Ny aftale skal sikre, at stikkene sættes i de rigtige steder

Mandag morgen underskrev regionsrådsformand Heino Knudsen og bestyrelsesformand i Femern Belt Development samt borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen en medlemsaftale, der skal sikre udviklingspotentialerne ved Femern-forbindelsen.
Der investeres over 100 milliarder kroner i Femern-forbindelsen og de tilknyttede infrastrukturprojekter på dansk og tysk side. Hele Nordeuropa får gavn af hurtigere og grønnere godstransport, der kan køre på skinner direkte over Femern. Samtidig får lastbiler væsentligt kortere ture i både tid og kilometer. Femern-forbindelsen vil koste omkring 58 milliarder kroner og skabe mere end 6.000 arbejdspladser i den dansk-tyske geografi på årsbasis. 75 procent af dem på dansk side.
- For mig er potentialerne jo indlysende, men det kræver et stort arbejde med mange parter at indfri dem. Der er et enormt arbejdskraftbehov nu – og i 2029 åbner sig en ny verden, som kan ændre arbejdsmarkedet og Region Sjælland fundamentalt. Femern Belt Development er en grundsten i at sikre, at vi får udnyttet potentialerne i både Region Sjælland, men også nationalt. Det slår aftalen fast, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Aftalen skal indfri de store perspektiver for både Danmark og Tyskland
Femern-forbindelsen skaber i byggeperioden masser af arbejdspladser på både dansk og tysk side. Derfor skal aftalen med Femern Belt Development også bidrage til, at flere unge mennesker får en uddannelse og et arbejde. Fremtiden viser stor mangel på unge til erhvervsuddannelserne, og Femern-forbindelsen kan give dem en klar karrierevej og et job i mange år frem.
- Femern-projektet trækker en masse virksomheder til området frem mod 2029. Noget af det, vi vil arbejde for, er at sikre, at tunnelelementfabrikken på Sydlolland bliver permanent. Den store fabrik, som vi får hernede, kan man lige så godt bruge til at bygge de store infrastrukturprojekter, som skal bygges i de kommende år: en københavnsk havnetunnel og en Kattegatforbindelse. Engang var Lolland kendt for sit skibsværft. I fremtiden skal vi være kendt for at være det sted i Europa, hvor man kan bygge store infrastrukturprojekter og levere teknologisk viden i verdensklasse, siger Holger Schou Rasmussen, formand for Femern Development og borgmester i Lolland Kommune.
I året efter åbningen af Femern-forbindelsen ventes antallet af rejsende på tværs af Femern Bælt at stige med 5 mio. personer årligt. Så samtidig med her og nu at arbejde på at flest mulige anlægsopgaver kommer danske virksomheder til gode, skal der ses frem mod en tid, hvor man i Region Sjælland bevæger sig mod en landfast grænse, som man har været vant til at have i Sønderjylland.
Freddy Blak, der er formand for udvalget for Femern Bælt, Greater Copenhagen og Internationalt Samarbejde i Region Sjælland, har fulgt arbejdet, siden idéen for mange år siden blev fostret.
- Med Femern-forbindelsen vil vi med den kortere transporttid rykke tættere sammen og blive langt mere integreret med Tyskland i 2029. Det skal aftalen sikre, at vi løfter på. Vi skal gøre klar til at sige ’Guten Tag’ i danske butikker og til at kombinere det bedste fra Tyskland og Danmark, som røde pølser med sauerkraut, hvis vi vil være mere end bare et bump på turen mellem Hamborg og København, siger Freddy Blak.
Med aftalen mellem Region Sjælland og Femern Bælt Development er der afsat 1 mio. kr. årligt fra 2021 til 2023. Tilskuddet suppleres med bidrag fra øvrige medlemsorganisationer på dansk side samt nationale midler til erhvervsfremme.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Holger Schou Rasmussen, formand for Femern Belt Development, 23 24 91 80
Freddy Blak, formand for udvalget for Femern Bælt, Greater Copenhagen og Internationalt Samarbejde i Region Sjælland, 26 79 35 76
Billeder

Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nye lægeklinikker skyder op i Region Sjælland1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye lægeklinikker forventes at slå dørene op i juli. Og flere er på vej. Samlet forventes 16 flere praktiserende læger at begynde i regionen den kommende tid. De skal være med til at sikre flere læger, hvor behovet er størst.
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder30.6.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune – en flexbus på rute. Buslinje 668 er en del af et forsøgsprojekt igangsat af Region Sjælland, der skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder.
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Region Sjælland indfører ny shuttlebus i Slagelse og flere afgange på centrale buslinjer26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på søndag - den 29. juni - får borgere i Region Sjælland markant bedre muligheder for at komme hurtigt og nemt frem med kollektiv trafik. En ny shuttlebuslinje mellem Slagelse Station og Slagelse Sygehus samt opgraderinger af to regionale buslinjer skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge bussen.
Mere nær sundhed: Region Sjælland gør det gratis at gå til fodterapeut for en række patienter25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række diabetespatienter tilbydes snart mere og nær behandling hos den lokale fodterapeut. En dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren og midler fra regionens budgetaftale baner vejen for indsatsen, som kan være med til at forebygge amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum