Nyt hurtigteststed i Københavns indre by
”Generelt for både PCR- og hurtigtest er, at vi løbende følger hele udviklingen og ser på testbehov, kapacitet og muligheder. Placeringen i indre by tager både hensyn til den kommende turistsæson, arbejdspladser, uddannelsessteder og forretningslivet”, siger Kirstine Vestergård Nielsen, vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab med ansvar for test.
Flere nye steder undersøges
Foruden det nye sted på Frue Plads undersøger Region Hovedstadens Akutberedskab yderligere testmuligheder i både indre by, på Amager og i sommerlandet, hvor der vil komme en del turister ligesom sidste sommer.
Kviktest-app
Copenhagen Medical har lige lanceret en ny hurtigtest-app til smartphones for Region Hovedstaden, så man ikke længere behøver at vise sundhedskort og oplyse telefonnummer hver gang. Via den nye app kan man registrere sig én gang og fremover gå direkte til selve testen. Søg i app-store på ’kviktest’.
Fakta
Frue Plads åbner onsdag den 12. maj kl. 12. Daglig testkapacitet er 7000 test, åbningstid fremadrettet er kl. 7 - 22, alle dage.
Pressekontakt:
Region Hovedstadens Akutberedskab, via kommunikationskonsulent Sofia Zafirakos, mobil: +45 21321046
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ventetid på planlagte operationer styrtdykker15.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år med lange ventetider på planlagte operationer i Region Hovedstaden er udviklingen nu endegyldigt vendt. I april 2025 var den gennemsnitlige ventetid nede på 43 dage – i samme måned i 2022 var ventetiden 76 dage.
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum