Danske badmintonstjerner udtaget til OL

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark
Da badmintonspilleren Poul-Erik Høyer kastede sig grædende til jorden og rev sin ellers nydelige poloshirt i stykker efter at have vundet OL-semifinalen i badminton i 1996 over indonesiske Heryanto Arbi, så leverede han i et af de mest ikoniske øjeblikke i dansk olympisk historie.
Siden dengang har der været masser af store danske olympiske præstationer på banen, og nu til det kommende OL i Tokyo er nutidens danske badmintonspillere også klar til at levere store OL-øjeblikke. DIF, der er Danmarks Olympiske Komité, har således udtaget ni spillere til De Olympiske Lege i Tokyo 2021.
De ni spillere er:
Mia Blichfeldt, (damesingle)
Anders Antonsen, (herresingle)
Viktor Axelsen, (herresingle)
Sara Thygesen og Maiken Fruergaard, (damedouble)
Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup, (herredouble)
Alexandra Bøje og Mathias Christiansen, (mixeddouble)
For otte ud af ni deltagere, gælder det, at de er OL-debutanter. Eneste spiller, der tidligere har repræsenteret Danmark ved OL, er Viktor Axelsen, som vandt OL-bronze i Rio 2016.
”OL i Tokyo bliver en stor og anderledes oplevelse for såvel mig personligt som for hele vores hold, og jeg glæder mig enormt til at repræsentere Danmark og hele det danske olympiske hold. De olympiske ringe giver en helt fantastisk stemning og atmosfære under turneringen, men når man står på banen og skal levere resultater, så handler det selvfølgelig om at kunne koble hjernen lidt fra al den olympiske ’hype’, når det gælder,” siger Viktor Axelsen og fortsætter:
”Sportsligt sigter jeg højt, og jeg er klar til at forsøge at forbedre mit bronzeresultat fra Rio 2016,” siger Viktor Axelsen.
DIF’s chef de mission, Søren Simonsen, ser frem til at følge de danske badmintonspillere i Tokyo.
”Siden badminton kom på OL-programmet i1992 har danske spillere domineret den olympiske turnering. Tokyo 2021 bliver forhåbentligt ingen undtagelse. Vi sender et stærkt hold med et super miks af talent, erfaring, OL-debutanter og verdensstjerner. Jeg er sikker på, at vi får masser af flot dansk badminton at se til OL,” siger Søren Simonsen.
Lars Balle Christensen, chef for forbundssamarbejde i Team Danmark, siger om udtagelserne:
”Dansk badminton er kendt i hele verden for et højt internationalt niveau, og det skyldes ikke mindst de fantastisk dygtige trænere og spillere, der sammen skaber et unikt træningsmiljø i den daglige træning i Brøndby Hallen. Her træner de rutinerede med de unge, og det er med til kontinuerligt at udvikle nye verdensstjerner på badmintonhimmelen. Japanerne har enorm stor fokus på badminton til OL, og jeg glæder mig til at se de danske spillere give alt, hvad de har i en turnering, hvor alle møder op i absolut topform,” siger Lars Balle Christensen.
Fakta om de danske OL-deltagere i badminton:
Mia Blichfeldt:
Født: 19. august 1997
Damesingle
Udvalgte resultater: Vandt i 2014 DM i damesingle som den yngste nogensinde og vandt året efter junior-EM. Har siden vundet blandt andet Spanish International, Dutch Open og European Games.
Anders Antonsen
Født: 24. april 1997
Herresingle
Udvalgte resultater: Er forsvarende europamester og har derudover vundet blandt andet VM-sølv i 2019, Indonesia Masters, Denmark Open og World Tour Finals i 2020.
Viktor Axelsen
Født: 4. januar 1994
Herresingle
Udvalgte resultater: Vandt U/19-VM i 2010 som den første europæer nogensinde og har siden vundet en lang række store internationale turneringer, herunder All England i 2020, VM i 2017 og EM i både 2016 og 2018.
Tidligere OL-deltagelser: 2016 i Rio (bronze)
Anders Skaarup Rasmussen:
Født: 15. februar 1989
Herredouble
Udvalgte resultater: Har sammen med Kim Astrup tidligere vundet blandt andet EM, Spain Masters og China Open. Nåede tidligere på året semifinalen ved både EM og All England.
Kim Astrup:
Født: 6. marts 1992
Herredouble
Udvalgte resultater: Vandt i 2010 bronze ved junior-VM sammen med Rasmus Fladberg. Har sammen med Anders Skaarup tidligere vundet blandt andet EM, Spain Masters og China Open. Nåede tidligere på året semifinalen ved både EM og All England.
Sara Thygesen:
Født: 20. januar 1991
Damedouble
Udvalgte resultater: Har vundet en række turneringer i både mixeddouble og damedouble siden 2014, blandt andet Belgian International, Dutch Open, German Open og Orleans Masters. I år nåede hun sammen med Maiken Fruergaard kvartfinalen ved All England og vandt bronze ved EM – en medalje, de har vundet sammen to gange tidligere.
Maiken Fruergaard:
Født: 11. maj 1995
Damedouble
Udvalgte resultater: Vandt i 2013 guld ved junior-EM og siden vundet i damedouble ved Swedish Masters, Belgian International og Croatian International. I år nåede hun sammen med Sara Thygesen kvartfinalen ved All England og vandt bronze ved EM – en medalje, de har vundet sammen to gange tidligere.
Alexandra Bøje:
Født: 6. december 1999
Mixeddouble
Udvalgte resultater: Vandt i 2016 guld ved junior-EM i både damedouble og mixeddouble og vandt samme år sin første seniortitel i Prag. Har blandt andet vundet Orleans Masters og Scottish Open i mixeddouble med Mathias Christiansen.
Mathias Christiansen:
Født: 20. februar 1994
Udvalgte resultater: Har vundet en række titler i både mixeddouble og herredouble, herunder Dutch Open, Scottish Open, Orleans International og Finnish Open. Har blandt andet vundet Orleans Masters og Scottish Open i mixeddouble med Alexandra Bøje.
Få overblikket over det danske hold og download atletbilleder til redaktionelt brug på www.ol.dk. Følg det danske hold til OL i Tokyo via @danmarktilol på Facebook og Instagram.
Fotokredit: Lars Møller/BESTSELLER for DIF og Team Danmark
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
43262029
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Presseinvitation til DIF's årsmøde 202524.4.2025 16:13:31 CEST | Pressemeddelelse
DIF’s årsmøde 2025 afvikles lørdag den 3. maj i Idrættens Hus. Pressen er velkommen.
DIF DM-ugen henter forstærkning i udvidet partnerskab14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen, Danmarks største medaljefest, tager endnu et skridt mod at levere en uforglemmelig sommeroplevelse i Aalborg. Spar Nord udvider sit partnerskab med DM-ugen ved at bringe VISA ombord – en forstærkning, der skaber nye muligheder og øger den landsdækkende synlighed.
Stor fremgang blandt unge indvandrere og efterkommere i fodboldklubberne12.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af indvandrere og efterkommere under 15 år i fodboldklubberne er næsten tredoblet på drengesiden og femdoblet på pigesiden på blot 5 år. Der er tale om en ketchupeffekt og resultatet af en lang indsats i foreningerne i særligt udsatte boligområder, fortæller DBU og DIF.
Presseinvitation: Gør dig klar til DM-ugen 202511.4.2025 11:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Sæt et stor kryds i kalenderen og akkreditér dig til DIF DM-ugen 2025. Det hele foregår i Aalborg 23. juni til 29. juni 2025.
Idrætshaller skal have nyt liv10.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af den klassiske idrætshal skal hjælpes på vej. Det er formålet med en ny kampagne, Idrætshaller til tiden, hvor I kan få op til 10 millioner kroner til udvikling og realisering af jeres idrætshal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum