Videoen siger alt: Dit hegn kan være en dødsfælde for dyr
21.5.2021 05:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 hjælper dyr i nød i mange forskellige situationer. Nogle gange kommer dyrene så galt afsted, at den eneste mulighed, der er for at hjælpe, er at foretage en nødaflivning. Det er blandt andet ofte resultatet, når dyrene kommer i klemme i hegn.
For nogle uger siden kom to hjorte så galt afsted, at skytte Morten Richter-Hansen måtte rykke ud på sagen.
- Jeg fik besked fra 1812 om, at der var to hjorte på samme ejendom, der sad fast i hegn. Jeg pakkede derfor mit udstyr og ringede til henvender for at oplyse, hvornår jeg var fremme. Herefter fik jeg fat i politiet for at advisere dem om, at der formentlig ville blive afgivet skud, når jeg var fremme på adressen. Jeg var klar over, at hjortene sad fast i hegnet, men de her to viste sig at sidde virkelig slemt fast, fortæller skytte Morten Richter-Hansen, der rykker ud for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.
Da Morten kom frem, sad den ene hjort fast under et trådhegn, mens den anden var klemt fast ved bækkenet i et forsøg på at kravle imellem tremmerne på et smedejernshegn. Begge dyr havde kæmpet i længere tid for at komme fri og var derfor særdeles ilde tilredt med skader. De skulle uden tvivl nødaflives, da deres tilstand var så kritisk, at de ikke kunne reddes. Morten knipsede hurtigt nogle billeder og få sekunders video for at dokumentere problemet. Særligt videoen af den fastklemte hjort taler da også sit tydelige sprog om, hvor meget dyrene lider.
Tjek hegn og andre menneskeskabte forhindringer
De to hjorte blev heldigvis opdaget af ejerne af ejendommen, der ansvarligt ringede efter hjælp på 1812. Hvis man skulle opdage dyr, der sidder fast i hegn eller lignende på ens grund, er det vigtigt altid at ringe efter hjælp hurtigt, lyder rådet fra Dyrenes Beskyttelse.
- Undgå at nærme dig, så du ikke skræmmer dyret, så det vrider sig løs og render væk med en alvorlig og potentielt dødelig skade eller gør endnu mere skade på sig selv, forklarer Michael Carlsen, biolog ved Dyrenes Beskyttelse.
Det skete blandt andet på Høvelte Kaserne, hvor en råbuk havde forsøgt at springe over et hegn, men i forsøget blev den fanget med foden i trådhegnets masker og brækkede benet. Der blev ringet til 1812, men i god mening befriede nogle soldater på kasernen bukken, men den var så skræmt, at den stak af med et brækket ben, før Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral kunne rykke ud og hjælpe den.
- Folk bliver selvfølgelig enormt berørte, når de opdager et dyr, der sidder fast på deres grund, men det bedste og mest ansvarlige er straks at ringe 1812 og få hjælp til at håndtere situationen.
I de ovenstående eksempler blev dyrene opdaget, men særligt på store grunde er det ikke sjældent, at de når at dø af deres langvarige lidelser. Derfor lyder det bedste råd fra såvel jæger som biolog at holde løbende holde øje med hegn og andre konstruktioner, man har på sin grund.
Kontakter
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Links
Information om Dyrenes Beskyttelse
Om 1812![]()
Vagtcentralen 1812 er en landsdækkende service, som vejleder i sager om dyr i nød. Den er en del af Dyrenes Beskyttelse og finansieres hovedsageligt af foreningens støtter. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral modtager årligt mere end 118.000 opkald fra bekymrede og observante borgere, som står med et dyr i nød, kender til en vanrøgtssag eller på anden vis har brug for råd om hold og håndtering af dyr. Fordelingen af disse kan dagligt variere mellem 200-800 opkald afhængigt af sæsonen, hvoraf maj til september er årets travleste måneder.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Advarsel: Allerede nu kan bilen blive livsfarlig varm for din hund1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv ved milde temperaturer kan en bil blive så varm, at den udgør en dødelig fare for menneskets bedste ven. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor kraftigt mod at efterlade hunde alene i bilen i det lune forårsvejr.
Dyrenes Beskyttelse: Statsrevisorers skarpe kritik dokumenterer årtiers politisk dobbelt-svigt af grisene27.4.2026 13:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne retter skarp kritik af kontrollen af grises velfærd. Skandaløst, lyder reaktionen fra Dyrenes Beskyttelse, der kræver, at en ny regering én gang for alle rydder op i årtiers politiske svigt.
Internat i akut mangel på plejefamilier22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved forårstid begynder presset fra uønskede killinger at stige på internaterne, og med en ny killingesæson på vej slår internatet i Roskilde alarm - manglen på plejefamilier er akut.
Antallet af dyreunger i nød stiger markant i foråret21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For Dyrenes Beskyttelses beredskab er det varmere vejr også ensbetydende med flere dyreunger, der har brug for hjælp. I maj måned sidste år oplevede organisationen mere end en tredobling i redninger af dyreunger sammenholdt med april. Derfor forbereder man sig nu på øget travlhed ved telefonerne.
Falsk alarm: Rålam er ikke i nød9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget årets første henvendelse om et rålam, der lå alene og trykkede sig. Men den største trussel for både moderdyret og ungen er i virkeligheden de mennesker, der unødigt vil hjælpe ungen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

