Fem nye docenter til forskningscenter
Forskningscenter for pædagogik og dannelse bidrager til udvikling af viden om pædagogik, dannelse, didaktik, kultur, socialt arbejde og vejledning. Med fem nye docenturer sikres konsolidering af VIAs Forskningscenter for pædagogik og dannelse.
”Vi har nu fem nye, kvalificerede docenter, som styrker forskningen i center for Pædagogik og dannelse. Docenter indtager nogle af de nøgleroller, som vi har brug for for at bedrive anvendelsesorienteret forskning rettet mod bl.a. dagtilbud, skoler og socialfaglig praksis samt de tilhørende professionsuddannelser,” siger Forskningschef Andreas Rasch-Christensen.
Processen med at få de fem nye docenter har været længe undervejs. Centret begyndte rekrutteringen i sommer og har haft både interne og eksterne ansøgere. Ansættelserne er netop nu afsluttet, og resultatet glæder Andreas Rasch-Christensen:
”De fem docenturer konsoliderer centerets forskning og udvikling. Docenterne er både tilknyttet centret og uddannelserne, hvilket samtidig sikrer videnflow, som vi hele tiden bestræber os på at udvikle i tæt samarbejde med uddannelserne.”
De fem docenter er alle rekrutteret internt og kommer fra hhv. Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen.
Det gælder:
- Jan Jaap Rothuizen fra Pædagoguddannelsen i Aarhus
- Karen Seierøe Barfod fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum
- Rasmus Fink Lorentzen fra Læreruddannelsen i Aarhus
- Martin Blok Johansen fra Læreruddannelsen i Aarhus
- Mette Molbæk fra Læreruddannelsen i Skive
De fem docentprofiler
Jan Jaap Rothuizen fra Pædagoguddannelsen i Aarhus er tilknyttet Program for Dannelse og etik, hvor han også er forskningsleder. Jan Jaap forsker bl.a. i dannelse af professionsidentitet gennem uddannelse og praktik samt forholdet mellem institutionelle vilkår og professionelles udøvelse af etisk dømmekraft.
Karen Seierøe Barfod fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum er tilknyttet Program for Outdoorpædagogik, hvor hun også er forskningsleder. Karen beskæftiger sig med forskning og udvikling inden for udeskole, naturbørnehaver, eksterne læringsmiljøer og undervisning uden for klasserummet.
Rasmus Fink Lorentzen fra Læreruddannelsen i Aarhus er tilknyttet Program for Læring og it, hvor han forsker i it-didaktik i folkeskolen og udvikling af lærerkompetencer. Rasmus har særlig viden om bl.a. elevers teknologiforståelse og digitale myndiggørelse samt udvikling af børn og unges evner til kritisk læsning på nettet.
Martin Blok Johansen fra Læreruddannelsen i Aarhus er tilknyttet Program for Æstetik og pædagogik, hvor han også er forskningsleder. Martin forsker blandt andet i genstandsfelter som litteratur, sprog, musik og drama med tilknytning til det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner.
Mette Molbæk fra Læreruddannelsen i Skive er tilknyttet Program for Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem, hvor hun også er forskningsleder. Mette har fokus på forskning i og udvikling af inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen, og hun er optaget af, hvordan (skole)praksis, læreruddannelse og forskning kan indgå i et bedre samspil.
Forskningsret siden 2013
I 2013 blev professionshøjskolerne anerkendt som forskningsinstitutioner med forskningsret. På finansloven blev der afsat penge til professionshøjskolernes arbejde med anvendt forskning.
Forskning i professionshøjskolerne sker altid i samarbejde med praksis, både private og offentlige virksomheder. Forskningen giver ny viden til uddannelserne og til de brancher og erhverv, der beskæftiger professionsbachelorer.
For yderlig kontakt:
Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef
T: +45 87 55 17 12
E: AR@via.dk
Nøgleord
Billeder






Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum