Gjensidige lancerer gratis misbrugsrådgivning til sundhedsforsikringskunder og pårørende

Hverdagen er det seneste år blevet vendt på hovedet, og selvom lange perioder med hjemmearbejde i starten blev taget godt imod, er isolationen og ensomheden begyndt at tynge mange danske familier. En af konsekvenserne heraf er øget misbrug af både alkohol, shopping, porno og spil og det har ført til en stigning i antallet af personer, som søger hjælp til misbrugsproblemer.
Derfor lancerer Gjensidige i samarbejde med Det Gode Liv i dag en telefonisk misbrugslinje, som alle sundhedsforsikringskunder og pårørende kan ringe anonymt til - helt uden ekstra beregning.
Hjemmearbejdspladsen har gjort det nemmere at skjule et misbrug, og Gjensidige har i årets første 5 måneder set en stigning i antallet af anmeldelser på 16% sammenlignet med tidligere år. Hvis tendensen ikke bremses, vil stigningen fortsætte gennem 2021, og det bekymrer fagchef i Sundhed i Gjensidige, Louise Brix.
”I Gjensidige har vi altid fokus på samfundstendenser, og hvordan vi kan skabe relevante tilbud til vores kunder, og dem som er omkring dem. Vi håber, at Gjensidiges misbrugslinje kan hjælpe med at bryde tabuer og give råd og vejledning til, hvordan de bedst kommer videre, uanset om det er i et offentligt tilbud eller via deres sundhedsforsikring.”
Behandlingscenteret Det Gode Liv, som hjælper Gjensidiges kunder ud af misbrug, har oplevet et stigende antal klienter til både døgn- og ambulantbehandling. Langt størstedelen af disse klienter behandles for alkoholmisbrug og alkoholisme.
”Vi har oplevet en stigning i antallet af klienter, som er i behandling for alkoholisme på ca. 41% ift. samme tidspunkt sidste år, og stigningen er kommet i takt med genåbningen af samfundet”, forklarer Lars Johansen, som er centerleder i Det Gode Liv.
Han frygter samtidig, at antallet af klienter vil stige endnu mere hen over sommeren og sensommeren. Det skyldes blandt andet, at Det Gode Liv oplever fortsat flere opringninger og større bekymring ude i de danske hjem, hvor pårørende søger rådgivning og vejledning i sager, hvor en nærtstående er endt i dyb afhængighed.
Fakta om Gjensidiges misbrugslinje
Åbningstider
Misbrugslinjen er åben alle hverdage fra kl. 8.00 – 20.00
Emner der kan søges råd og vejledning om
Der kan søges råd og vejledning knyttet til alle former for misbrug fx alkohol, narkotika, medicin, ludomani, shopping og porno. Der ydes hjælp, hvis der er tale om et reelt misbrug, men der gives også råd og vejledning til dem, som ønsker at blive klædt på til, hvordan de bedst håndterer at være tæt på en med et misbrug, og hvordan de bedst hjælper personen.
Hvor mange kunder og pårørende kan få hjælp?
220.000 kunder med sundhedsforsikring i Gjensidige samt deres pårørende. Der er ikke begrænsning på antallet af kald.
Fakta om misbrug – ny undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning
Der findes ikke noget tilgængeligt materiale, der giver et samlet overblik over, hvor mange personer og familier der er berørt af misbrug. Det bedste bud er denne undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, hvor det estimeres at min. 120.000 familier er berørte af misbrug og kun fire procent af de forældre, der har et overforbrug af alkohol og stoffer får hjælp. Undersøgelsen påpeger at der er mange mørketal på området, som stadigvæk er tabubelagt. http://friafmisbrug.dk/ny-opgoerelse-over-120-000-familier-er-i-dag-beroert-af-misbrug/
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige Forsikring
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Danskere overser simpelt trick mod store vandmængder31.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle kneb tages i brug, når huset og kælderen skal beskyttes mod den tunge sommerregn. Men syv ud af ti danske række- og parcelhusbeboere ser ikke regntønder som en aktiv del af skadeforebyggelsen. Og det er en fejl, mener skadedirektør i Gjensidige.
Cyklister til gene: Mange oplever dårlig cykelvane29.7.2025 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere tager hver dag cyklen til skole eller på arbejde. Det er dog langt fra alle, som husker at overholde færdselsreglerne. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
To ud af tre af danskerne ved ikke dette om deres betalingskort17.7.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af danskerne ved ikke, om deres betalingskort har en grænse for, hvor meget de kan bruge det, når de er i udlandet. Det kan give udfordringer på udlandsferien.
Charterferien fylder 75 og er stadig lige så populær15.7.2025 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 75 år siden, at de første danskere satte sig i en charterbus mod sydens sol. Selvom der er sket meget med charterferien gennem de 75 år, er ferieformen stadig blandt danskernes fortrukne i dag.
Ny undersøgelse: Så mange danskere tisser i poolen12.7.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der bruger din sommerferie på at flyde rundt i en pool for at blive afkølet, så bør du måske overveje at tage nogle forholdsregler. Flere end hver sjette dansker erkender nemlig, at de tisser i poolen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum