Ny rapport: En gruppe vidensarbejdere vil skabe bære-dygtighed igennem deres arbejde
31.5.2021 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

En gruppe danske vidensarbejdere, primært med akademisk baggund, finder mening med deres arbejdsliv i utraditionelle jobs i alternativt organiserede virksomheder, hvor formålet med arbejdet ikke kun er økonomisk. Men også at de sammen med andre kan realisere samfundsmæssige formål, som er vigtige for dem. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut og Roskilde Universitet.
Undersøgelsen Alternative Ways of Organising Knowledge Work, dykker ned i et område af det danske arbejdsmarked, som stadig er relativt uudforsket.
- Rapporten afdækker den gruppe af vidensarbejdere, som har valgt at arbejde i virksomheder, der er alternativt organiseret. Her har virksomhederne det til fælles, at organisationen afspejler andre værdier end økonomisk vækst og indtjening. For eksempel kan virksomheden være ejet af medarbejderne, den kan være demokratisk ledet, eller den kan forfølge sociale eller miljømæssige formål, siger seniorspecialist Tine Andersen, Teknologisk Institut.
Rapporten undersøger, hvordan alternative måder at organisere vidensarbejde på kan udspille sig på det danske arbejdsmarked, og hvordan sådanne alternative visioner harmonerer med det traditionelle marked og arbejdsmarked. Det er endnu usikkert, om der er tale om en generel tendens.
- Hvis det er en generel tendens, kan traditionelle virksomheder indstille sig på, at akademikere måske vil fravælge dem til fordel for alternativt organiserede arbejdspladser, hvor vækst og profitabilitet spiller en mindre rolle end bæredygtighed i bred forstand, siger lektor Katia Dupret fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og leder af forskningsprojektet Socialt Innovativt Vidensarbejde, som rapporten er en del af.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre alternative organiseringsformer: 1) medarbejderejede kooperativer, 2) iværksætterhuse med fokus på bæredygtighed og 3) socialøkonomiske virksomheder. Disse tre former for organisering er empirisk belyst ved interview i syv forskellige virksomheder.
Værdier udtrykkes forskelligt
De interviewede vidensarbejdere har alle søgt efter en måde at arbejde på, som afspejler deres personlige værdier.
- Der er i de senere år en stigende tendens til at organisationer tager deres værdibaserede formål alvorligt, både internt og eksternt i deres organisation og organisering. Det stemmer overens med det medarbejderne fortæller i de gennemførte interviews. De er tiltrukket af at have et arbejde, som giver mening for dem selv og deres omverden, siger lektor Katia Dupret.
Ifølge rapporten er værdierne forskellige for de tre virksomhedstyper: For partnere og stiftere af medarbejderejede kooperativer er demokrati inden for virksomheden den primære drivkraft for de ansatte vidensarbejdere, mens ledelse og personale i socialøkonomiske virksomheder understreger social inklusion og social bæredygtighed som et værdifuldt parameter. De bæredygtige iværksætterhuse arbejder for at bidrage positivt til bæredygtighed på globalt plan, samtidig med at de forsøger at skabe et arbejdsmiljø, der understøtter videndeling og kreativitet på tværs af startups og små virksomheder i husene.
Fordele og barrierer
- Undersøgelsen peger på, at der både er fordele og barrierer forbundet med at være organiseret på en alternativ måde. Kunderne kan have fordomme om, at virksomheder med ikke-økonomiske værdier ikke kan levere produkter og services med en tilstrækkelig kvalitet, og virksomhederne har svært ved at konkurrere på pris. Til gengæld ser alle syv undersøgte virksomheder deres værdier som en konkurrencefordel, og de er enige om, at både medarbejdere og kunder i stigende grad vil lægge vægt på, at virksomheden har multiple bundlinjer, siger Tine Andersen, seniorspecialist på Teknologisk Institut.
- Den øgede opmærksomhed på miljømæssig og social bæredygtighed i samfundet, vil også have en positiv effekt på virksomhederne, som prioriterer at producere bæredygtige produkter og services. Det inkluderer for eksempel gode arbejdsforhold, inklusion af udsatte borgere, mindre ressourceforbrug eller andre aspekter inden for bæredygtighed, tilføjer hun.
Analysen fra Teknologisk Institut er udarbejdet som led i forskningsprojektet Socialt Innovativt Vidensarbejde (SIV), ledet af Roskilde Universitet og udført i et samarbejde mellem Roskilde Universitet, spilvirksomheden Actee, fagforeningen Prosa, arbejdsgiver- og interesseorganisationen Kooperationen, konsulentfirmaet Reload og Teknologisk Institut.
Projektet har til formål at undersøge nye tendenser og udviklinger på arbejdsmarkedet for vidensarbejdere og eksperimentere med nye organiseringsformer. Projektet er finansieret af Innovationsfondens Grand Solutions-program og løb frem til 1. april 2021.
Analysen er netop offentliggjort på hjemmesiden: https://www.futureknowledgework.com/
Nøgleord
Kontakter
Kontakt vedr rapporten: Seniorspecialist Tine Andersen, Teknologisk Institut: Mobil: 7220 1446, mail: tian@teknologisk.dk
Kontakt vedr. det samlede forskningsprojekt: Lektor Katia Dupret, Roskilde Universitet og projektleder af SIV: Mobil: 4674 3666, mail: katia@ruc.dk
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store17.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
