Ændrede rejsevejledninger pr. 19. juni 2021
Dagens opdatering betyder følgende ændringer i rejsevejledningerne:
Overblik over ændringer i rejsevejledninger gældende fra lørdag den 19. juni kl. 16: |
|
Lande der ændres fra orange til gul |
Albanien, Libanon, Nordmakedonien og Serbien |
Lande der ændres fra gul til orange |
Ingen |
Lande der ændres til rød |
Ingen |
Regioner der ændres fra orange til gul: |
Frankrig: Bretagne, Nouvelle-Aquitaine, Occitanie, Provence-Alpes-Côte d’Azur (bl.a. Nice, Cannes og Marseille) Grækenland: Kreta, Epirus, De Ioniske Øer, Vestgrækenland og Centralgrækenland Spanien: Melilla Schweiz: Jura |
Regioner der ændres fra gul til orange: |
Ingen |
Se et samlet kort over rejsevejledningerne for lande og regioner i EU og Schengenområdet. Der gælder særlige regler for bl.a. erhvervsrejsende, færdigvaccinerede og deres medrejsende børn samt tidligere smittede, som ikke frarådes at rejse til orange lande og regioner. Læs mere her om gode råd og regler ved rejser til udlandet.
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande med betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, selvom landene opfylder kriterierne for lave smittetal. Inden for EU/Schengenområdet gælder dette for Estland, Finland, Island, Norge, Tjekkiet og Ungarn.
Åbning for indrejse til Danmark fra flere tredjelande, herunder USA
Udenrigsministeriets rejsevejledninger for tredjelande opdateres på baggrund af EU’s positivliste over lande uden for EU- og Schengen-området, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte COVID-19 kriterier for indrejse til EU. Resultatet af EU’s seneste gennemgang af landelisten betyder, at følgende lande og områder tilføjes til listen: Albanien, Libanon, Nordmakedonien, Serbien, Taiwan (Taiwan, Kina), USA; samt de særlige administrative regioner i Kina Hongkong og Macao.
Den nationale COVID-19 taskforce for rejserestriktioner har vurderet EU-listen og besluttet, at der kan åbnes for indrejse til Danmark. Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Nordmakedonien, Albanien, Libanon og Serbien vil ændres fra orange til gul for disse lande. Imidlertid har USA, Taiwan (Taiwan, Kina) og de særlige administrative regioner Hongkong og Macau fortsat betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, så disse vil fortsat være orange i rejsevejledningen.
Udmelding om genåbning af rejser i Europa Nemmere at rejse på sommerferie
Den fjerde og sidste fase i den politiske aftale om en gradvis genåbning for rejseaktiviteter træder i kraft den 26. juni 2021, hvor Danmark overgår til en coronapas-baseret tilgang til rejser i EU- og Schengenområdet. Fra da af vil det med et EU-coronapas være muligt at rejse ind i Danmark, hvis man er testet, vaccineret eller tidligere smittet. Samtidig ændres farverne for rejserestriktionerne, og den grønne farve i rejsevejledningerne genindføres.
Den ”grønne” farve i rejsevejledningerne genindføres i fase 4 for EU- og Schengenlande. Den grønne farve indføres samtidig for rejserestriktionerne. Det indebærer, at de EU- og Schengenlande og regioner, som i dag er ”gule”, bliver ”grønne”, og samtidig bliver de ”orange” til ”gule” lande og regioner.
En række yderligere tiltag træder i kraft den 26. juni. Der kan her læses mere om næste skridt af genåbningen for rejseaktiviteter
Her er adgang til alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Du kan læse mere om kravene til test og isolation ved indrejse til Danmark her.
Information om smittesituationen i EU og Schengenlandene kan findes på https://coronasmitte.dk/smittesituationeuropa
Få et samlet overblik over den danske model for rejserestriktioner i dette faktaark
Har du yderligere spørgsmål?
- Borgere, som har behov for yderligere information om udrejse og rejsevejledningerne, opfordres til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på bbb@um.dk eller +45 33921112.
- Spørgsmål om anerkendelsesværdige formål for indrejse eller transit i Danmark rettes til Politiets hotline på +45 70206044 (åbningstider på coronasmitte.dk)
- Spørgsmål om coronavirus, vaccination og anvendelse af coronapas rettes til myndighedernes fælles coronahotline på +45 70200233 (alle dage kl. 6-24)
- Spørgsmål om den nye coronapas app herunder teknisk support rettes til sundhed.dk på +45 32420303 (alle dage kl. 7-22).
- Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Foreign Minister’s Statement (21 July 2025)22.7.2025 11:48:43 CEST | Nyhed
We, the signatories listed below, come together with a simple, urgent message: the war in Gaza must end now.
Regeringen opdaterer handlingsplan for at nå FN’s Verdensmål16.7.2025 10:37:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, verdenssamfundet blev enige om en fælles ambition for klodens udvikling frem mod 2030 med FN’s 17 Verdensmål. I dag offentliggør regeringen en opdateret handlingsplan, som skal sikre, at Danmark fastholder kursen mod at indfri målene.
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum