Har du undret dig over, hvorfor Fruen fra Havet har fået blåt plaster på?
7.6.2021 10:59:32 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Pandemien er først ovre, når hele verden får vaccinen. Vi har i Danmark prioriteret at vaccinere vores frontpersonale i sundhedsvæsnet som nogle af de første, så de trygt og effektivt har kunnet tage hånd om de syge. I lande som Indien, Nepal og Sri Lanka er frontpersonale endnu ikke vaccineret – og de ved heller ikke nødvendigvis, hvornår de kan blive det. Men for blot 25 kroner kan danskerne være med til at hele vores sårede verden.
Sammen heler vi en såret verden
Et UNICEF-blåt plaster skal være med til at markere, at helingen af verden er i gang. Med den globale vaccinationsalliance COVAX, som ledes af WHO sammen med UNICEF, arbejdes der på højtryk for at indsamle midler til indsatsen, men der er lang vej endnu:
”Behovet for COVID-19-vacciner til frontpersonale i hele verden er stadig stort og akut – og det har alvorlige konsekvenser. Derfor arbejder vi aktivt for at vaccinere voksne i de fattigste lande, så de igen kan tage sig af børnene. Men vi kan ikke gøre det alene,” fortæller Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.
UNICEF søsætter derfor en kampagne, hvis symbol er et blåt plaster, der skal fange danskernes opmærksomhed midt i sommer, sol og restaurantbesøg. Stærke støtter som for eksempel DSB, det danske fodboldlandshold, Mads Steffensen, Lykke Friis og mange flere kendte danskere, virksomheder og endda seværdigheder vil i den kommende tid bære et lyseblåt plaster, der markerer støtte til UNICEFs kampagne for COVAX.
Mød kampagnen i Sæby
På Sæby Havn pryder den store hvide galionsfigur ”Fruen fra Havet” Nordre Mole. Kunstneren bag galionsfiguren, Marit Benthe Norheim, har gavmildt stillet denne til rådighed for at skabe opmærksomhed om den vigtige indsats:
”Nok er Danmark et lille land, men vi kan gøre en stor forskel ved at forkorte ventetiden for dem, der stadig venter på deres stik, i verdens fattigste lande. Det vil jeg og Fruen fra Havet gerne støtte op om,” udtaler billedkunstner Marit Benthe Norheim.
Danskerne kan i løbet af sommeren desuden spotte det blå plaster hos DSB og på armen af kendte danskere samt på kendte seværdigheder i hele Danmark.
Danskerne kan hjælpe
Danskerne kan hjælpe dem, der står bagerst i køen. For 25 kroner kan danskerne støtte indsatsen og være med til at sikre, at sygeplejersker, jordemødre, læger og andet sundhedspersonale kan få deres stik og i sikkerhed blive ved med at tage kærligt hånd om de syge og udsatte i verdens fattigste lande.
Pr. 15. juni kan det blå plaster købes hos shop.unicef.dk. Ligeledes kan danskerne donere direkte til indsatsen - enten via UNICEFs hjemmeside eller hos 7-Eleven som donationsgaver.
FAKTABOKS
Hvad er COVAX?
En global vaccinealliance, hvis mål er at vaccinere frontpersonale over hele verden.
Hvem står bag COVAX?
Sammen med WHO er UNICEF én af de bærende kræfter bag vaccinealliancen.
Hvor mange vacciner har COVAX nået?
Mere end 78 millioner vacciner i mere end 100 lande
For at se denne video fra www.unicef.dk, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Morten Bredal, UNICEF, +45 21 48 18 83, MBredal@unicef.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
