Andel indvier ny solcellepark med stærkt fokus på natur og naboskab
I dag bliver snoren klippet til en ny solcellepark, hvor både biodiversitet, naturgenopretning, naboskab og friluftsliv er tænkt ind fra start. Parken vil årligt producere energi svarende til ca. 28.000 husstandes årlige forbrug.

Beboere og besøgende i landsbyen Vedde i Sorø kommune får nu en ny mulighed for natur- og friluftsoplevelser. Det sker når energi- og fibernet-koncernen Andel sammen med Sorø kommune i dag indvier den nye solcellepark, Andel Vedde Solcellepark.
Udover parkens primære formål – at producere vedvarende energi og bidrage til den grønne omstilling – er der i både planlægning og anlæggelse af parken taget hensyn til både naboer og natur. Parkens naturarealer er udformet i dialog med Danmarks Naturfredningsforening, Sorø, og de udlagte naturarealer svarer til et område på størrelse med ca. 36 fodboldbaner.
”Selve solcelle-anlægget i Andel Vedde Solcellepark bliver med en årlig produktion på ca. 110.000 megawatt-timer Sjællands næststørste solcellepark målt på energiproduktion. Det svarer til forbruget for ca. 28.000 gennemsnitshusstande i Danmark,” siger Mogens Hagelskær, der er chef for Vedvarende Energi i Andel.
Det bedste af to verdener
Men det er alt det rundt om selve solcellepanelerne, der for alvor får Andel Vedde Solcellepark til at skille sig ud fra mere konventionelle solcelleparker. Og det vækker glæde lokalt.
”Med Vedde Solcellepark får vi det bedste af to verdener. Et bidrag til den grønne omstilling gennem produktion af vedvarende energi og et naturområde, der har fokus på biodiversitet og på rekreative områder for borgerne. Der er her basis for, at solcelleparken bliver et levende område, hvor borgere og besøgende kan nyde både fritids- og friluftsliv,” udtaler borgmester i Sorø Kommune, Gert Jørgensen.
Danmarks Naturfredningsforening, Sorø, bakker også op solcelleparken og den opmærksomhed, der har været over for naturhensyn:
”Vi hilser den nye solcellepark velkommen og er glade for den konstruktive dialog, vi har haft med Andel. Det har under hele forløbet været vigtigt for DN Sorø, at naturhensyn og produktion af vedvarende energi billedlig talt går hånd i hånd. Og det synes vi i høj grad er lykkedes med Vedde Solcellepark”, konstaterer Niels Hilker, formand for DN i Sorø.
Netop forholdet til naboer og lokalsamfund har været vigtigt for Andel.
”Det har været ambitionen fra start, at parken skulle tilpasses det område, den ligger i. Derfor har både lokalsamfundet og de nærmeste naboer været involveret i processen og har haft indflydelse på parkens endelige udformning, som derfor også er justeret undervejs,” siger Mogens Hagelskær.
Erhvervskunder står klar
Det er ikke kun i Sorø kommune og i lokalsamfundet omkring Vedde, at den nye solcellepark møder opbakning. Også en række virksomheder har valgt at støtte op ved at indgå aftaler om køb af strøm fra parken via såkaldte PPA-aftaler. Kort fortalt betyder en PPA-aftale (Power Purchase Agreement), at en virksomhed forpligter sig til at købe en bestemt mængde strøm fra et konkret anlæg – i dette tilfælde fra Andel Vedde Solcellepark.
”Vi har under arbejdet med solcelleparken løbende oplevet interesse for at aftage den producerede vedvarende energi. Der er derfor indgået PPA-aftaler med flere større virksomheder. Det vidner om, at der i dansk erhvervsliv er en massiv opbakning til reel handling og grøn omstilling,” siger Mogens Hagelskær fra Andel.
Stort naturareal på området
På solcelleparkens område er der udover solcelleanlægget udlagt naturarealer, der består af eksisterende natur med blandt andet skov, mose og søer og tidligere landbrugsjord, hvor der er udsået urter af regional oprindelse. Der vil senere også blive plantet træer og buske for at skabe variation i landskabet.
Hele naturarealet afgræsses med naturkvæg, der bidrager til pleje af arealet og forbedring af biodiversiteten. Græsarealerne helt op til selve solcelleanlægget afgræsses af ca. 500 får.
”Overordnet rummer projektet en ambitiøs planlægning for både natur, biodiversitet og naboskab, som flugter med Andels ambitioner og krav til solcelleanlæg,” siger Mogens Hagelskær.
For besøgende byder området desuden på vandre- og løberuter, udkigstårn og flere bord-bænkesæt, hvor naboer og besøgende kan nyde friluftslivet.
FAKTABOKS:
NATUR- OG DYREHOLD I ANDEL VEDDE SOLCELLEPARK
- Naturarealerne afgræsses af kvæg
- I første omgang udsættes kvæg af racen Rød Dansk Malkerace
- Senere erstattes dette kvæg med Galloway kvæg
- Græsarealerne ved selv solcelleanlægget afgræsses af ca. 500 får
- Formålet er holde græs og øvrig beplantning på et niveau, hvor det ikke skader driften af anlægget
- Dyrene tilses af en fåreholder og kreaturholder
- Dyrene tilses flere gange om ugen
- Der er etableret faunapassager
- Det skaber naturlige forbindelser for forskellige dyr mellem naturarealerne
- Der er etableret stenstrøgning
- Udlægning af ca. 600 store marksten (såkaldt stenstrøgning) på naturarealerne bidrager til parkens biodiversitet
- Udlægning af ca. 600 store marksten (såkaldt stenstrøgning) på naturarealerne bidrager til parkens biodiversitet
FRILUFTSLIV I ANDEL VEDDE SOLCELLEPARK
- Vandre- og løberuter
- To ruter på henholdsvis 2,3 km og 4,5 km
- Udsigtstårn
- Bord-bænkesæt
- Info-tavler med formidling om området
- Parkeringsmuligheder
ENERGIPRODUKTION I ANDEL VEDDE SOLCELLEPARK
- Parkens samlede areal er 125 hektar
- Størstedelen af arealet er tidligere landbrugsjord
- I alt 28 hektar af parkens samlede areal udgøres af naturarealer
- Parkens årlige produktion er ca. 110.000 MWh
- En dansk husstand bruger i gennemsnit mellem 4.000 - 5000 kWh om året
- Parken kan dække forbruget i ca. 28.000 danske husstande
Yderligere oplysninger: Andels presseafdeling 21703101
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel styrker koncernens beredskab med ny direktør og etablering af området "Koncernberedskab"6.11.2025 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren befinder sig i en brydningstid, hvor geopolitiske spændinger øger trusselsniveauet. Med udsigt til stigende udfordringer fra hybridkrig og cyberangreb vælger Andel nu at styrke koncernens beredskab. Andel etablerer således et nyt koncernområde med navnet Koncernberedskab. Her samles arbejdet med både fysisk sikkerhed, cybersikkerhed og krisestyring på tværs af koncernen. ”Med det store pres mod energisektoren er sikkerhed ikke længere blot et teknisk spørgsmål – det er en forudsætning for, at vi kan levere til vores kunder og leve op til vores ansvar som en samfundsbærende aktør. Det kræver, at vi står endnu stærkere på tværs af koncernen”, siger Kristoffer Böttzauw, distributions- og reguleringsdirektør i Andel. Han glæder sig over, at Henrik Wej Petersen har sagt ja til at træde ind som direktør og lede det nye område: ”Henrik har den rette kombination af strategisk indsigt og praktisk erfaring til at samle og styrke vores indsats for beredskab og krisestyring. Med sin
Landdistrikterne bliver taberne uden en plan for gasudfasning22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling må ikke skille Danmark i to – den skal samle os.
Andel deltager i Ørsteds kapitaludvidelse23.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel går med i Ørsteds kapitaludvidelse, investerer 3 mia. kr. og bevarer sin ejerandel på 5 procent. Bestyrelsen og ledelsen ser det som en ansvarlig ejerbeslutning taget for at understøtte Ørsteds danske aktiviteter og sikre udviklingskraft til at levere globale CO₂-reduktioner.
Andel ansætter ny distributions- og reguleringsdirektør5.9.2025 10:21:21 CEST | Pressemeddelelse
Kristoffer Böttzauw, nuværende direktør for Energistyrelsen, skal lede udviklingen af elnettet ind i næste fase af den grønne omstilling. Han erstatter Knud Pedersen, der har valgt at gå på pension. Dermed har Andel nu gennemført et generationsskifte i topledelsen.
Andel støtter lokale fællesskaber med pulje på 5 millioner kr.2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningslivet er rygraden i mange lokalsamfund. Nu afsætter energi- og fibernetkoncernen Andel 5 millioner kroner til at styrke andelshavernes mødesteder i Region Sjælland – så frivillige får bedre rammer, flere penge til aktiviteter og samtidig bidrager til den grønne omstilling. Puljen er netop åbnet for ansøgninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

