Esbjerg Kommune tilbyder skræddersyede rygestopforløb til borgere med psykiske lidelser
Esbjerg Kommune udvider nu sine tilbud om hjælp til rygestop med et tilbud, som er særligt tilpasset psykisk sårbare borgere. Kommunen har fået godt 3 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til projektet, som skal skabe mere fleksible rygestoptilbud til borgere over 18 år med psykiske lidelser eller borgere, som på anden måde er udsatte.
Gennem en målrettet og tværgående indsats vil kommunen i samarbejde med den regionale psykiatri og praktiserende læger oplyse om mulighederne for at få hjælp til rygestop eller til at ryge mindre, når og hvor de i hverdagen møder psykisk sårbare borgere, der ryger. Siger en borger ja tak til tilbuddet, kan rygestopforløbet tilpasse den enkelte og foregå i trygge og velkendte rammer, for eksempel i borgerens hjem, på bostedet eller udendørs i naturen.
Optimal støtte på vejen mod et røgfrit liv
Kommunen har allerede en række tilbud om hjælp til at kvitte eller skære ned på tobakken både individuelt og i grupper, men det kan være svært at nå ud til de udsatte borgere, som måske har behov for større støtte og fleksibilitet til at nå målet. Derfor glæder formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, Olfert Krog, sig over det nye tilbud:
- I Esbjerg Kommune arbejder vi sammen med Røgfri Fremtid for at nedbringe antallet af borgere, der ryger. Vores vision er en røgfri kommune, hvor vi ser den første røgfri generation i 2030. Skal det lykkes, skal vi have alle med. Med dette projekt får vi nu også mulighed for at tilbyde rygestopforløb, som er særligt tilpasset borgere med psykiske udfordringer, som ønsker hjælp til rygestop. Vi vil sikre, at den enkelte kan få optimal støtte på sin vej mod et røgfrit liv, siger Olfert Krog.
Også formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Henrik Vallø, sætter pris på tilbuddet, der skal gøre det lettere for borgere med psykiske lidelser at stoppe med at ryge:
- Borgere, der har psykiske lidelser, har et lige så stort ønske om at stoppe med at ryge som den øvrige befolkning. Men de kan være udfordret af en større afhængighed af tobakken, deres psykiske lidelser og ofte også af andre svære problemstillinger i livet. Derfor er det vigtigt, at vi kommer borgerne i møde med tilbuddet om rygestop der, hvor de er, både inden for kommunens socialpsykiatri og f.eks. hos lægen eller i den regionale psykiatri, siger Henrik Vallø.
Flere rygere blandt psykisk sårbare
Forekomsten af rygning er to til tre gange højere blandt borgere med psykisk sygdom sammenlignet med den øvrige befolkning. Personer med en psykisk sygdom ryger gennemsnitligt flere cigaretter dagligt, er oftere storrygere og er ofte mere nikotinafhængige end den gennemsnitlige person, der ryger. Det fremgår af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakke om tobak fra 2018 og understreger, hvorfor det er vigtigt med et rygestoptilbud til netop denne målgruppe.
Tilbuddet om rygestop til psykisk sårbare er et projekt, som udløber i efteråret 2023.
Kontakter
Olfert Krog, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Esbjerg Kommune,
tlf. 29 88 01 45
Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg Kommune,
tlf. 40 44 60 02
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Links
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum