Vismandsrapport er et wakeup call for reformdagsordenen

Det Økonomiske Råd kunne i dag præsentere deres forårsrapport. Den forudser en markant vækst i Danmarks BNP på cirka tre procent i år og fire procent i 2022. Samtidig ventes beskæftigelsen at vokse med næsten 80.000 personer fra 2020 til 2022. Det vil bringe ledigheden ned på det lave niveau, fra før coronapandemien brød ud.
”Det er jo som udgangspunkt en positiv udmelding, om end også ganske optimistisk med meget høje vækstniveauer i sigte. Men vismændenes analyse understreger samtidig, at vi står i en situation, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft kan risikere at bremse den økonomiske vækst, og det skal vi sætte bredt ind for at forebygge,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Ifølge vismandsrapporten vil beskæftigelsen overstige det anslåede, strukturelle niveau med cirka én procent i 2022.
”Man kan diskutere, hvor hurtigt vi genvinder BNP-tabet fra coronakrisen. Men man kan ikke diskutere, at hvis det går så godt, som vismændene estimerer, så er det helt afgørende, at man fra politisk side arbejder for at øge arbejdsudbuddet, sikrer lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft, og styrker indsatsen for at skabe en større strøm af nye faglærte,” siger Troels Blicher Danielsen.
Eksempelvis har ændringerne i pensionsalderen ifølge dagens rapport øget arbejdsudbuddet med 48.000 personer blandt de 60-65-årige, og flere arbejdsudbudsreformer bør igangsættes for at dække behovet for kvalificeret arbejdskraft.
”Ældre medarbejdere er på grund af deres mangeårige erfaring særdeles værdsatte i bl.a. el- og vvs-virksomhederne. Men vi har også brug for flere nyudlærte, der kan byde ind med deres viden om de seneste teknologiske landvindinger,” siger Troels Blicher Danielsen og uddyber:
”Det er ikke mindst kvalificerede faglærte, der skal hjælpe Danmark med at genvinde pladsen i førerfeltet for den grønne omstilling. Og det kræver også, at man fra politisk side bakker helhjertet op om at understøtte de tekniske uddannelsers faglighed og tiltrækningskraft,” vurderer han.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Kunstig intelligens kan frigøre langt flere hænder10.6.2025 14:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens målbillede for kunstig intelligens i det offentlige peger i den rigtige retning, men ambitionsniveauet er for lavt, hvis Danmark skal høste det fulde potentiale, mener TEKNIQ.
Eksport holder stand trods toldmure6.6.2025 08:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af dansk metal – og maskineksport til USA ligger fortsat højere end tidligere trods nedgang i april og uro om nye toldsatser. Det viser styrken i dansk eksport – men også behovet for en mere robust, langsigtet strategi, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flere efterspørger løsninger, der kan holde til kriser28.5.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygt for cyberangreb, strømnedbrud som dem, vi har set i Sydeuropa, og usikkerhed omkring forsyninger betyder, at flere tænker over, hvordan de kan sikre sig. Det mærker virksomhederne inden for det tekniske område, viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Usikkerhed må ikke handlingslamme os27.5.2025 12:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Vismandsrapporten viser, at dansk økonomi stadig står stærkt, men at usikkerheden vokser, og forbrugerne tvivler. Derfor har virksomhederne brug for, at der er politisk mod til at lave de nødvendige investeringer, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Laveste forbrugertillid i over 40 år trods sund økonomi20.5.2025 08:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes økonomiske bekymringer er på sit højeste siden oliekrisen, men bag de dystre forventninger står et erhvervsliv i fuld fart og en dansk økonomi med stærke nøgletal, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum