Prestigefyldt pris til professor Kim Brøsen, SDU og OUH

European Association of Clinical Pharmacology and Therapeutics (EACPT) pris er den største anerkendelser, forskere inden for klinisk farmakologi kan opnå i Europa.
Prisen, der omfatter EACPT-sølvmedaljen, vil blive overrakt til professor Kim Brøsen tirsdag den 29. juni 2021 under det kommende virtuelle EACPT Focus Meeting. Kim Brøsen vil desuden blive inviteret til at holde prisforelæsningen næste år ved EACPT’s kongres i Athen, 2022.
Kim Brøsen har en enestående karriere som forsker og læge. Hans opdagelser og videnskabelige resultater har grundlæggende bidraget til klinisk farmakologi og dens udvikling i de seneste årtier.
Kim Brøsen har været en meget markant figur inden for europæisk klinisk farmakologi i 35 år. Han er internationalt anerkendt som en innovativ og banebrydende forsker inden for lægemiddel- metabolisme og farmakogenetik. Kim Brøsen har været en stærk udvikler og motor for udviklingen af speciallægeuddannelsen i kliniske farmakologi, og han har utrætteligt forfulgt implementeringen af klinisk farmakologi som medicinsk speciale med sin yderst respekterede faglige identitet. Kim Brøsen har en publikationsmængde og- kvalitet på eliteniveau og hører fortjent til blandt de mest citerede forskere inden for klinisk farmakologi.
Kim Brøsens forskning har altid været præget af en bevidst og synlig klinisk tilgang i overensstemmelse med hans holdning om, at klinisk farmakologi som medicinsk speciale skal stræbe efter at forbedre og understøtte den medicinske behandling af patienter.
Kim Brøsen har udgivet mere end 300 videnskabelige artikler samt forfattet en lang række nationale og internationale bogkapitler. Han har siden 2003 været chefredaktør for det videnskabelige tidsskrift ”Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology”. Han er blevet citeret mere end 13.500 gange i den medicinske litteratur og har en CSI Hirsch Index på 66. Kim Brøsen har været hovedvejleder for 28 ph.d.-studerende.
Kim Brøsen er kendt for sine stærke strategiske kompetencer og sin evne til at skabe og pleje nationale og internationale netværk. Ikke mindst er han kendt for sin inspiration og støtte til unge forskere, og Kim Brøsen er virkelig værdsat for sin samlede faglige og tillige også sin sociale generøsitet.
Kim Brøsen var blandt pionererne inden for farmakogenomisk forskning med talrige meget citerede artikler om CYP2D6 polymorfien. Undersøgelser af lægemidlet imipramins metabolisme og CYP2D6 polymorfi dannede grundlag for Kim Brøsens doktordisputats i 1988. Disse undersøgelser resulterede i en af hans vigtigste originale opdagelser, at et andet antidepressivum paroxetin er en stærk in vivo-hæmmer af CYP2D6-aktivitet hos mennesker og derfor årsag til utallige lægemiddelinteraktioner. Kim Brøsen har gennemført en lang række undersøgelser af CYP2D6 polymorfiens kliniske relevans for behandling med tricykliske antidepressiva, især imipramin og SSRI'er, og opioider, herunder især kodein og tramadol.
Kim Brøsen har de seneste år i stigende grad været involveret i human farmakokinetiske og -genomiske studier vedrørende betydningen af lægemiddeltransportører. Han yder fortsat betydelige bidrag til vores forståelse af metformins farmakogenetik og -genomik, som er et af de mest almindeligt ordinerede antidiabetiske lægemidler.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum