Antallet af fartbøder til bilister er styrtdykket: 'Skyldes nok ikke udelukkende pænere kørsel'

Stadig færre bilister oplever at blive blitzet og modtage kontantopkrævninger i deres e-boks efter at have kørt for stærkt. Siden 2017 er antallet af udstedte bøder fra mobile og faste fartkontroller nemlig faldet med knap 25 procent, viser en aktindsigt hos Rigspolitiet, som Gjensidige Forsikring har foretaget.
Hvor der i 2017 blev blitzet 590.647 bilister, faldt tallet i 2020 til 447.806.
Men selvom det umiddelbart er en positiv udvikling med færre hastighedsoverskridelser, kan den store nedgang formentlig ikke kun tilskrives, at vi i højere grad holder os indenfor de tilladte hastigheder, vurderer Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
”En del af nedgangen i hastighedssager handler selvfølgelig om, at en del bilister kører ordentligt, og at kampagner og oplysning har virket. Derudover har nedlukningen også gjort, at der har været mindre trafik, og så kan vi også se, at der næsten er opstået en industri indenfor advarsel af bilister mod fartkontroller, og det kan vi helt sikkert også se i de her tal,” siger Henrik Sagild.
Og netop mange bilisters store fokus på at undgå at blive blitzet fremfor at fokusere på at overholde hastighedsbegrænsningerne, får Henrik Sagild til at sende en venlig opfordring.
”Vi har hastighedsbegrænsninger på vejene, fordi de minimerer risikoen for ulykker, og fordi det er med til at gøre skaderne mindre, hvis ulykken sker. Og ofte er det minimalt med tid, du sparer. Hvis du eks. kører 95 kilometer i timen i stedet for 80 over en strækning 10 kilometer sparer du ca. 1 minut, og det står slet ikke mål med risikoen for at ende i en ulykke.”
Fakta om tallene:
For perioden 1. januar 2017 til og med 10. februar 2021 blev der på årsbasis registreret følgende bødesager på faste og mobile fartstandere.
2017: 590.647
2018: 545.149
2019: 523.890
2020: 447.806
T.o.m 10. februar 2021: 35.682
Billeder
Information om Gjensidige
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
Billig hjemtur kan ende galt: Hver femte unge har brugt pirattaxa2.12.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
December er højsæson for julefrokoster, og danskerne valfarter til festlige begivenheder for at skåle og ønske god jul. Men når aftenen rinder ud, tyer hver femte unge til en pirattaxa fremfor en autoriseret taxa. Det viser en ny undersøgelse.
Nordisk røgalarmsdag: Op mod hver fjerde danske hjem mangler en røgalarm30.11.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom den er nem at installere og vedligeholde, så mangler hver fjerde danske lejlighed og etageejendom en røgalarm. For huse er det hver femte. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


