VI CYKLER TIL ARBEJDE 2021: Årets vindere er fundet

Maj måned blev en kølig og våd en af slagsen. Men det afskrækkede ikke de mange deltagere i Cyklistforbundets kampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE, hvor 28.476 cyklister tilbagelagde i alt 4.580.435 km.
- Med VI CYKLER TIL ARBEJDE inviterer vi arbejdspladserne til en måned med fællesskab, gode oplevelser og masser af præmier. Det er dejligt at opleve, hvordan holdkaptajner, deltagere og ledelser bruger kampagnen til at bakke op om cykling i hverdagen, siger direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam.
Der er dystet i cykeldage, kollegaer har hentet hinanden på Hent en Kollega-dagen og udfordret hinanden på Omvejsonsdag i kampagnen, hvor det ikke handler om at cykle hverken hurtigst eller længst, men at cykle flest dage i maj.
Det blev holdet ’InFo-sammen hver for sig’ fra forsyningsselskabet HOFOR i København, som vandt årets hovedpræmie – en el-cykel fra Gazelle til alle holdets syv deltagere. Tilsammen havde holdet 73 cykeldage og cyklede i alt 845 km.
Se oversigt over alle årets vindere herunder.
Nye vinderchancer i september
Som så meget andet har kampagnens deltagerantallet været præget af corona, hvor mange danskere har arbejdet hjemme i månedsvis. Men de skal ikke snydes, lyder det fra Cyklistforbundets direktør.
- Vi har kunnet mærke, at det var usikkert, om man overhovedet kunne cykle til arbejde. Derfor har vi udvidet årets kampagne med to ugers ekstra cykling til september, siger Klaus Bondam.
Også i september-versionen, der kører 6.-19. september, kan der vindes el-cykler fra Gazelle. Tilmelding åbner i løbet af kort tid på www.vcta.dk.
Cyklistforbundet gennemfører kampagnen i samarbejde med biotekvirksomheden Gubra i Hørsholm. Medstifter af Gubra og vinder af prisen for ’Årets Cykelinitiativ 2020’, Jacob Jelsing, siger:
- Det har været en våd fornøjelse at cykle med kollegaerne i maj måned i år. Men heldigvis har vi resten af sommeren og året, hvor vi også kan cykle og gøre noget godt for os selv og klimaet. I Gubra er vi blevet glade for at registrere vores cykeldage og kilometer og se, hvor meget CO2, vi kan spare miljøet for. Stor tak til Cyklistforbundet for inspiration og en velsmurt kampagne på trods af corona.
FAKTA: ÅRETS MANGE VINDERE
|
Hold / arbejdsplads |
Præmie |
Kommune |
|
Årets vinderhold |
Holdet ’InFo-sammen hver for sig’ fra HOFOR i København |
En Gazelle el-cykel (værdi 16.000 kr.) til alle på holdet |
København |
|
Årets Debutant |
Bjarne Stenbæk fra Sorø Avis i Sorø |
Centurion Ice Citybike |
Sorø |
|
Årets Holdkaptajn |
Ulla Festersen på holdet Spirerne fra Novozymes i Gladsaxe |
Weekendophold for to på Dragsholm Slot inkl. vinmenu |
Gladsaxe |
|
Bedste holdnavn |
’Den lange podepind, tak’ fra Rigshospitalet i København |
Burgermenu fra Jensens Bøfhus til alle på holdet |
København |
|
Omvejsonsdag / bedste foto |
Linda Pedersen fra Envases Europe A/S i Odense for at cykle en omvej på 22 km oven i de sædvanlige 6,75 km |
Restaurantoplevelse for to hos Brdr. Price: Tre retters sæsonmenu + vinmenu |
Odense |
|
Hent en kollegadag / bedste foto |
Stefanie Berg-Voss fra Dialysen, Kolding Sygehus for at hente sin kollega Binasa. |
En Stanley termokande til hver |
Kolding |
|
Særkonkurrencen Ud i det blå |
Karin Refshauge fra Ringsted Kommune |
Roswheel cykeltasker (værdi 2.976 kr.) |
Ringsted |
|
|
Nøgleord
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkKlaus BondamDirektør i Cyklistforbundet
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder




Links
Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenlig verden, kan engagere sig.
Cyklistforbundet.dk
Twitter.com/Cyklistforbund
Facebook.com/Cyklistforbundet
Instagram.com/Cyklistforbundet
Linkedin.com/company/Cyklistforbundet
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Gymnasieklasse i Hjørring vinder Fælles-Tour25.4.2025 11:09:41 CEST | Pressemeddelelse
Cykelglade elever på Hjørring Gymnasium har kørt sig til sejr og hovedpræmien i årets Fælles-Tour. Den landsdækkende konkurrence er et initiativ fra Cyklistforbundet og landets fem regioner, som vil motivere flere unge til at tage cyklen i stedet for bilen til uddannelse og fritidsinteresser.
Der skal styr på de ulovlige el-køretøjer31.3.2025 10:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal have ryddet op i det ’vilde vesten’ på cykelstier og veje.
Derfor punkterer du oftest i regnvejr27.3.2025 15:55:04 CET | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvorfor vådt føre øger risikoen for at få en punktering, en risiko som faktisk har sine rødder tilbage til dinosaurernes tid.
Cyklistforbundet og DSB indgår strategisk partnerskab24.3.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Cyklistforbundet og DSB skal gøre kombinationen cykel og tog så attraktiv som muligt.
Frivillige cykellegekorps skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre20.3.2025 15:01:52 CET | Pressemeddelelse
Med 3,5 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er Cyklistforbundet klar til at etablere frivillige cykellegekorps i 15-20 udvalgte byer rundt omkring i Danmark. Indsatsen skal hjælpe børn til at blive mere cykelsikre gennem cykelleg. Tilbuddet bliver gratis for daginstitutioner og skoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum