Få indflydelse på effektiv drift af kritisk infrastruktur

Forbrugervalg 2021
Interesserer du dig for effektiv drift af kritisk infrastruktur, høj forsyningssikkerhed samt miljø- og klimavenlige løsninger, kan du få indflydelse og være med til at præge udviklingen i en af branchens mest innovative og højteknologiske virksomheder. Det kan du ved at stille op til valget som forbrugervalgt repræsentant i bestyrelsen for Assens Forsyning A/S.
Ved valget, som afvikles elektronisk fra 30. august til 12. september 2021, skal der vælges to repræsentanter samt to suppleanter for en 4-årig periode. Interesserede kandidater kan i perioden fra 14. juni til 1. august, melde sig via en funktion på Assens Forsynings hjemmeside, www.assensforsyning.dk.
Medbestemmelse og medansvar
”For Assens Forsyning A/S er det naturligt og meget givtigt med forbrugervalgte repræsentanter i bestyrelsen. Det er det blandt andet, fordi det fremmer borgerinddragelse og lokale forankring samt fordi, det skaber medbestemmelse og medansvar for virksomhedens drift og udvikling,” siger administrerende direktør Birger Strandby Ernst, som tilføjer…
”De forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer har i vandselskaberne præcis samme rettigheder og pligter, og er på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, med til at træffe beslutninger – blandt andet om budgetter, investeringsplaner, driftsstrategier, serviceniveau, takster og udviklingsprojekter. Dermed får forbrugerne indflydelse og medansvar, og er med til at lægge planerne for den fremtidige udvikling.”
Hvem kan stille op?
Det kræver ingen særlige forudsætninger, at stille op til valget og kandidere til at blive forbrugervalgt bestyrelsesmedlem. Som aktieselskab, der drives i henhold til selskabslovgivningen, er det dog en fordel, hvis kandidaterne enten har relevant faglig, teknisk eller erhvervsmæssig erfaring, som kan være med til at styrke selskabernes drift og udvikling. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at man som bestyrelsesmedlem har pligt til at varetage selskabernes interesser.
Enhver myndig person kan stille op til valget. En kandidat skal, for at blive opstillingsberettiget, kunne fremvise minimum 10 og maksimum 20 underskrevne erklæringer fra stillere blandt forbrugerne hos Assens Vandværk A/S, Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S. Der kan angives én stiller pr. husstand eller virksomhed.
FAKTA
- Assens Forsyning A/S holder forbrugervalg, hvor der skal vælges to repræsentanter og to suppleanter til bestyrelsen. Valget finder sted elektronisk fra 30. august til 12. september 2021
- Kandidater, der ønsker at stille op, skal melde sig og fremvise en stillerliste i perioden fra 14. juni til 1. august. Det skal de via en funktion på www.assensforsyning.dk, hvor det også er muligt at læse valgregulativ, vedtægter m.v.
- Af valgregulativet fremgår det, hvem, der kan stille op, hvad kandidaterne skal gøre samt hvem, der kan stemme m.v.
- Bestyrelsen for Assens Forsyning A/S tæller 10 medlemmer, som er valgt på flg. måde:
- 5 medlemmer valgt af byrådet i Assens Kommune
- 3 medlemmer valgt af medarbejderne hos Assens Forsyning A/S
- 2 medlemmer valgt af forbrugerne - Forbrugervalget finder sted iht. bekendtgørelse nr. 722 af 16. juni 2012 om forbrugerindflydelse i vand- og spildevandselskaber – jf. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2012/772
Nøgleord
Kontakter
Gerdt Hylbæk NielsenStrategisk kommunikationsmedarbejder
Gerdt er presse- og kommunikationsansvarlig hos Assens Forsyning A/S
Billeder



Information om Assens Forsyning
Om Assens Forsyning A/S
Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Boligejere inviteres til Klimaklar i Assens22.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune og Assens Forsyning A/S inviterer interesserede boligejere i risikozonen for lokale oversvømmelser, stormflod eller stigende grundvand til klimadialog om sikring af deres ejendom. Det sker i tæt samarbejde Beredskab Fyn, Beredskabsforbundet samt et stærkt hold af eksperter fra det lokale erhvervsliv i Forsyningsparken den 29. april 2025.
Vandløb 2025 satte globale vanddilemmaer i børnehøjde21.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk inviterede Assens Forsyning kommunens 3., 4. og 5. klasser til VANDløb rundt om Forsyningsparken lidt uden for Assens. De mere end 100 tilmeldte elever fra 3 skoler fik udover kage, saft og lidt motion også stof til eftertanke med sig hjem.
En tidlig julegave til miljøet20.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det nye energiproducerende renseanlæg lidt uden for Assens fortsætter de gode takter. Senest er det nemlig lykkes at fastholde en optimal biologisk renseproces af spildevandet helt uden brug af jernklorid. Det giver en miljøgevinst på 3 ton færre kemikalier anvendt siden november 2024. Det er det en økonomisk gevinst for Assens Forsyning A/S og en tidlig julegave til miljøet gennem lavere CO2-udledning.
Vestfyns Gymnasium indtager Kredsløbslaboratoriet21.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestfyns Gymnasium og Assens Forsyning A/S har indledt et udviklingssamarbejde, der skal give 2. g studerende på bioteknologi-linjen mulighed for at komme helt tæt på bæredygtig håndtering af spildevand i et forsyningsselskab. I februar 2025 indtager de første 31 studerende Kredsløbslaboratoriet lidt uden for Assens i forbindelse med opstart af deres studieretningsopgave.
Unge talenter fra Aarupskolen kom helt tæt på spildevandet26.9.2024 11:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag den 25. september 2024 åbnede Kredsløbslaboratoriet døren for det første hold elever i Assens Forsynings spritnye skoletjeneste. Det blev 9.a fra Aarupskolen, der kom helt tæt på et af Danmarks mest moderne energiproducerende renseanlæg samtidig med at de fik testet deres faglighed med klimadilemmaer og praktiske forsøg i laboratoriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum