Juli er højsæson for indbrud i Nordjylland: Få naboerne til at snyde tyven
Sommerferien nærmer sig, og det samme gør sommerhalvårets mest indbrudsplagede måned.
Og selvom de særlige forhold omkring Covid-19 har betydet, at indbrudstallet er faldende, er der stadig god grund til at være ekstra opmærksom i de store ferieuger.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Corona-året 2020 blev begået 5,6 indbrud om dagen i Nordjylland i juli måned. Det er dobbelt så mange indbrud som i årets andre lyse måneder, og det gør juli til højsæson for indbrud i Nordjylland.
Men hvis tyven er i tvivl, om der er nogen hjemme, er det for risikabelt for ham at begå indbrud.
Opmærksomme naboer er det, der stresser tyven mest, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp, som det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
- I Nabohjælps app kan du invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie. Så får dine feriehjælpere løbende gode råd og påmindelser om at få huset til at se beboet ud; fx ved at parkere en bil i den tomme indkørsel, tømme din postkasse eller flytte rundt på dine ting. Påmindelserne i appen gør, at feriehjælpen bliver mindre tilfældig, og det er netop systematikken, der snyder tyven, siger Sarah Risbøl Jacobsen.
Vind en foodtruck og pust liv i naboskabet
Opmærksomme naboer er et af de mest effektive og veldokumenterede redskaber mod indbrud. Aktiv nabohjælp kan ifølge forskning forebygge op mod hvert 4.indbrud.
Der er derfor rigtig god grund til at koordinere feriehjælp. Men for mange kan det være svært at bede naboerne om hjælp. Derfor udlodder Nabohjælp en foodtruck – en madvogn med lækker street food – som kan være med til at bryde isen i nabolaget, når alle er tilbage efter sommerferien.
- Vi vil gerne sætte fokus på det gode naboskab, som er en forudsætning for god nabohjælp. Et godt og stærkt naboskab gør det meget nemmere at stå sammen om at forebygge indbrud, og samtidig skaber det tryghed. Vi er mange, der trænger til at puste lidt liv i nabolaget efter en lang periode med forsamlingsforbud og restriktioner, fortæller Sarah Risbøl Jacobsen fra Nabohjælp.
Du deltager ved at indsende landets mest kreative fortolkning af Nabohjælps logo; det røde hus med øjet i midten. Læs mere om Nabohjælps sommerkonkurrence, hvor der er flere præmier på højkant, her: https://nabohjaelp.botrygt.dk/sommer
Nabohjælpere i Nordjylland
Heldigvis findes der gode naboer i Nordjylland. En opgørelse fra Nabohjælp viser, at hele 19.519 bruger Nabohjælps gratis app.
Kommune |
Nabohjælpere |
Brønderslev |
1.392 |
Frederikshavn |
2.676 |
Hjørring |
3.450 |
Jammerbugt |
1.289 |
Læsø |
5 |
Mariagerfjord |
726 |
Morsø |
282 |
Rebild |
809 |
Thisted |
849 |
Vesthimmerlands |
862 |
Aalborg |
7.179 |
Gode råd: Sådan snyder du tyven i ferien
- Arrangér feriehjælp med dine betroede naboer i Nabohjælps app.
- Tænk over, hvor synlige dine værdifulde genstande er fra gaden. Kan man se dine designermøbler gennem vinduerne?
- Efterlad lidt opvask, vasketøj eller børnenes legetøj fremme – det signalerer, at der er nogen hjemme.
- Sæt en timer på din radio og dit lys, eller brug et fake-tv, der får det til at se ud som om, at dit tv er tændt.
- Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind.
- Klip hækken ned til 1,6 meter. Dermed minimerer du de gode gemmesteder omkring boligen.
Læs mere om Nabohjælp på www.nabohjælp.dk og om, hvordan du sikrer din bolig på www.dkr.dk.
Hent Nabohjælps app
I appen får du mulighed for at:
- Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere
- Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
- Arrangere feriehjælp
- Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget
Appen kan downloades i App Store: https://www.apple.com/dk/ios/app-store/
eller i Google Play: https://play.google.com/store
For yderligere information, kontakt:
Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i DKR og Nabohjælp, tlf. 51 32 77 18, srj@dkr.dk
Nøgleord
Kontakter
Sarah Risbøl JacobsenKommunikationskonsulent
Tlf:51327718srj@dkr.dkLinks
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Nabohjælp – et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden
Nabohjælp er et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, som handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres nabolag, øges risikoen for tyvene. Forskningen viser, at aktiv nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge fra 16 til 35 år er trygge i nattelivet, men mange unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge. Især turen hjem fra byen vækker utryghed, og mange – særligt kvinder – udsættes for eller bekymrer sig om uønsket seksuel opmærksomhed og ubehagelige tilråb. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet opfordrer nu til målrettede indsatser, der kan sikre, at alle unge kan føle sig trygge, når de går i byen.
Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
It-kriminaliteten vokser markant. Antallet af danskere, der oplever at blive udsat for digital svindel, er steget med næsten 100.000 på bare ét år. Flere typer af it-kriminalitet er i kraftig vækst, bl.a. misbrug af betalingskortoplysninger og snyd ved online handel. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Stop op og vær kritisk, før du klikker, lyder advarslen.
Nabofællesskabet under pres: Mere end hver fjerde ønsker sig et bedre naboskab8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor mange naboer kender du navnene på? Undgår du øjenkontakt og lader som om, du har travlt på mobilen, når du møder dem? En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden viser, at mere end hver fjerde oplever, at naboskabet er forringet de seneste fem år. Et svækket fællesskab kan have følger for trygheden og omfanget af indbrud. Derfor lancerer Nabohjælp nu en ny indsats, der skal bringe naboer sammen og øge trygheden.
Antallet af juleindbrud halveret på fem år9.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange huse fik lov at være i fred fra tyvene i juledagene. I 2024 blev der anmeldt 667 indbrud i juledagene mod det dobbelte for fem år siden. Det Kriminalpræventive Råd glæder sig over udviklingen og opfordrer til, at danskerne holder fast i de gode vaner, for på årsbasis er der stadig alt for mange indbrud.
Snyd tyven: Kender du de gode råd til at passe på hjemmet i juledagene?18.12.2024 07:40:03 CET | Pressemeddelelse
Indbrudstyve arbejder gerne i mørke og helst uforstyrret. Derfor er boliger ekstra udsatte for indbrud i juletiden, hvor mørket indhyller nabolag, og mange er til julearrangementer og på juleferie. Med enkle tricks kan du heldigvis snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i lige netop DIT hus. Du og naboerne skal også gerne være synlige på vejen, selvom julen kalder på indendørs hygge. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum