EWII vælger ansvarlig investeringsprofil

EWII Koncernen har besluttet at omlægge investeringsstrategien i sit datterselskab, EWII Invest, i retning mod ansvarlighed og bæredygtighed.
Konkret er der truffet beslutning om, at eksponeringen mod det børsnoterede aktiemarked fremadrettet skal opnås gennem ESG-screenede fonde.
Beslutningen medfører, at børsnoterede selskaber skal leve op til en række miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-forhold) for at opnå adgang til de aktiefonde, som EWII har allokeret penge til.
ESG står for ”Environment, Social, Governance” og refererer til de tre klassiske faktorer, når investeringer og virksomheders ansvarlighed, bæredygtighed og samfundspåvirkning skal måles.
”Det er et skridt, vi i EWII Koncernen, har forberedt i noget tid, fordi vi mener, det er den rigtige måde at forvalte det ansvar, der følger med, når man varetager en pengebeholdning på størrelse med vores. Der var nogle ting, der skulle falde på plads – og det er de så nu, så det er glædeligt,” lyder det fra direktør for EWII Invest, Nicolai Grue Nymark, der er ansvarlig for koncernens investeringsprofil.
”Med omlægningen fastholdes eksponering mod det brede verdensmarked – det kan for eksempel være danske, sydamerikanske eller japanske aktier – men der sættes samtidig højere krav til de underliggende selskabers ansvarlighed”, forklarer Nicolai Grue Nymark:
”Set ud fra en investeringsmæssig betragtning, så er det attraktivt at diversificere sin portefølje til andre markeder end blot det danske, så vi ikke er alt for sårbare overfor udviklingen i et enkelt land,” siger Nicolai Grue Nymark, og tilføjer:
”Det er glædeligt, at vi kan bevare vores brede og diversificerede investeringsstrategi og samtidig satse på ansvarlighed og bæredygtighed.”
Også hos topledelsen er der begejstring over koncernens nye aktie-profil:
”Vi skal have pengene ud at arbejde, til gavn for EWII Koncernens kunder og forbrugerne i Trekantområdet. Det er en ting. Og så skal vi selvfølgelig se på, hvorledes vi investerer bedst og mest ansvarligt. Her mener vi, at det helt rigtige er at sørge for, at vores investeringer i det børsnoterede aktiemarked er ESG-certificeret,” siger administrerende direktør for EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.
Nøgleord
Kontakter
Direktør for EWII Invest, Nicolai Grue Nymark, på 42 61 98 89
Administrerende direktør for EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, på 23 23 71 18
Billeder

Information om EWII A/S
Koncernen har hovedkvarter i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, varme og fiber. Derudover sælger vi el, bredbånd, ladestandere og giver energirådgivning til kunder over hele landet. Vi driver ligeledes elforsyningen på Bornholm.
Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.
EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 600 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
EWII og VisBlue vil sælge flowbatterier til ejendomsbranchen5.2.2025 13:53:38 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII og den danske batterileverandør VisBlue har indgået et partnerskab, der skal hjælpe ejendomsbranchen med at optimere deres energiforbrug ved hjælp af flowbatterier. Ved at lagre overskydende energi fra deres solceller eller fra elnettet på et flowbatteri, når priserne er lave, er kunderne sikret billigere grøn strøm, når priserne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum