Deloitte køber Syncronic og opruster sin supply chain-praksis

Den verdensomspændende coronapandemi har accelereret den digitale transformation i erhvervslivet, og særligt efterspørgslen på de førende supply chain-løsninger er vokset markant som følge af det pres, de globale forsyningskæder har været under det seneste år. Deloitte opkøber derfor Syncronic, som igennem de seneste 15 år udviklet sig til en central rådgiver og implementeringspartner inden for førende supply chain-løsninger. Overtagelsen sker 1. juli 2021.
”Med opkøbet af Syncronic manifesterer vi vores ambitioner om at have den førende SAP- og supply chain-rådgivnings- og implementeringspraksis i såvel Danmark som resten af Norden,” siger Martin Søegaard, managing partner i Deloittes danske og nordiske konsulentforretning.
Syncronic har specialiseret sig i at hjælpe virksomheder med at optimere deres forsyningskæder - blandt andet ved at gøre de forskellige led mere digitale samt anvende de nyeste SAP & Kinaxis-løsninger. Resultatet er en mere agil forretning og en hurtigere og sikrere måde at flytte varer fra det ene sted til det andet.
Martin Søegaard understreger, at opkøbet kommer efter længere dialog og grundigt forarbejde for at sikre, at såvel kultur som kompetencer passer sammen.
”For begge parter er det vigtigt, at der er det rigtige match, så deres stærke brand og identitet kan udvikle sig i Deloittes økosystem. Syncronic skal vækste og blomstre markant, men i vores have,” siger han.
Med over 30 konsulenter bliver Syncronic en del af Deloitte, Danmarks og verdens største konsulent- og revisionshus. Deloitte Danmark omsatte i 2019/2020 for 3,58 mia. kr. og har knap 3.000 medarbejdere.
Ambitiøse supply chain-transformationer
Lars Kissow, medstifter og CEO i Syncronic, ser et perfekt match mellem Deloitte og Syncronic og understreger, at Deloitte og Syncronic i forening kan hjælpe eksisterende og nye kunder med at optimere deres forretning, særligt inden for supply chain-området.
”Med Deloittes talentmasse, dybe kompetencer og globale netværk, er vi rustet til at bistå de mest ambitiøse forretningstransformationer, der finder sted lige nu, når virksomheder opbygger en moderne og robust digital forsyningskæde,” siger Lars Kissow og fortsætter:
”Sammen åbner der sig et væld af nye muligheder – vigtigst af alt for vores kunder. Det her er begyndelsen på et nyt spændende kapitel, og jeg ser frem til at hjælpe endnu flere virksomheder med digitale supply chain-transformationer.”
Fakta
Deloitte køber Syncronic for et tocifret millionbeløb. Salgsprisen offentliggøres ikke. Overtagelsen sker 1. juli 2021.
Syncronic er et centralt konsulentfirma inden for supply chain- samt SAP og Kinaxis-løsninger. Firmaet beskæftiger over 30 konsulenter og blev stiftet i 2006. Syncronic har både kontorer i Danmark og i Sverige og servicerer kunder i hele Norden.
Deloitte er Danmarks største konsulent- og revisionshus med en omsætning på ca. 3,58 mia. kr. i 2019/20. Deloitte Consulting er Danmarks største konsulentfirma med over 800 medarbejdere og en omsætning på over 1,2 mia. kr.
Nøgleord
Kontakter
Martin Søegaard, managing partner i Deloittes danske og nordiske konsulentforretning: 22202464 / msoegaard@deloitte.dk
Lars Kissow, medstifter og CEO i Syncronic: 29247447 / lki@syncronic.com
Johannes Nørgaard, presseansvarlig i Deloitte: 60863444 / jonoergaard@deloitte.dk
Johannes NørgaardPresseansvarlig
Tlf:60863444jonoergaard@deloitte.dkBilleder
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Deloitte præsenterer nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Over halvdelen angiver, at de oplever et overforbrug i deres dagligdag.
Danske topledere investerer heftigt i AI – men interesserer sig ikke synderligt for teknologien13.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 38 procent af toplederne i danske virksomheder udtrykker høj interesse for generativ AI. Til sammenligning er interessen høj hos hele 63 procent af toplederne i resten af verden. Kløften kan sætte Danmark tilbage i AI-kapløbet, konkluderer Deloitte i ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum