viggo

Mobilitetsvirksomheden Viggo har vokseværk og udvider til Norge

Del
Efter genåbningen i Danmark har Viggo haft fart på. Til august lancerer den danske startup i Oslo, og selskabet forventer at have over 100 biler på gaden i løbet af det første år.
Joar S. Tenfjord, administrerende direktør, Viggo Norge - tidligere Head of Enterprise i Tesla Norge. Foto: Anders Rohlin Olsen
Joar S. Tenfjord, administrerende direktør, Viggo Norge - tidligere Head of Enterprise i Tesla Norge. Foto: Anders Rohlin Olsen

Efter genåbningen har Viggo oplevet en markant øget efterspørgsel på deres elbilstaxier.

“Vi har virkelig mærket en forandring efter genåbningen. Vi har aldrig haft så travlt, som vi har lige nu,” siger Viggos CEO, Kenneth Herschel.

I takt med genåbningen har Viggo fået 70 procent højere gennemsnitlig omsætning i timen. En stigning, som virksomheden aldrig før har set siden lanceringen i september 2019.

Udover at genåbningen har sat speederen i bund for elbilerne i Danmark, er Viggo nu i gang med at lukke en ny runde funding. Det betyder blandt andet, at de nu kan lancere i Norge.

Viggo giver den gas

“At udvide til flere lande har hele tiden været planen, og genåbningen har gjort os optimistiske økonomisk. Vi er overbevist om, at det samme vil ske i Oslo, og er derfor klar til at lancere vores grønne taxier, når Oslo åbner helt op,” siger Kenneth Herschel.

Kørselstjenesten, som udelukkende kører i elbiler, vil hjælpe nordmændene, der i forvejen er kendte for at være grønne frontløbere, med at blive endnu grønnere.

Tidligere Tesla-direktør Joar S. Tenfjord skal lede Viggos satsning i Norge. Han ser også en stor mulighed i det norske marked og tror på, at genåbningen vil hjælpe Viggo i Norge godt på vej:

“Under nedlukningen har vi set, at forbrugere og virksomheder er blevet endnu mere opmærksomme på at tage bæredygtige valg. Når byerne er åbnet helt op, vil taxikunder ikke længere have lyst til at blive hentet i dieselbiler, men i stedet køre miljøvenligt. Derfor er tidspunktet for at udvide til Oslo perfekt,” siger den administrerende direktør for Viggo Norge.

Udover den bæredygtige vinkel sætter Viggo højt fokus på god kundeservice - noget, som Joar Tenfjord mener, der mangler i det norske marked.

“Branchen har brug for fornyelse. Der er hård konkurrence i Oslo, men vi har troen på, at kombination af miljøvenlige biler, god service og innovativ teknologi vil give os et stort forspring. Mange norske virksomheder har også klare ambitioner om at reducere sit CO2-udslip og kun bruge miljøvenlig transport,” siger Joar Sæter.

Den norske hovedstad bliver det første marked uden for Danmark, hvor virksomheden etablerer sig.

Nøgleord

Kontakter

For alle pressehenvendelser, send venligst en email til press@viggo.com

Billeder

Joar S. Tenfjord, administrerende direktør, Viggo Norge - tidligere Head of Enterprise i Tesla Norge. Foto: Anders Rohlin Olsen
Joar S. Tenfjord, administrerende direktør, Viggo Norge - tidligere Head of Enterprise i Tesla Norge. Foto: Anders Rohlin Olsen
Download

Information om viggo

viggo
viggo
Nelson Mandelas Allé 12
2450 København SV

https://www.viggo.com
  • Viggo har 55 biler i Storkøbenhavn.
  • Norge er det første sted uden for Danmarks grænser, hvor Viggo etablerer sig.
  • Viggo er Danmarks eneste kørselstejeneste, der udelukkende kører i elbiler. Lige nu tæller flåden flest elbiler fra Tesla og Jaguar.
  • Man kan kun bestille en Viggo via deres app. I app'en kan man også se, hvor meget CO2 man sparer - sammenlignet med at køre i dieseltaxi.
  • Kører du 5 km. i en Viggo, svarer det cirka til, at du sparer lige så meget, som et træ absorberer på en måned.
  • Viggo har indtil videre sparet klimaet for 134 ton CO2.
  • I april lancerede Viggo sit energiselskab ViggoEnergy, som opstiller lynladere rundt omkring i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra viggo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra viggo

Bolt træder ind på det danske taximarked med opkøb af Viggo24.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

KØBENHAVN, 24. MARTS, 2025 – Bolt, Europas førende platform for delemobilitet, har opkøbt Viggo, Danmarks bedst præsterende taxiselskab. Opkøbet sker som led i Bolts strategi om at udvide tilstedeværelsen på de regulerede europæiske markeder. Bolt får med nyerhvervelsen mulighed for hurtigt at lancere og ekspandere virksomhedens taxiservice i Danmark, hvor man allerede tilbyder udlejning af elcykler til københavnerne.

ViggoEnergy skifter navn til Stella og annoncerer international ekspansion24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tech- og mobilitetsselskabet Viggos lynladeforretning, ViggoEnergy, har i dag annonceret, at de skifter navn til Stella. Navneskiftet markerer begyndelsen på en international ekspansion, der starter med fire vundne udbud i Oslo, hvor de første lynladestationer forventes etableret inden udgangen af 2024. Navneskiftet er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi om at udvikle sig fra en national aktør til en international spiller på markedet for urban lynladning af elbiler - særligt i den kommercielle sektor.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye