Ny rapport: Vi er nødt til at designe sunde byer for at få sunde mennesker
23.6.2021 07:17:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse

En grøn, indbydende by, der fremmer bevægelse samt sunde bygninger med indendørs og udendørs miljøer, der er tæt forbundet, er afgørende for vores sundhed og velvære. Det er én af hovedpointerne i en ny rapport fra Sweco, hvor virksomhedens ingeniører og arkitekter har set nærmere på de elementer, der understøtter en sundere by med højere trivsel for alle.
”Undersøgelser viser, at folk, der under pandemien havde udsigt til grønne områder, havde en følelsesmæssigt mere behagelig oplevelse og viste færre symptomer på angst og depression end folk, der ikke gjorde det. Det viser vigtigheden af at designe byer med flere grønne områder pr. indbygger, men også bynatur af højere kvalitet. Netop derfor er regeringens udspil til grønnere byer meget positivt,” siger Camilla Julie Hvid, landskabsarkitekt og ingeniør hos Sweco i Danmark.
Vi bruger i gennemsnit 72 år indendørs
Under pandemien virkede søer, parker, skove og strande som magneter på mennesker over hele verden, men selvom flere mennesker søgte ud i naturen, tilbringer vi fortsat i gennemsnit kun 10 % af vores tid udendørs. Det betyder, at når vi fylder 80 år, har vi i gennemsnit brugt 72 år af vores liv indenfor. Derfor skal fokus ikke alene rettes mod design og begrønning af byen, men mindst lige så meget mod et sundt indeklima og strategier for at reducere smitterisiko indendørs.
”Vi tilbringer 90 % af vores tid indendørs, og der er en klar sammenhæng mellem vores sundhed, indretningen og indeklimaet i de bygninger, vi bor og arbejder i. For eksempel sover folk 46 minutter længere om natten i hverdagene, hvis de får naturligt lys på kontoret sammenlignet med dem, der udelukkende arbejder i kunstigt lys,” siger Daniel Hojniak, senior bæredygtighedskonsulent hos Sweco i Polen.
Design til sund bevægelse
Swecos arkitekter og ingeniører anbefaler også, at fremtidens byer og bygninger bliver designet på måder, så det bliver nemt og oplagt for folk at vælge den sundeste løsning, når de bevæger sig gennem byen. Det kræver design af det offentlige rum som et netværk, der inviterer til interaktion og aktivitet.
”Sunde bygninger, byer og dig” er den anden i en serie af Urban Insight-rapporter i år fra Sweco om temaet Urban Health and Well-Being. Her ser Swecos eksperter nærmere data, fakta og videnskabelig viden, der er nødvendig for at designe, planlægge og bygge sikker, sund og bæredygtig infrastruktur for fremtiden.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder






Links
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 21 billion (EUR 2 billion / DKK 14,8 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Nyt notat: Tætbefolkede byområder mangler beskyttelsesrum22.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af danske sikringsrum fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at rummene er gamle, skævt fordelt og har utilstrækkelig kapacitet i centrale byområder.
Danmark har Europas dyreste vand, og prisen vil stige6.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om voksende udfordringer med rent drikkevand og mangel på kapacitet til at håndtere fremtidens forurening. I Danmark står vi i en paradoksal situation: Vi har vand nok, men mangler kapacitet til at rense det hurtigt nok. Løsningerne findes, men kræver markante investeringer i både rensning og nye boringer.
Sweco Danmark fastholder højt indtjeningsniveau i årets første kvartal28.4.2026 10:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer nøgletal for første kvartal af 2026, der viser fastholdt indtjening i et mere omskifteligt marked.
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
