
Dansk Vækstkapital III er en realitet: ATP, PKA, Vækstfonden og Jyske Bank sender 1,5 mia. kr. til danske virksomheder

Dansk Vækstkapital III er nu en realitet trods forsinkelser grundet Coronakrisen, og den første closing på 1,5 mia. kr. er netop lukket. Fonden er den tredje fond under navnet Dansk Vækstkapital, der bygger bro mellem det offentlige, danske pensionskasser, private investorer og erhvervsdrivende fonde. Foruden Vækstfonden, der forvalter Dansk Vækstkapital, har pensionskasserne ATP og PKA samt Jyske Bank investeret i fonden. Det betyder, at danske SMV’er og iværksættere nu kan se frem til endnu mere risikovillig kapital fra danske pensionskasser og formuende privatkunder i Jyske Bank.
Erhvervsministeriet gav tilbage i februar 2020 grønt lys til etableringen af en Dansk Vækstkapital III, og i lyset af Coronakrisen er den nye fond helt central i at sikre kapital til fonde, der investerer i innovative iværksættere og understøtter små- og mellemstore virksomheder.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Med Dansk Vækstkapital har vi både kunne hjælpe virksomheder i gang og samtidig give et rygstød til alle dem, der har godt gang i produktionshjulene. Under krisen har vi for alvor set gevinsten ved den danske samfundsmodel, hvor vi har investeret i Danmark og i fællesskab med private aktører holdt hånden under danske arbejdspladser og virksomheder. Derfor er jeg også rigtig glad for den nye fond, hvor vi i et ligeværdigt samspil med investorerne investerer i iværksættere og mindre virksomheders adgang til risikovillig kapital, så vi kan fremtidssikre dansk erhvervsliv og økonomi.”
Det offentlig-private samarbejde, Dansk Vækstkapital, blev lanceret i juni 2011 med fond I, og målet er at bygge bro til privat kapital. For der er gode investeringsmuligheder at hente samtidigt med, at vi kan være med til at understøtte vækst og arbejdspladser i hele Danmark, lyder det fra Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden:
”En del af rygraden i Vækstfondens indirekte investeringer er Dansk Vækstkapital, som siden 2011 har været et samarbejde mellem staten, danske pensionsselskaber, privatinvestorer og erhvervsdrivende fonde om at stille risikovillig kapital til rådighed for danske virksomheder. Det har vi gjort med stor effekt, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi med etableringen af Dansk Vækstkapital III når endnu en milepæl i dette stærke samarbejde. På den måde kan vi være med til at skabe arbejdspladser og vækst i hele Danmark. Med Dansk Vækstkapital har vi allerede vist, at det er muligt at skabe værdi, vækst og arbejdspladser – og derigennem afkast til investorerne. Således har Dansk Vækstkapital I skabt et årligt afkast på 16% efter omkostningerne siden etableringen i 2011. Behovet for risikovillig kapital er kun blevet endnu tydeligere i lyset af Coronakrisen, og det er derfor rigtigt og vigtigt, at vi har danske pensionskasser, fondene og private investorer med ombord, så vi sammen kan sende risikovillig kapital på arbejde i danske virksomheder.”
”Opbakningen til Dansk Vækstkapital III er med til at understøtte vores arbejde med at skabe værdi, vækst og danske arbejdspladser. Samtidig bidrager vi til, at flere danske virksomheder kan vokse sig til store og globale aktører. Med Dansk Vækstkapital får vi adgang til at investere i en del af den finansielle fødekæde, hvor vi som pensionsinvestor kan trække på Vækstfondens særlige kompetencer, og hvor vi i øvrigt har haft et godt samarbejde i de to første fonde,” siger Bo Foged, administrerende direktør i ATP.
”I Jyske Bank har vi set en øget efterspørgsel fra de mest formuende kunder efter kvalitetsinvesteringer i alternativer, hvilket vores kunder fik muligheden for i Dansk Vækstkapital II. Denne erfaring, og vores gode partnerskab med Dansk Vækstkapital, gør det helt naturligt, at vi også gerne ville kunne tilbyde disse kunder Dansk Vækstkapital III. Vi er derfor meget glade for at have fået muligheden for at præsentere vores mest formuende kunder for denne unikke investeringsmulighed endnu engang, der samtidig understøtter dansk erhvervsliv på en rigtig fin måde,” siger Erling Fløe Kristensen, forretningsdirektør for private banking i Jyske Bank.
”Coronakrisen har presset dansk erhvervsliv, og det er vigtigere end måske nogensinde før, at vi på tværs af offentlige aktører og private investorer understøtter sunde danske virksomheder med risikovillig kapital, så de får mulighed for at vokse sig store og bidrage med arbejdspladser og vækst til vores samfund. Samtidig er det en god mulighed for at skabe et godt risikojusteret afkast til vores medlemmer. Dansk Vækstkapital har vist sig som et stærkt samarbejde, der i høj grad spiller en rolle i at drive dansk innovation og vækst, og vi har samlet set været tilfredse med vores investering i de første to fonde. Det er baggrunden for, at vi i PKA også deltager i etableringen af fond III,” siger investeringsdirektør i PKA Michael Nellemann Pedersen.
Dansk Vækstkapital III er en fund-of-funds, hvor investorerne indskyder kapital i fonden i form af egenkapital, som derefter investeres i venture- og buy-out-fonde. Disse fonde investerer midlerne direkte i attraktive selskaber. Kapital fra fondene har bl.a. været med til at udvikle stærke virksomheder som Trustpilot, Muuto, IO Biotech og Vivino. Udover ATP, PKA og Jyske Bank investerer også AKF Holding og CL Davids Fond i Dansk Vækstkapital III.Dansk Vækstkapital III vil bruge de næste måneder til at tale med flere investorer til fonden, der har en målsætning om en fondsstørrelse på 3. mia. kr.
Fakta om Dansk Vækstkapital
Dansk Vækstkapital er et samarbejde mellem staten, danske pensionsselskaber og andre private investorer om at stille risikovillig kapital til rådighed for iværksættere samt små og mellemstore virksomheder. Samarbejdet skal udover at sikre investorerne et attraktivt afkast, være med til at bygge bro til risikovillig kapital og forbinder økonomisk afkast med samfundsafkast i form om vækst og arbejdspladser i hele landet. Dansk Vækstkapitals første fond, Dansk Vækstkapital I, blev etableret i 2011, og den anden fond, Dansk Vækstkapital II, blev etableret i 2016. Nu er Dansk Vækstkapital III etableret og bliver ligeledes forvaltet af statens finansieringsfond Vækstfonden.
Læs mere på Dansk Vækstkapitals hjemmeside her
Kontakter
For pressehenvendelser kontakt:
Presserådgiver i Vækstfonden, Cecilie Idun Andersen, +4531930573 eller e-mail: cea@vf.dk
Pressechef i ATP, Stephan Ghisler-Solvang, +4561229392 eller e-mail: stg@atp.dk
Pressechef i PKA, Nicholas Rindahl, +4530161124 eller e-mail: nrl@pka.dk
Billeder

Information om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard fratræder6.10.2022 12:07:48 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond 1. januar 2023 har direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard meddelt, at han ønsker at fratræde.
Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.
Årsrapport fra Vækstfonden: Nordjyske virksomheder stormer frem22.4.2022 10:23:24 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, har netop offentliggjort årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også i Nordjylland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 196 virksomheder modtaget finansiering.
Årsrapport fra Vækstfonden: Sjællandske virksomheder buldrer frem13.4.2022 09:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, offentliggjorde fredag årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også på Sjælland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 105 virksomheder modtaget finansiering.
Vækstfondens bedste årsresultat nogensinde: Det viser danske virksomheders styrke8.4.2022 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfondens årsresultat for 2021 lander på flotte 4,2 mia. kroner. Et historisk overskud, som viser styrken og robustheden i danske virksomheder og som viser, at samfundsafkast og finansielle resultater kan gå hånd-i-hånd.