Færdiggørelsen af Nordtorvet forsinket

Entreprenørerne arbejder på højtryk med at omdanne Nordtorvet og er nu nået så langt, at der kun mangler at blive lagt fliser på området og plantet nye træer. Såfremt vind og vejr tillader det, forventes brolægningen og beplantningen at være færdiggjort i løbet af uge 28.
Store dele af projektet med at forbinde Nordtorvet med Krudtværksområdet står imidlertid allerede klart. Det gælder blandt andet den syd- og vestlige del ned mod Krudtværksmuseet, den nye vejbro over Peder Falsters Vej, fortove og cykelstier, ligesom busstoppestederne netop er taget i brug.
Jordbund udfordrer kanalkanter
Arbejdet med at genetablere kanalkanterne på den østlige side af kanalen er blevet udskudt, indtil der er fundet en mere gangbar metode til at opsætte kanalkanterne på. Yderligere undersøgelser af jordbunden på den del af strækningen har nemlig vist, at jorden er for blød til at kunne holde de massive kampesten, som skal udgøre kanalkanterne.
Halsnæs Kommune er i samarbejde med en rådgiver nu i gang med at se på, hvordan projektet kan afsluttes bedst muligt. I den forbindelse afventer arbejdet med at forlænge Allégadepromenaden og den nye bro også, da der her er etableret en midlertidig adgangsvej ned til kanalen, som skal bruges under arbejdet med kanalkanterne.
Omdannelsen af Nordtorvet og kanalkanterne sker som led i projekt STÅLSAT BY, der har til formål at skabe nye byrum, der fremhæver Frederiksværks historie med vandkunst og industri.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum