Nye tal: Private virksomheder er afgørende for innovation i den offentlige sektor

Private virksomheder er afgørende for innovation i den offentlige sektor:
Hver fjerde offentlige innovation er skabt i samspil med en privat virksomhed. Med 15.000 offentlige arbejdspladser er det ensbetydende med, at private virksomheder samlet set spiller en positiv rolle i flere tusinde offentlige innovationer.
Det viser helt nye tal fra Innovationsbarometeret – den officielle statistik over offentlig innovation, som Center for Offentlig Innovation (COI) udarbejder sammen med Danmarks Statistik.
Skaber kvalitet og effektivitet
Tre ud af fire innovationer udført i samarbejde med private virksomheder skaber højere kvalitet. Virksomhedssamarbejderne leverer også oftere effektivitet end andre innovationer, viser de nye tal.
"Der samarbejdes med private virksomheder om alle mulige slags innovationer i alle dele af den offentlige sektor, så samarbejdsmønstrene er meget forskellige. Men der er det fællestræk, at resultaterne især giver bedre kvalitet i servicen til borgerne. Der er dog også andre bundlinjer. At udvikle nye løsninger sammen til gavn for borgerne kan også give bedre arbejdsmiljø og faglig stolthed hos de offentligt ansatte," siger Ole Bech Lykkebo, analysechef i COI.
Et eksempel på en offentlig innovation skabt i samarbejde med en privat virksomhed og på medarbejderinitiativ er selvkørende desinfektionsrobotter på hospitaler. Robotten uskadeliggør 99,99 procent af alle bakterier og mikroorganismer og er udviklet i samarbejde mellem danske hospitaler og virksomheden Blue Ocean Robotics.
Skal skabe skala fra starten
Et andet eksempel er en kontrakt mellem Høje-Taastrup Kommune og DFD (De Forenede Dampvaskerier), der sikrer leverance af genbrugstøj til cirka hver 10. medarbejder – hvilket bidrager til kommunens arbejde for bæredygtighed, herunder en strategi om bæredygtige indkøb, og samtidig sparer kommunen penge.
Begge eksempler, den nye statistik samt gode råd kan findes i udgivelsen 'Løs problemet sammen – offentlig innovation i samarbejde med private virksomheder', som udkommer i dag.
"Selvom innovationssamarbejdet er udbredt og effektfuldt, bør ingen slå den selvtilfredse automatpilot til. Vi skal blive bedre til at sprede de vellykkede enkeltprojekter. Vi må oftere også skabe skala fra starten ved at flere offentlige organisationer går sammen om at stille nye krav efter dialog med virksomhederne. Det kalder vi tværoffentlig skalering af innovative indkøb, og det kommer COI fortsat til at give prioritet i vores videre arbejde," siger Ole Bech Lykkebo, analysechef i COI.
FEM HURTIGE OM PRIVATE VIRKSOMHEDER OG OFFENTLIG INNOVATION 1. Én ud af fire (26 procent) af de offentlige innovationer sker i positivt samspil med private virksomheder. 2. I næsten en femtedel (18 procent) af de offentlige innovationer indgår private virksomheder i et egentlig samarbejde. 3. Innovationssamarbejde med virksomhederne handler ofte om innovative indkøb, men det er kun i hvert tredje tilfælde fysiske produkter. Samarbejdet kan også handle om serviceydelser i forhold til digitalisering, designprocesser, kompetenceudvikling og organisationsforandringer. 4. Tre ud af fire innovationer udført i samarbejde med private virksomheder skaber højere kvalitet (74 procent). Der skabes effektivitet og medarbejdertilfredshed ud af ca. hver anden af de innovationer (henholdsvis 47 og 48 procent). 5. Tre ud af fire offentlige innovationer udført i samarbejde med virksomhederne er enten inspireret af kendte løsninger eller kopier. Mens 19 procent af innovationerne vurderes at være helt nye. Kilde: Løs problemet sammen – offentlig innovation i samarbejde med private virksomheder |
OM OFFENTLIG INNOVATION - Offentlig innovation er at gøre noget nyt i den offentlige sektor, som skaber værdi. Innovationen skal være ny for arbejdspladsen selv, men kan være brugt af andre. - Innovation kan være nye eller væsentligt ændrede serviceydelser, produkter, organisationsformer og processer eller måder at kommunikere med omverdenen på. - Værdien af offentlig innovation kan have flere former: indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed. - Otte ud af ti offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i perioden 2018-2019, viser Innovationsbarometeret. - Innovationsbarometeret er den officielle statistik over offentlig innovation. Statistikken bliver lavet i samarbejde mellem Center for Offentlig Innovation og Danmarks Statistik. |
Kontakter
Ole Bech LykkeboAnalysechef
Tlf:61813102obl@coi.dkPaul SauerKommunikationsansvarlig
Tlf:61813103ps@coi.dkBilleder



Vedhæftede filer
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.
COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Læs mere på www.coi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Grøn omstilling: 14 offentlige bygherrer forpligter sig til at reducere brugen af nyopgravede råstoffer27.3.2025 17:31:31 CET | Pressemeddelelse
I dag har 14 af landets største offentlige bygherrer – herunder kommuner, regioner, forsyningsselskaber og statslige bygherrer – underskrevet en fælles hensigtserklæring om at reducere brugen af nyopgravede råstoffer i deres anlægsprojekter.
Yderligere fem kommuner underskriver hensigtserklæring om sammen at finde nye løsninger til inkontinens hos plejehjemsbeboere16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI byder velkommen til Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Halsnæs Kommune, Sorø Kommune og Esbjerg Kommune, der nu har skrevet under på en hensigtserklæring i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
18 offentlige bygherrer: Grønt gearskifte skal sikre emissionsfrie arbejdsmaskiner i hele Danmark16.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren.
Emissionsfrie arbejdsmaskiner: Nyt værktøj hjælper kommuner med at dokumentere klimagevinster12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt beregningsværktøj gør det muligt for kommuner at dokumentere klimagevinster, når maskiner i bygge- og anlægsprojekter omstilles fra diesel til el. KL og CO-PI har udviklet værktøjet, der nu stilles gratis til rådighed for landets kommuner.
CO-PI og DI Byggeri: Partnerskabserklæring får omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner op i gear20.8.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Byggeri tager et stort skridt og underskriver nu en partnerskabserklæring med CO-PI om omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser. Der er tale om en samfundsforandring, der kræver, at virksomhederne er klar – og de er godt på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum