WWF Verdensnaturfonden og Skandinavisk Dyrepark byder børnene velkommen i pinsen til en rundtur i Arktisk
21.5.2021 06:02:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse

De globale klimaforandringer har resulteret i, at hele jorden bliver varmere. Temperaturstigninger skaber ubalance i plante- og dyrelivets økosystemer. Det skaber især store forandringer for naturen i Arktis, hvor grundstenen for livet i havet er havisen. Isbjørnene er for eksempel meget afhængige af havisen, da de bruger isen til at komme tæt på deres bytte. Men på grund af den smeltende havis har adskillige isbjørnebestande svært ved at fange føde. Det resulterer i tynde, sultne isbjørne, som søger efter føde på land. Det kan være rigtig farligt – for både isbjørne og mennesker.
”Temperaturstigninger, smeltende havis og udsultede isbjørne er nogle enormt håndgribelige konsekvenser af klimaforandringerne og menneskets dårlige behandling af naturen. De store problemer, vi udsætter dyrene og naturen for i Arktis, er noget, vi er nødt til at handle på nu. Når det bliver varmere i Arktis, har det nemlig store konsekvenser for hele verden. Det er nemlig ikke alene havisen, men også Indlandsisen, der smelter, og det øger vandstanden i verdenshavene, hvilket også påvirker Danmark,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Et fælles DNA
Med Ekspedition Isbjørn ønsker WWF’s børneklub, PandaClub, og Skandinavisk Dyrepark at bidrage til børns viden om og kærlighed til Arktis. Dyrene i Arktis er en del af både WWF og Skandinavisk Dyreparks DNA. Derfor byder PandaClub og Skandinavisk Dyrepark i pinsen børn og forældre på en række aktiviteter, som skal skabe forståelse for de globale klimaforandringer og deres konsekvenser for isbjørnene og de andre dyr i Arktis.
”Det er vigtigt, at vi formår at engagere børnene, så vi tænder en passion for naturen i dem. Børn er jo fantastisk nysgerrige, og den nysgerrighed håber vi, at de vil holde fast i senere i livet, når det kommer til naturen. Vi tror på, at jo mere vi alle ved om naturen, jo bedre passer vi på den,” siger Bo Øksnebjerg.
Læring om dyrelivet i Arktis
Hver dag i pinsen fra fredag d. 21. maj til og med mandag d. 24. maj kan børn og deres familier komme med på Ekspedition Isbjørn, hvor de kan møde nogle af de spændende dyr, som lever godt i det kolde klima. Det gælder blandt andet isbjørnen, polarræven og moskusoksen. I dyreparken er der gemt fem forskellige poster, som lærer børnefamilierne om dyrelivet i Arktis. Når de finder posterne og svarer rigtigt på spørgsmålene, får de en lille ting med hjem. Faktisk kan de være så heldige at vinde en oplevelse, hvor de kommer helt tæt på en rigtig isbjørn.
”Aktiviteterne skal give børnene viden og muligheder for handling. Vi ønsker at vise børnene, at de selv kan gøre en forskel for de vilde arter. Og håber på, at det også giver forældrene stof til eftertanke,” siger Frank Vigh-Larsen, direktør Skandinavisk Dyrepark.
-------
Fakta
|
PandaClub er WWF Verdensnaturfondens børneklub for alle børn og familier, der holder af naturens vidundere. Læs mere om PandaClub her: www.pandaclub.dk |
|
Skandinavisk Dyrepark er en attraktion midt mellem Aarhus, Randers og Grenaa i hjertet af Djursland. Her møder du isbjørne, brunbjørne, ulve og mange andre nordiske dyr i skønne omgivelser. Læs mere om Skandinavisk Dyrepark her: https://skandinaviskdyrepark.dk/ |
|
Ekspedition Isbjørn afholdes i pinsen 21. – 24. maj 2021. Børnene skal medbringe egne høretelefoner og mobiltelefon. |
|
WWF etablerede i 2015 en isbjørnepatrulje i Ittoqqortoormiit, Østgrønland i samarbejde med lokalsamfundet for at skabe større tryghed blandt byens borgere og for at undgå, at bjørne bliver skudt i selvforsvar. |
|
30 procent af havisens udbredelse er forsvundet siden 1980'erne. |
|
Arktis er området omkring Nordpolen. Den største del udgøres af Ishavet, men også de allernordligste landområder af Europa, Asien og Nordamerika henregnes til Arktis. |
[1] https://www.wwf.dk/kaemper-for/et-koldt-arktis/ + https://skolekontakten.nrgi.dk/media/2511/klimaaendringer-i-arktis.pdf
Nøgleord
Kontakter
Sebastian Wulf, presserådgiver
WWF Verdensnaturfonden
(+45) 5132 9503 / sebastian.wulf@wwf.dk
Billeder
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF roser regeringens plan for flere marine naturnationalparker: Her kan de ligge4.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil udpege mindst fem nye naturnationalparker i de danske farvande. Det bliver mødt af ros fra WWF Verdensnaturfonden, der har kæmpet for flere marine naturnationalparker i årevis. Organisationen har flere bud på, hvor de næste fem naturnationalparker i havet kan placeres.
Danmarkshistoriens største marine naturgenopretningsprojekt skal bringe livet tilbage under overfladen i Det Sydfynske Øhav2.6.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 150 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond bliver Danmarks største marine naturgenopretningsprojekt en realitet i Det Sydfynske Øhav. Bag projektet står UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav og WWF Verdensnaturfonden i samarbejde med de fire sydfynske kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø samt Danmarks førende forskere inden for marin naturgenopretning.
WWF sætter gang i udplantning af ålegræs i Sejerøbugten11.5.2026 13:56:57 CEST | Pressemeddelelse
Fra Vesterlyng i syd til Odden i nord har et forskerhold fra Syddansk Universitet plantet ålegræs på tre udvalgte lokaliteter i Sejerø Bugt. Det er den første af flere indsatser for at bringe naturen tilbage i bugten under projektet Sejerø Seascape, som WWF Verdensnaturfonden står bag.
Ny rødliste-vurdering: Kejserpingvinen er nu truet9.4.2026 11:18:27 CEST | Pressemeddelelse
IUCN erklærer nu verdens største pingvinart truet. Klimaforandringer truer i stigende grad kejserpingvinen, der er gået tilbage med op mod 22 procent på bare fem år. WWF anbefaler, at kejserpingvinen udpeges som en særligt beskyttet art under Antarktistraktaten, mens arbejdet for at begrænse klimaforandringer samtidig bør intensiveres.
Barselshuler til pandaen skal sikre artens fremtid8.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med færre end 2.000 pandaer tilbage i naturen er der behov for en ekstraordinær indsats for at sikre artens skrøbelige reproduktion de bedste vilkår. Derfor etablerer WWF Verdensnaturfonden nu særlige huler til pandaen i dens skrøbelige leveområder i Kina.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





