Lokale erfaringer med at udvikle levende bymidter bliver til landsdækkende anbefalinger

Efter sommerferien tager Guldborgsund Kommune sammen med en række lokale aktører fat på næste fase af områdefornyelsen i Nykøbing midtby. Torvet skal bindes sammen med resten af midtbyen, så der skabes et handelsbånd, der leder de handlende rundt i de omkringliggende gader.
”Vi har i første etape skabt et fantastisk torv, som er blevet en oase, hvor folk mødes og tager et hvil fra shoppingturen. Men torvet må ikke blive endepunktet. Det skal derimod netop være et midtpunkt, hvorfra de handlende bliver ledt videre rundt til de andre handelsgader,” siger formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.
Anden etape har fokus på Langgade og St. Kirkestræde, og efter sommerferien begynder processen med at tegne handelsbåndet og skitsere de muligheder, der skal være i gaderne. En proces som butiksejere og forretningsdrivende skal være en stor del af.
”Vi begynder med at kortlægge det behov, der er i gaderne. Vi skal se på, hvilke ønsker butiksejerne og de andre forretningsdrivende har. Hele ideen med næste etape er at styrke handelslivet. Derfor begynder vi med dem, det hele drejer sig om, og så fortsætter vi herfra i en tæt dialog med andre aktører,” siger Peter Bring-Larsen.
Formålet med de områdefornyelser, som Guldborgsund Kommune har iværksat rundt om i flere byer i kommunen, er at skabe levende bymidter, der ikke kun giver mulighed for et rigt handelsliv, men også bliver et socialt mødested og centralt knudepunkt for mange andre aktiviteter i byerne.
Ny rapport sætter spot på lokalt samarbejde
Én af de ting, som kommunen har lagt vægt på, er samarbejdet med de lokale aktører rundt om i byerne. Det gælder både de private erhvervsdrivende, foreninger, borgergrupper og andre aktører. En model, der nu er taget med i nogle helt nye anbefalinger til resten af landet om udvikling af levende bymidter i de små og mellemstore byer i landdistrikterne.
Guldborgsund Kommune har siddet med i Indenrigs- og Boligministeriets arbejdsgruppe ”Partnerskaber for levende bymidter”, og i den rapport, som partnerskabet og ministeriet har udgivet i dag, er det en af de helt centrale anbefalinger i forhold til at fastholde og udvikle bymidterne.
”Levende bymidter i hele landet er en grundlæggende forudsætning for, at det er attraktivt at bo og arbejde i landdistrikterne. Jeg er enig med partnerskabet i, at de udfordringer, vi ser for tiden, kræver en fælles og massiv indsats, og jeg glæder mig til at arbejde videre med anbefalingerne,” siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
Borgmester John Brædder er glad for, at Guldborgsund har kunnet bidrage med viden og erfaringer til arbejdet, for nye handelsmønstre og ændrede livsformer er en udfordring for det fysiske handels- og kulturliv rundt om i landdistrikterne.
”Vi har i Guldborgsund en stærk tradition for at være fælles om løsningerne. Private, frivillige og offentlige kræfter løfter i flok, og det er lige netop det, der skal til for at skabe vækst, udvikling og stærke, lokale fællesskaber. Vi har mange aktive borgergrupper rundt om i kommunen, som har skabt lokale samlingssteder, festivaler og store arrangementer, der også tiltrækker turister til områderne. Det særkende skal vi holde fast i og styrke endnu mere,” siger John Brædder.
En af de aktører, der har en central plads i samarbejdet om bymidten i Nykøbing, er erhvervs- og cityforeningen Vores Nykøbing. Ifølge erhvervs- og citychef, André Andersen, er samarbejdet med kommunen afgørende.
”Et tværgående samarbejde, som vi gennem de seneste fem år har skabt i Nykøbing, hvor Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster og Vores Nykøbing i fællesskab har sat fokus på udviklingen, er helt fantastisk for vores by og vores område. Vidensdeling er vigtig for at vi kan påvirke udviklingen i en positiv retning og sammen skabe en unik by i et unikt område,” siger André Andersen.
Selve anlægsfasen af anden etape af områdefornyelsen forventes at begynde i starten af næste år. Der er afsat 8.825.000 millioner til etapen.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Peter Bring-LarsenFormand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget
Tlf:25 18 00 02pbrl@guldborgsund.dkAndré AndersenErhvervs- og citychefVores Nykøbing
Tlf:40184873aa@voresnykobing.dkJohanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for unge: Flere skal i job og uddannelse3.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune har siden sin opstart i 2022 haft de unge som topprioritet – og planen er at udvide indsatsen med nye initiativer og partnerskaber.
Sakskøbing får tocifret millionbeløb til byudvikling21.5.2025 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
27 millioner kroner. Så stort et samlet beløb er der nu fundet til udviklingsprojekter i Sakskøbing. Efter det seneste byrådsmøde er puljen vokset markant, da der kan tilføjes 17 millioner kroner.
Styrket turisme og udvikling i Stubbekøbing: Danmarks Motorcykelmuseum får ny placering tættere på havnen20.5.2025 12:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny placering på havnen i Stubbekøbing skal Danmarks Motorcykelmuseum tiltrække flere besøgende og skabe større synergi mellem kultur, turisme og byudvikling i havnebyen ved Grønsund.
Guldborgsunds unge får invitation til indflydelse19.5.2025 08:44:27 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage modtager alle unge mellem 15 og 24 år, der bor i Guldborgsund Kommune, en invitation i deres digitale postkasse. For nu skal der rekrutteres til den borgersamling, som skal anbefale, hvordan man giver unge en tydelig stemme i hverdagsdemokratiet.
Aktører til Kulturpasset 2025 er fundet16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturpasset i Guldborgsund Kommune byder igen i 2025 på spændende oplevelser. Middelaldercentret, Kettingebadet, Corselitze og Skovens Hus Corselitze samt Gedser Remise slår dørene op for børn, unge og deres familier og inviterer indenfor til spændende kulturoplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum