Anette Halmind fra Novo Nordisk A/S kåres som Årets Rising Star 2021

Anette Halmind er 33 år og har siden februar 2020 været Director for Strategic Finance i Novo Nordisk. Her supporterer hun topledelsen i forbindelse med M&A-transaktioner og Business Development-projekter samt ved større strategiske projekter og processer.
I sin nuværende rolle har Anette Halmind bl.a. faciliteret den finansielle proces i forbindelse med de to seneste store M&A-transaktioner i Novo Nordisk; købet af Corvidia Therapeutics og Emisphere Technologies. Derudover har hun drevet den strategiske ressource-allokering på tværs af Novo Nordisk, samt finansiel forecasting og modellering i forbindelse med etableringen inden for nye terapiområder.
“Anette Halmind kåres som en af dette års Rising Stars på grund af sine stærke finansielle kompetencer samt sine solide kommunikationsevner, som hun har demonstreret bl.a. ved at drive forandringsprocesser og ved at supportere og lede organisationsændringer i eget team samt i forretningen,” hedder det i begrundelsen fra den uafhængige jury.
Endvidere fremhæves Anettes ledelsesresultater, hvor hun bl.a. via mentoring og sparring har opnået gode resultater med talentudvikling.
“Hun evner at skabe gode relationer og samarbejde på tværs af funktioner og har blandt andet med en nytænkende tilgang til problemstillinger udvist stor værdi for Novo Nordisk, og hun har med sine bare 33 år potentiale til at blive næste generation af CFO’er,” hedder det videre i begrundelsen fra den uafhængige jury.
Anette Halmind er uddannet M.Sc. Economics fra Københavns Universitet i 2013.
Priserne som Årets Rising Stars uddeles af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm. Oplev Årets CFO 2021 i interview med Cecilie Beck, når PwC inviterer til CFO’ens agenda den 26/5 kl. 15:00-17.45. Du kan bl.a. også høre Kræn Østergaard Nielsen, CEO, Coop Danmark, fortælle om sin rejse fra CFO til CEO og om det at overtage en ambitiøs klimaplan, der allerede er godt i gang, samt Lise Skaarup, CFO i Chr. Hansen A/S, der vil fortælle om virksomhedens arbejde med ESG.
Øvrige priser
Ud over Anette Halmind, blev også Jonas Hald Johansen, VP Business Finance i Coop A/S kåret som CFO Rising Star 2021, og prisen som Årets CFO 2021 gik til Anders Boyer, CFO for Pandora A/S.
Den uafhængige jury
• Anders Kronborg, CFO/EVP, LEO Pharma A/S
• Hans Carstensen, CFO/EVP, Egmont International Holding A/S
• Tor M. Lønnum, CFO, Falck A/S
• Søren Westh Lonning, CFO, WSAudiology A/S
• Sisse Fjelsted Rasmussen, Group CFO, Stark Group A/S
• Mikael Storm Frederiksen, Partner, Zeuthen Storm
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Slå til før renten stiger: Nu er det tid til at betale restskat, hvis du vil spare penge26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald, hvis du vil undgå ekstra rentetillæg på din restskat. Ifølge PwC’s skatteekspert kan der være væsentlige besparelser at hente, hvis du betaler din restskat for 2024 senest den 1. juli 2025.
Nye krav til cybersikkerhed for virksomheder og myndigheder med kritiske funktioner ser dagens lys26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder den danske lovgivning for EU-direktivet NIS2 i kraft, der skal øge cybersikkerheden blandt virksomheder og myndigheder. NIS2-direktivet bygger videre på forgængeren NIS1 og omfatter flere virksomheder end tidligere.
PwC styrker sin forretning inden for Financial Services18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den finansielle sektor rammes i disse år af en ‘perfekt storm’ af regulering, teknologi og geopolitisk usikkerhed. PwC styrker derfor yderligere sin forretning inden for Financial Services.
Mikkel Skovsted fra GN Store Nord kåret som Årets Rising Star 202511.6.2025 20:08:09 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og blandt årets to vindere er Mikkel Skovsted, Vice President og Business Finance Officer hos GN Store Nord. Prisen blev overrakt onsdag den 11. juni ved eventet CFO’ens Agenda 2025 hos PwC i Hellerup.
Sif Sigsgaard fra Royal Unibrew er kåret som Årets Rising Star 202511.6.2025 20:06:58 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og blandt årets to vindere er Sif Sigsgaard, Director Group Controlling hos Royal Unibrew. Prisen blev overrakt onsdag den 11. juni ved eventet CFO’ens Agenda 2025 hos PwC i Hellerup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum