Danish Crown stævnet for vildledning: Danmarks første klimaretssag er en realitet
Dansk Vegetarisk Forening har fredag, i samarbejde med Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse, stævnet fødevarekoncernen Danish Crown for vildledning af forbrugerne.
Sagen handler om, hvorvidt Danish Crown A/S har overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre dansk svinekød som ”mere klimavenlig, end du tror” og ved at anvende betegnelsen ”klimakontrolleret gris”. En kampagne, som tidligere er blevet kritiseret af både Forbrugerrådet og Concito, men som Danish Crown alligevel er fortsat med at føre.
Det er Sirius Advokater, der fører sagen for de to organisationer. Advokat Marc Malmbak Stounberg mener, at sagen kan få stor betydning for, idet det er første gang, at en dansk domstol skal tage stilling til, hvorvidt et selskab har gjort sig skyldig i ulovlig klima-greenwashing - altså på vildledende vis at markedsføre et produkt som mere klimavenligt, end det egentlig er.
Advokat Marc Malmbak Stounberg udtaler:
”Når produkter med et højt klimaaftryk bliver markedsført som klimavenlige, er det vanskeligt for den almindelige forbruger at skelne mellem produkter, der belaster klimaet i høj grad, og produkter, der reelt er klimavenlige. Forbrugeren får derved sværere ved at træffe klimavenlige valg. Det er et alvorligt problem. Det er vores vurdering, at Danish Crown ikke har belæg for at kalde dansk grisekød ”mere klimavenligt end du tror” og ”klimakontrolleret”, og det er det, vi nu beder domstolene tage stilling til.”
Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening har forud for stævningen bedt Danish Crown om at stoppe kampagnerne og anerkende, at der var tale om vildledning af forbrugerne, hvilket Danish Crown ikke har ønsket at imødekomme. Forbrugerne kan derfor stadig få den opfattelse, at det er godt for klimaet at spise dansk svinekød, og at det svinekød, der er klimakontrolleret, har særlige klimamæssige egenskaber, hvilket ikke er korrekt.
Danmarks første deciderede klimaretssag for at sikre gennemskuelighed for forbrugerne er derfor blevet en nødvendighed.
Markedsføring ved brug af udsagn om et produkts klimamæssige egenskaber har været stærkt stigende, og det må forventes, at en stor del af forbrugerne også i fremtiden vil lægge vægt på, hvordan deres indkøb påvirker klimaet.
“Udfaldet af denne sag vil derfor uanset udfaldet være med til at fastlægge retstilstanden på dette vigtige område,” lyder det bl.a. i stævningen.
Retssagen er blevet en realitet, ikke mindst fordi op mod 1.000 privatpersoner har valgt at støtte sagen økonomisk via hjemmesiden klimaretssag.dk. På under en uge er der blevet støttet med over 200.000 kr., som var målet for at kunne dække sagens omkostninger, og beløbet er stadigt stigende.
"Vi er virkelig glade for den massive og rekordhurtige opbakning til indsamlingen. Det er fantastisk, at så mange borgere siger klart fra overfor greenwashing. Intensiv produktion af f.eks. grise, som spiser enorme mængder foder, kan aldrig blive en brugbar klimaløsning, og det må Danish Crown anerkende", siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
For organisationerne er det vigtigt at slå fast, at man på ingen måde kæmper imod dansk landbrug generelt. Det handler udelukkende om, at de danske forbrugere i det mindste har ret til at kende sandheden – hele sandheden – om de produkter, vi sætter på middagsbordet. Og at de danske svineproducenter ikke indirekte sætter deres troværdighed på spil som andelshavere i Danish Crown.
For yderligere kommentarer kontakt:
Advokat Marc Malmbak Stounberg: (+45) 27 14 63 97
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i DVF: (+45) 50 56 18 17
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / Tlf 50 56 18 17
Advokat Marc Malmbak Stounberg, Sirius Advokater: (+45) 27 14 63 97
Links
Information om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Her er Danmarks bedste plantebaserede takeaway4.11.2025 05:42:00 CET | Pressemeddelelse
Pico Pizza vandt Årets plantebaserede takeaway-måltid ved weekendens Plant Food Festival, hvor Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen hyldede årets bedste plantebaserede madoplevelser på farten.
Nemlig.com er Årets Plantebaserede Supermarked 20251.11.2025 20:22:00 CET | Pressemeddelelse
Også Lidl, Super Brugsen og Netto var blandt vinderne, da Dansk Vegetarisk Forening den 1. november 2025 uddelte priser for årets plantebaserede supermarkeder ved Plant Food Festival i København.
Historisk interesse for Danmarks største festival for grøn mad31.10.2025 05:56:00 CET | Pressemeddelelse
Plant Food Festival står til at sætte ny deltagerrekord med over 7.000 tilmeldte gæster, når festivalen vender tilbage til København den 1.-2. november.
Plant Food Festival: Kom med og se, hvorfor alle taler om plantebaseret mad23.10.2025 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Øksnehallen i København bliver fyldt med smagsoplevelser, inspiration og grønne løsninger, når Plant Food Festival åbner dørene for tusindvis af besøgende – og der er gratis adgang.
Første supermarkeder i Danmark sætter mål for planteproteiner30.9.2025 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark og Wolt Market vil fremover måle og følge andelen af plantebaserede proteiner i salget. Vegetarisk Forening håber, at andre kæder vil følge eksemplet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum