Nemlig.com og Bekey i innovativt samarbejde, der gør det muligt at levere dagligvarer til 200.000 lejligheder i aflåste opgange

Det er danske Bekey, der har udviklet og installeret den digitale nøgleløsning, som i dag giver sikker og krypteret adgang til hver 2. opgang i Storkøbenhavn, Hørsholm, Birkerød, Værløse, Farum, Lynge og Roskilde. En løsning, der knækker koden til levering døgnet rundt og allerede er til stor glæde for bl.a. hjemmepleje og avisbude
Sikker og nem adgang til låste opgange – uden at kunderne skal udlevere nøgler
Da nemlig.com for lidt over et år siden lancerede Fleksibel levering både dag og nat, hvor kunderne ikke behøver at være hjemme ved leveringen – som et alternativ til Personlig levering, hvor kunderne skal være hjemme ved leveringen - blev leveringsformen hurtigt uhyre populær. Aflåste opgange har dog indtil videre gjort, at kunder i beboelsesejendomme ikke har kunnet benytte sig af nemlig.coms nye populære leveringsform med Fleksibel levering, men det bliver nu muligt med den digitale nøgleløsning fra Bekey.
Løsningen er sikker, da den digitale “nøgle” er en krypteret, unik engangskode, som kun gælder til én levering. Kunderne slipper for at udlevere nøgler eller koder til dørtelefon og kan dermed trygt bruge den fleksible leveringsform, forklarer Kommerciel direktør i nemlig.com, Mikkel Pilemand:
”Nemlig.com er det første og eneste onlinesupermarked, som sammen med Bekey tilbyder levering til aflåste opgange, når kunden ikke er hjemme. Vi udbygger dermed vores forspring som Danmarks mest fleksible onlinesupermarked med den bedste service. Takket være Bekeys elektroniske nøgleløsning kan nu også kunder i aflåste opgange modtage dagligvarer og måltidskasser hele døgnet, alle ugens dage - også når de ikke er hjemme”, siger Mikkel Pilemand.
Bekey skal udbredes til hele landet
Hos Bekey glæder man sig over samarbejdet med nemlig.com, som nu kan hjælpe Bekey med at sætte endnu mere fart på ambitionen om at etablere den digitale nøgleløsning i alle landets aflåste opgange.
”Vores mål med Bekey er at give vores samarbejdspartnere nøglen til byen og skabe en langt mere strømlinet og convenient hverdag for både virksomheder og almindelige borgere. Det er helt naturligt, at nemlig.com, én af de mest innovative i dagligvarehandlen, er first mover på den næste generation af logistik og adgangsteknologi," siger Jannik Bray Christensen, adm. direktør i Bekey, der ser et stort potentiale i partnerskabet med Danmarks førende onlinesupermarked.
"Vi er startet i Storkøbenhavn, men målsætningen er at udvide løsningen til resten af landet - til glæde for nemlig.coms mange kunder og andre, der ønsker bekvem og sikker levering til hoveddøren," siger Jannik Bray Christensen.
For nemlig.coms kunder gælder den nye, nøglefri leveringsform, i aflåste opgange i ejendomme på Sjælland, Jylland og Fyn, hvor Bekey er installeret og hvor nemlig.com i forvejen leverer. På nemlig.com er det muligt at se, om du kan bestille dagligvarer til levering i aflåst opgang. Her kan kunderne også bestille en digital nøgle til installation direkte via hjemmesiden. Denne service er gratis for kunder hos nemlig.com.
FAKTABOKS
Om nemlig.com
Nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren hos tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com. Med over 11.500 unikke varer og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer og måltidskasser til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkagehuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com. På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris. Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1.800 varer med discountsupermarkedernes priser. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.
Om Bekey
Bekey er Danmarks ledende leverandør af sikre, digitale adgangsløsninger, der gør hver dag smartere for både professionelle og private. Bekey fokuserer på at skabe innovation inden for områder, hvor den fysiske nøgle nemt kan erstattes med en mere sikker og digital løsning. Bekey har hovedkontor i Søborg og ejes af North Media A/S. Bekey er en digital adgangsplatform, der sikrer nem og sikker adgang til opgange og hoveddøre for professionelle brugere (distributører, ejendomme og hjemmeplejen). I dag findes Bekey allerede i hver 2. opgang i Storkøbenhavn og giver adgang til over 200.000 etageboliger. Der er i dag over 30.000 brugere af Bekey, der sikrer over 10 mio. døråbninger hver eneste år. Løsningen bruges ligeledes af over 70 kommuner i Danmark og Norge. Bekey installeres usynligt i det eksisterende døranlæg og gennem deres softwareplatform Netkey er det nemt og hurtigt at tildele og fjerne adgang til opgangen
Nøgleord
Kontakter
Emil RyttergaardPresseansvarligPR / Kommunikation
Tlf:5171 8793ery@nemlig.comBilleder
Information om Nemlig.com
nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.
Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris.Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1800 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked, og nemlig.com har vundet førstepladsen i to pristjek blandt landets onlinesupermarkeder foretaget af henholdsvis Politiken og BT i foråret 2021.
----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
Nemlig gør klar til ny strategi: Henter direktør til ESG og Kommunikation20.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med udarbejdelsen af en ny vækststrategi, udvider onlinesupermarkedet Nemlig direktionen med Cathrina Dybdahl i en nyoprettet stilling som ESG- og Kommunikationsdirektør. Cathrina tiltræder stillingen d. 20. januar, 2025.
Nemlig vækster 9% i nyt regnskab5.12.2024 07:17:21 CET | Pressemeddelelse
I det netop offentliggjorte regnskab for finansåret 2023/24 har Nemlig øget omsætningen til 2,73 mia. kr., svarende til en vækst på 219 mio. kr. Stigningen i omsætningen og en fokuseret indsats for at øge lønsomheden har yderligere resulteret i et overskud på 1,4 mio. kr. på det justerede EBITDA mod et minus på 168,5 mio. kr. i sidste finansår - en forbedring på 170 mio. kr.
Nemlig kåret som Årets Plantebaserede Supermarked af Dansk Vegetarisk Forening27.11.2024 06:48:44 CET | Pressemeddelelse
Nemlig vinder den prestigefyldte pris som Årets Plantebaserede Supermarked grundet et stort og målrettet fokus på det plantebaserede sortiment.
Nemlig øger omsætning i nyt regnskab30.1.2024 08:08:01 CET | Pressemeddelelse
Nemlig er tilbage i vækst, og virksomheden har i det netop afsluttede finansår 2022/23 øget omsætningen til 2,51 mia. kr., hvilket er en stigning på 30 mio. kr. i forhold til sidste finansår. Omsætningsvæksten på helåret blev sikret i finansårets sidste fem måneder fra marts til juli med en gennemsnitlig vækst på 20%. En tendens der er fortsat ind i det nye finansår 2023/24, der startede i august 2023 og derfor tegner godt for dette år.
Nemligs moderselskab Intervare genoptager samarbejdet med Københavns Kommune27.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nemligs moderselskab Intervare starter i dag d. 27. november igen op med at levere dagligvarer til Københavns Kommunes visitere borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum