNæstformand
Tlf:28881247hlj@prosa.dkKatrine Raahauge DamkjærKommunikations- og pressekoordinator
Tlf:28408201krn@prosa.dkInformation om PROSA
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
PROSA indgår digitalt partnerskab med Knowit7.5.2025 09:43:50 CEST | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen PROSA har indgået et strategisk samarbejde med Knowit for at styrke sin digitale tilstedeværelse og kommunikere mere målrettet til nuværende og potentielle medlemmer i IT-branchen.
PROSA - din IT-fagforening, har valgt formand og næstformand for de næste to år17.11.2024 13:23:04 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Niels Bertelsen, som skal stå i spidsen for de it-professionelles fagforening, PROSA, de næste to år. Det står klart, efter at han og næstformand Curt Kjærsgaard Raavig søndag er genvalgt som hhv. formand og næstformand på PROSAs delegeretforsamling.
Presseinvitation9.10.2024 14:41:01 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet af it-professionelle inviterer til teknologisk legestue
Ny tværfaglig brancheklub for spiludviklere2.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre vilkår for spiludvikling i Danmark – og bedre vilkår for dem, der arbejder inden for branchen. Dét er målet med den tværfaglige brancheklub, der nu formelt set er stiftet.
PROSA sætter fokus på deep fakes på Folkemødet13.6.2024 09:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Hør Johanne Schmidt Nielsen og Maibritt Berlau fortælle om en udvikling, hvor simple apps bliver brugt til at lave pornografiske videoer med såvel offentlige personer som pigen fra naboklassen. Det sker fredag på Folkemødet klokken kl. 15.45 - FH Lounge
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum