Sommer i København? Sådan kan du være turist i egen hovedstad
Med udsigt til en sommerferie der for mange står på hjemlige oplevelser, er hovedstadens turistinformation, Copenhagen Visitor Service, klar til at hjælpe både byens gæster og lokale københavnere til at få det bedste ud af sommeren i København.
Med en række nye tiltag skal det nemlig gøres endnu bedre at være turist i egen hovedstad. Og det er der god grund til, mener Franciska Rosenkilde, der er kultur- og fritidsborgmester i København (Å):
”Sommeren 2021 bliver endnu en særlig sommer, som mange af os tilbringer på dansk grund. Hvis en del af ferien oveni købet foregår i hovedstaden, kan jeg kun opfordre til, at man med nysgerrighed og åbenhed udforsker byen, hvis kulturliv bare venter på at blive blæst omkuld af gæster,” siger hun.
Som følge af coronakrisen har Copenhagen Visitor Service omstillet produkter og kommunikation til dansk og sat fokus på at hjælpe alle dem - både danske gæster og lokale københavnere - der har meget at indhente i forhold til kulturoplevelser i byen. Med tiltagene på dansk og de nye guides støtter Copenhagen Visitor Service op om den aktuelle sommerpakke fra Kulturministeriet, som skal sætte gang i kultur- og fritidsaktiviteter over hele landet.
Copenhagen Visitor Service repræsenterer mere end 100 kulturaktører i København og har det fulde overblik til dem, der vil ud at bruge byen igen: Hvad kan man opleve, og hvad man skal holde særligt øje med i forhold til booking, særlige restriktioner mv.? Dertil kan Copenhagen Visitor Service guide til din ferie i hele Danmark og inviterer alle københavnere ind for at hente destinationsbrochurer, inspiration og gode råd her op til sommerferien.
FAKTA OM COPENHAGEN VISITOR SERVICE:
- Københavns officielle turistinformation, Copenhagen Visitor Service, ligger på Vesterbrogade 4B over for Tivoli. Her kommer normalt cirka halv mio. internationale gæster i højsæsonen.
- På grund af coronakrisen og det store fald i internationale rejser, fokuserer turistinformationen nu på at servicere de danske turister og helt lokale københavnere, som planlægger at holde staycation i deres egen by.
- Åbningstider (med forbehold for ændringer)
- Juni hverdage 9-16 weekender 10-15
- Juli & august hverdage 9-18 weekender 9-16
- September hverdage 9-16 weekender 10-16
Fakta om de nye turist-initiativer:
- Oplevelsesguider på gaden. Mobil gæsteservice hvor specialdesignede hvide ladcykler ruller på gaden sommeren over. Cyklerne og dygtige guider kan træffes flere dage om ugen på velbesøgte pladser, gader og ved attraktioner. Den mobile turistservice vil være pakket med inspiration til oplevelser i København, hvor man bl.a. kan finde et bredt udvalg af museums- og attraktionsbrochurer samt det officielle bykort og den nye guide ’Sommer i KBH’, som guider til kulturoplevelser, begivenheder og events i København og omegn. Det vil også være muligt at få fingrene i de tre cykelkort med tematiske cykelruter.
- En ny guide: “Sommer i KBH – din guide til oplevelser”– En trykt guide, der består af inspiration til oplevelser i København under temaer som: Københavns Havn, cykeloplevelser ”På 2 hjul”, digitale gåruter og ture ud af København. Der er annoncer med museernes særudstillinger og udvalgte megaevents. Grundet usikkerhed i forbindelse med Covid-19 er kalenderoversigter og information om konkrete arrangementer flyttet til en online platform: visitorservice.dk/guide. Her vil man kunne finde en opdateret liste over små og større festivaler og arrangementer i byen, en ugentlig oversigt over guidede ture og omvisninger på museerne, en oversigt over ugens særlige arrangementer, festivaler og oplevelser samt et link til brugbyen.nu. Den trykte guide kan fås hos Copenhagen Visitor Service, decentrale turistinformationer, biblioteker, udvalgte hoteller og andre steder eller online via www.visitorservice.dk/guide
- Nye oplevelsesture i byen. Copenhagen Visitor Service har udviklet en række guides, som gør det nemt at finde alternative steder, oplevelser og nye kvarterer at udforske. Der er masser af ny inspiration at hente i både digitale guides, cykelkort mv., uanset om man er ny i København eller har besøgt hovedstaden flere gange før. I centret på Vesterbrogade kan man bl.a. hente små oplevelseskort, hvor universet ”Copenhagen Time Travel” udfoldes. Her kan man via QR-koder se historiske film om brokvarterer og seværdigheder langs metroens cityring. Vælger man at udforske Nørrebro med familien, kan det gøres med Copenhagen Visitor Service digitale gårute Know Your ’Bro, hvor børnene udfordres med en quiz om miljøvenlig adfærd og byens natur undervejs. De digitale gåruter ”Know Your ’Bro” findes desuden til både Amager, Vesterbro og Østerbro på www.knowyourbro.dk Har man egen eller lejet cykel, kan man i Copenhagen Visitor Service hente nyudviklede cykeloplevelseskort til Amager, Valby/Sydhavnen eller den kommende Tour de France-rute i København. Et digitalt eksemplar af de nye cykeloplevelseskort findes her: www.visitorservice.dk/guide
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kontakt til kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressetelefonen i Kultur- og Fritidsforvaltningen på 33 66 23 45
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Havneværterne sejler hele sommeren – men ordningen står til udløb til september26.6.2025 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren rammer København, bliver byens havn endnu mere populær som et rekreativt samlingspunkt for københavnere og turister. Det betyder også sæsonstart for kommunens havneværter, og de næste 4 dage med øget sejlads på grund af festlivet og de mange studenter, der springer ud i disse dage.
Parkens historiske sæder får nyt liv på Østerbro Stadion23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når F.C. København i dag tager hul på udskiftningen af de ikoniske røde sæder i Parken, markerer det ikke kun et nyt kapitel for nationalstadionet, men også starten på et nyt liv for 2.000 af sæderne.
FerieCamp fylder sommerferien med gratis aktiviteter20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokkerne ringer ud til sommerferie, ringer FerieCamps ind til seks uger fyldt med sjove og seje aktiviteter for børn og unge.
Københavnske idrætsforeninger bakker op om Skole OL19.6.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødet med nye sportsgrene, aktive fællesskaber og glæden ved bevægelse er i fokus, når københavnske idrætsforeninger hjælper med at afvikle DIF Skole OL i København.
23 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje11.6.2025 15:38:03 CEST | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget deler over tre millioner kroner ud til københavnske festivaler næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum