Andel lancerer nyt brand til driftsselskab

Energi- og fibernetkoncernen Andel er i gang med at integrere selskaber og etablere en ny koncernstruktur som følge af købet af Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning i september 2020. Den nye koncernstruktur skal sikre et stærkt fundament for det fortsatte arbejde med at fremme den digitale og grønne omstilling af det danske samfund.
I den forbindelse ønsker Andel at skabe en selvstændig og klar identitet for det driftsselskab, som fremover skal stå for overvågning, drift og vedligehold af størstedelen af det østdanske elnet, som Andels to netselskaber, Cerius og Radius har ansvaret for.
Andels driftsselskab indenfor eldistribution, der hidtil har heddet SEAS-NVE Service, skifter derfor navn til Nexel.
”Vi er i gang med at implementere en ny selskabsstruktur, der skal understøtte vores ambition om at tage et endnu større medansvar for den grønne omstilling. Det kræver fokuserede datterselskaber med attraktive faglige miljøer. Samtidig ønsker vi med etableringen af Nexel at sikre en entydig adskillelse mellem vores handels- og netselskabsaktiviteter samt en tydelig transparens omkring Andel-koncernens samlede distributionsforretning”, siger adm. direktør for Andel, Jesper Hjulmand.
Nexel vil samle tekniske og driftsmæssige kompetencer indenfor eldistribution og herigennem effektivisere og styrke arbejdet med den grønne omstilling.
Nexel vil også fremover levere kompetencer og ydelser til Cerius og Radius Elnet, som står overfor en stor opgave med at drifte, vedligeholde og udbygge elnettene, så de kan håndtere mere vedvarende energi og imødekomme fremtidens energibehov, uden at det går ud over den høje oppetid. Det er i bidraget hertil, at Nexel vil have sin hovedopgave. Ved at samle driftsopgaver og en række tekniske kompetencer hos Nexel kan man skabe effektiviseringer og synergier på tværs af netselskaberne til gavn for selskabernes kunder.
Samtidig kan Andel sikre, at kunder og samarbejdspartnere oplever en klar og tydelig forskel mellem Andels virksomhed indenfor energihandel og elproduktion og de opgaver, som driftsselskabet udfører for elnettet. Cerius’ og Radius’ elnet er kritisk infrastruktur og monopolvirksomhed, der skal holdes helt adskilt fra konkurrenceudsat virksomhed.
Stærkt brand skal fastholde og tiltrække medarbejdere
Udover at levere drifts- og anlægsydelser til Cerius og Radius er det ambitionen at skabe gode selskabsmæssige betingelser for at servicere flere elnet og nye kunder med komplekse elanlæg.
”Vi har med Nexel fået en virksomhed med et meget stærkt purpose. Vi bistår Cerius og Radius med at sikre, at selskabernes 1,4 millioner netkunder på Sjælland og øerne har strøm i kontakten til alle livets gøremål. Vi er 500 dedikerede Nexel-kolleger, der alle deler samme begejstring og engagement for elektrificering og grøn omstilling. Det er et stærkt udgangspunkt for at fastholde og tiltrække morgendagens allerstærkeste kompetencer, der skal være med til at udvikle fremtidens elnet”, forklarer adm. direktør i Nexel, Anders Vikkelsø.
Supplerende fakta:
- Nexel får senere på året ét samlet kontor i Virum
- Det er selskabet SEAS-NVE Service (tidligere Ørsted Sales & Distribution), der skifter navn 1. juni til Nexel
- Etableringen af Nexel har ingen påvirkning på netselskaberne Cerius og Radius, der tilsammen ejer hovedparten af de østdanske elnet
Om Nexel
Nexel er en drifts- og anlægsvirksomhed, der altid er på stedet for at sikre elforsyningen. Selskabet overvåger, drifter og vedligeholder 44.000 km elnet døgnet rundt for netselskaberne Cerius og Radius, så selskabernes netkunder på Sjælland og øerne har strøm i kontakten til alle livets gøremål.
Nexel har 500 højt specialiserede medarbejdere, der er med til at sikre, at elanlæggene virker optimalt, så elforsyningen er i top både dag og nat.
Nexel er et selskab i Andel-koncernen.
Læs mere på nexel.dk
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber Clever, Energi Danmark, Fibia, SEAS-NVE og Nexel, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2020 for 7.745 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum