Danmark opnår massiv økonomisk gevinst ved EU-medlemskab
24.6.2021 06:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

Et EU-medlemskab medfører både øget handelsaktivitet, større udbud af kvalificeret arbejdskraft, flere udenlandske investeringer og en lang række andre økonomiske goder. Omregnet til kroner og øre er gevinsten for Danmark massiv.
Således viser ny analyse fra Kraka-Deloitte-samarbejdet, Small Great Nation, at Danmarks BNP er 140 mia. kroner større, end hvis vi stod udenfor EU. Dette svarer til en ekstra indkomst på 47.500 kr. årligt pr. beskæftiget. Danmarks årlige nettobetaling på 9 mia. kr. er dermed en beskeden pris for at være medlem af EU.
”Vores analyse vidner om en markant økonomisk fordel ved at være medlem af EU, og der er ingen tvivl om, at vores virksomheder nyder særdeles godt af den ramme, EU tilbyder. Dertil muliggør samarbejdet, at vi finder fælles løsninger på internationale problemstillinger såsom global opvarmning,” siger Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
EU løfter produktiviteten
Ifølge analysen har reducerede handelsbarrierer og fordelagtige handelsaftaler medført et stort aftagermarked for danske virksomheder, hvilket giver stordriftsfordele og dermed øget produktivitet.
Samhandlen kan desuden medføre, at udenlandsk viden og teknologi smitter positivt af på danske virksomheder, ligesom EU-medlemskabet også kan tiltrække flere udenlandske investeringer, som giver produktivitetsgevinster.
EU-medlemskab øger danske virksomheders adgang til kvalificeret arbejdskraft. De seneste 15 år har der været en positiv nettoindvandring af arbejdskraft, hvor hver udlændig giver en økonomisk gevinst til den danske statskasse på ca. 180.000 kr., ligesom den udenlandske arbejdskraft kan øge produktiviteten gennem spredning af viden og stabiliserer økonomien under skiftende konjunkturer, fx ved afhjælpning af flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Disse faktorer bidrager til en markant økonomisk gevinst. Samlet set viser analysen, at lande, der trådte ind i EU før år 2000, har fået et produktivitetsløft på 7 pct., mens gevinsten for de nye EU-lande er endnu større.
”Et centralt formål med EU er at sikre økonomisk velstand, hvilket er lykkedes. Spørgsmålet er nu, om EU blot skal være et udvidet frihandelsområde, eller om samarbejdet rummer et uindfriet potentiale, hvor EU som global nøglespiller kan levere svarene på verdens udfordringer, som fx klimakrisen og sundhedskriser, og om vi er villige til at afgive suverænitet for at få det til at ske,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
NB: Den fulde analyse er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte: 40367622 / adons@deloitte.dk
Peter Mogensen, direktør i Kraka: 31321169 / pem@kraka.org
Johannes NørgaardPresseansvarlig
Tlf:60863444jonoergaard@deloitte.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte og Kraka: Dansk økonomi blomstrer gennem omstillingsevne og innovation21.5.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at Danmark er blandt verdens bedste til at omstille sig, digitalisere og skabe vækst trods globale kriser.
Ulrik Linder Jakobsen bliver ny leder af Technology & Transformation i Deloitte Danmark17.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rådgivning- og revisionshus har fundet den nye chef for deres digitale transformations-forretning. En stærk profil med 17 års erfaring træder op.
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




