Forskere på jagt efter forsvundne muskler

50 patienter med lungekræft skal gennem deres sygdomsforløb hjælpe forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet med at forstå, hvad der ligger bag det tab af muskler, som sker hos mange kræftpatienter. Patienterne bliver undersøgt både før og efter deres behandling og får målt både muskelmasse, styrke og en række biologiske markører.

Håbet er, at forskerne kan få et bedre billede af, hvad der sker i kroppen, som får musklerne til at forsvinde, og at den viden kan bruges til at udvikle behandlinger, der kan modvirke tabet. Det at miste muskler har nemlig stor betydning, når man er syg af kræft. Det forklarer lektor Lykke Sylow fra Københavns Universitet, som står i spidsen for den nye forskning:

– Der er en sammenhæng mellem tab af muskelmasse og, hvor godt man som kræftpatient kan tåle behandlingen, både i forhold til hvor mange bivirkninger man risikerer, og hvor meget behandling man kan tåle. Der er også en sammenhæng mellem mængden af muskelmasse og, hvor god livskvalitet kræftpatienter har og faktisk også, hvor god sandsynlighed man har for at overleve sygdommen, siger Lykke Sylow.

Mere viden om hvad der sker i kroppen, når kræftpatienter taber muskelmasse, vil derfor kunne gøre en stor forskel for patienterne. Forskerne håber at få viden, som dels kan bruges aktivt i behandlingen i form af råd om eksempelvis træning eller livsstil, og dels kan bruges til at udvikle medicin eller andre former for behandling, der kan hjælpe de kræftpatienter, der er for svækkede til at træne.

Træning og mulige behandlinger

Kræftpatienterne, der deltager i forsøget, får, inden deres behandling starter, målt muskelmassen gennem CT-scanninger, de får målt muskelstyrke, og de får taget prøver af muskler, blod og fedt, som bliver grundigt analyseret. Her ser forskerne efter en række markører, som har betydning for stofskiftet og for balancen mellem de processer, der fremmer nedbrydningen af muskelmasse og dem, der fremmer opbygningen af muskelmasse. En af de faktorer, som forskerne er særligt nysgerrige på, er insulin:

– Insulin regulerer sukkeroptaget i vores celler, men det har også betydning for opbygningen af muskelmasse. Fra dyreforsøg ved vi, at kræft godt kan føre til, at kroppen bliver modstandsdygtig over for insulin – lige som man ser det ved sukkersyge. Det kan måske have en uheldig betydning for balancen mellem nedbrydning og opbygning af muskelmasse, siger Lykke Sylow.

Undervejs i behandlingen får nogle patienter desuden et skånsomt træningsprogram. Når behandlingen er slut, bliver deltagerne undersøgt endnu engang – og ved at sammenligne målingerne før og efter behandlingen, håber forskerne at komme på sporet af, hvilke faktorer i kroppen der har betydning for, om patienterne mister muskelmasse og af, om motion kan bremse tabet.

– Vi vil gerne se, om motion kan bremse tabet af muskelmasse og gøre patienternes muskler stærkere og mere modstandsdygtige. Og i så fald hvordan det sker, siger Lykke Sylow.

I undersøgelserne af musklerne vil forskerne blandt andet også se på mitochondrierne. Det er små organeller der ligger inde i vores celler, og som omdanner den mad vi spiser til energi, som cellerne har brug for for at leve. Forskning har vist at mitochondrierne bliver stimuleret af træning og i undersøgelsen vil forskerne se på hvordan mitocondrierne bliver påvirket både generelt ved kræft og hos de kræftpatienter der træner under deres behandling.

Forskerne samarbejder
I den nye forskning deltager også læge og ph.d. studerende Jonas Sørensen, Professor Per Sjøgren fra Rigshospitalet og professor Seppo W Langer fra Rigshospitalet.

De har støttet forskningen
Ph.d. Lykke Sylow er ansat ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet. Hun har modtaget 1.13 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelse til forskningsprojektet ’Nye veje til at forstå mitochondriefunktion, muskelfunktion og markører for muskel- og fedttab hos lungekræftpatienter (TRANS-MARC studiet)’.

Forskningen er også støttet gennem Danmarks Frie Forskningsfond.