DI: Nu åbner Danmark for verden

Nu kan alle borgere i EU, Schengen og flere lande i resten af verden rejse ind i Danmark uden at skulle i isolation.
- Det her er en fremragende aftale. Ved hver eneste genåbningsforhandling har vi på dansk erhvervslivs vegne peget på betydningen af at lempe rejserestriktionerne, og nu har vi fået stor politisk opbakning til den dagsorden. Det er enormt glædeligt. Nu åbner Danmark for verden, siger Thomas Bustrup, der er international direktør i DI.
- Det er helt afgørende, at vi har fået fjernet isolationskravet for langt flere. Det har været et meget stort problem, at både turister og erhvervsrejsende har skullet i isolation, for det giver jo ikke mening at begynde din ferie eller erhvervsrejse med fire dage buret inde på dit værelse, fortæller Thomas Bustrup.
Erhvervsrejsende fra hele verden på nær fra de lande, der er allerhårdest ramt af corona, slipper også for isolation, hvilket har været et stort ønske fra DI.
- Det er meget vigtigt, at alle erhvervsrejsende fra næsten hele verden, kan komme ind i Danmark uden isolation. Det gør mange ting nemmere for virksomhederne, der har hele verden som markedsplads, siger Thomas Bustrup.
- Nu får vi også slået fast, at alle formål er anerkendelsesværdige for både europæere og mange andre nationaliteter. Det bliver et stort velkommen til Danmark, som vi håber, at både turistbranchen og eksporterhvervene vil få stor glæde af. De har ventet længe på genåbningen af grænserne, siger han.
Husk en plan for fremtiden
Der er altså ikke mange hår i suppen i den nye aftale ifølge DI.
- Vi kan stadig gøre det mere enkelt. For mig kunne vi godt nøjes med to farver på lande. Landene med lav smitte, hvorfra der skal være fri adgang med coronapas eller lignende for alle rejsende, og så de røde lande med en farlig smittesituation, hvor der kan være andre restriktioner, siger Thomas Bustrup.
-Fordi reglerne stadig kan være komplicerede at finde rundt i, er det til gengæld et rigtig godt initiativ, at man også er blevet enige om en måde at kommunikere det klart og tydeligt, så man som rejsende hurtigt kan skabe sig et overblik – det er der brug for.
- Endelig bør vi også have en plan for fremtiden. Allerede nu bør man være enige om, at de sidste rejserestriktioner for ikke-røde lande skal fjernes, når resten af danskerne er vaccineret til september – der er ingen grund til at vente til november. Når den sidste er færdigvaccineret til september, så bør vi frit tage imod rejsende fra lande med lav smitte - også uden coronapas og test efter indrejse. Så enkelt skal det være, siger han.
De nye regler træder i kraft den 26. Juni.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Ben Ron, tlf. 2830 5452
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Presseinvitation til Danish Diversity Awards 202530.4.2025 13:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Rufus Gifford, Magnus Heunicke og Poornima Luthra er på programmet, når Dansk Industri og Goodtalks fejrer mangfoldigheden den 6. maj i Industriens Hus.
NIS2 står for døren – er Danmark og erhvervslivet klar?30.4.2025 13:33:04 CEST | Presseinvitation
Nogle af verdens skrappeste krav til cybersikkerhed træder inden længe i kraft, og så skal vi, som samfund, være klar til at efterleve reglerne. Er vi det? Og hvordan bliver vi cybersikre i en tid med historisk stor usikkerhed i verden? De spørgsmål drøfter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, førende eksperter og erhvervsledere på NIS2-konference.
DI: Vejen til 2030-klimamålet er klar - nu skal ambitioner blive til handling30.4.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er godt på vej til at indfri 70 procents reduktionsmålet i 2030. Nu afhænger det af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Samtidig viser årets fremskrivning for første gang nogensinde den forventede udvikling af danske CO₂-emissioner helt frem til 2050. For at komme i mål er der brug for, at vi allerede nu kigger frem mod klimaneutralitet i 2045 og sikrer klare rammer for erhvervslivet.
DI: Positivt at bredt flertal udskyder bæredygtighedsrapportering29.4.2025 21:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har i dag besluttet at udskyde reglerne om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Det sker, fordi EU har indledt arbejdet med at forenkle reglerne. Det er en beslutning, som landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er glad for.
DI vil sikre hurtig hjælp fra private virksomheder med nye standby-kontrakter29.4.2025 12:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal være sikre på hurtigt at kunne få fat i vand, mad, energi, medicin og andre vigtige fornødenheder, hvis der opstår en krise. Derfor foreslår DI at offentlige myndigheder sender standby-kontrakter med private virksomheder i udbud hurtigst muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum