Træ- og Møbelindustrien

DI og 3F foreslår mere urørt skov til gavn for biodiversiteten, klimaet og erhvervslivet

Del
Fagforeningen 3F og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industris branchefællesskab for Træ- og Møbelindustri (TMI) kommer nu med et forslag til, hvordan vi kan få endnu mere urørt skov end regeringen ellers lægger op til. Samtidig vil de to organisationers forslag være bedre for klimaregnskabet, beskæftigelsen og for produktionen af bæredygtig træ, mener de.

3F og TMI kommer med forslaget, fordi regeringen og de politiske partier i de her dage forhandler om en model for at indføre mere urørt skov. Den politiske aftale ventes at falde på plads i den her uge.

- Vores regnestykke viser, at vi kan opnå regeringens mål for urørt skov og biodiversitet, uden at det går ud over klima og træproduktion. Det forslag har vi præsenteret for politikerne, og vi håber inderligt, at de vil lytte til det, siger Jesper Lund-Larsen fra Den Grønne Gruppe i 3F.

3F og TMI’s forslag indebærer, at målsætningen om urørt skov opnås ved at øge andelen af certificeret bæredygtig skovdrift i alle landets skove. I en certificeret skov udlægges 10 procent af arealet nemlig til urørt skov. Desuden skal der ydes tilskud til at lægge privatskove med stor biodiversitet urørt.

- Vi bakker op om mere urørt skov med det formål at øge biodiversiteten. Med vores plan kommer vi op på hele 76.700 hektar urørt skov. Og det uden at det vil gå væsentligt ud over den hjemlige produktion af klimavenligt træ til den danske bygge- og møbelsektor. Det vil være til gavn både for klimaet, biodiversiteten og for virksomhedernes konkurrenceevne, siger branchedirektør Hanne Sundin, TMI.

Planerne om urørt skov er en udløber af Finansloven. Meget tyder på, at stort set hele regeringens mål om 75.000 hektar urørt skov skal findes i statsskovene – en plan, som vækker stor bekymring hos 3F og TMI.

De to organisationer peger på, at det vil øge importen, hvis man ikke kan få certificeret træ fra statsskovene. Det vil have klimamæssige konsekvenser pga. transport. Dertil kommer, at urørt skov på længere sigt vil have negative konsekvenser for regeringens C02-målsætning, fordi urørt skov ikke opsamler og lagrer samme mængde CO2, som skove i vækst hvor overskuddet løbende udnyttes.

- Samtidig vil det have alvorlige konsekvenser for den lokale træindustri og kan helt fjerne eksistensgrundlaget for savværker, der er afhængige af staten som leverandør. Det vil gå ud over beskæftigelsen både i skoven og træindustrien, siger Jesper Lund-Larsen.

TMI og 3F er desuden bekymrede for, at regeringens plan kan have betydelig indflydelse på det danske klimaregnskab. De kritiserer derfor regeringen for ikke at undersøge konsekvenserne til bunds inden planen besluttes.

- Med en samlet effekt, der i værste fald kan blive op mod godt 2 millioner tons CO2 om året i konverteringsperioden, risikerer det at blive en væsentlig hindring for, at Danmark lever op til sin 70 pct. CO2-målsætningen på klimaområdet, siger Hanne Sundin.

- Den løsning, som er på bordet nu, er den helt forkerte vej at gå, hvis politikerne ønsker at gavne både biodiversitet og klimaet, siger Hanne Sundin og fortsætter.

- Statsskovene indeholder nogle af de bedste produktionsskove i Danmark, og en meget stor del af dansk certificeret, bæredygtigt træ kommer derfra. Det vil være uhyre ærgerligt at miste den i den grønne omstilling, som samfundet står overfor.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos Hanne Sundin, tlf. 2128 8284, e-mail hasu@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf 2328 4912, boh@di.dk

Billeder

Information om Træ- og Møbelindustrien

Træ- og Møbelindustrien
Træ- og Møbelindustrien
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3434https://tmi.di.dk/

Følg pressemeddelelser fra Træ- og Møbelindustrien

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Træ- og Møbelindustrien

Træmangel skaber klimaproblemer: Danmarks selvforsyningsgrad af bæredygtigt træ skal fordobles30.8.2022 10:26:09 CEST | Pressemeddelelse

Danmark mangler bæredygtigt træ, og det er et stort klimaproblem. For træ er helt uundværligt for fremstillingen af klimavenlige bygninger, boliger og møbler. Træmanglen kalder derfor på en hurtig og langsigtet politisk handling. Brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien (TMI) i DI ser et akut behov for en ny, ambitiøs skovplan, der skal fordoble Danmarks selvforsyning af bæredygtigt træ. Det skal ske ved at etablere 125.000 ha ny skov frem mod 2030 og ved at tilpasse modellen for urørt skov, så man ikke lukker ned for vigtig dansk træproduktion.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye