
Dansk robotproducent styrker bestyrelsen

TinyMobileRobots udvikler, producerer og sælger robotter til opmåling og opmærkning af sportsbaner og infrastruktur. Virksomheden bygger på egenudviklet teknologi og råder over et af verdens mest specialiserede inhouse R&D-teams. Det har været medvirkende til, at TinyMobileRobots har kunnet udvikle en af de mest nøjagtige, effektive og brugervenlige robotter for boldklubber, kommuner, parker og universiteter, entreprenører og opstribningsfirmaer verden over. Alene i første kvartal af 2021 har TinyMobileRobots solgt 170 robotter over hele verden, hvilket gør det til en af markedets hurtigst voksende producenter på området.
Nu styrker TinyMobileRobots bestyrelsen med yderligere to prominente navne. Det sker i form af Henrik Rochat Rasmussen og Christian Clausen, der sammen med den øvrige bestyrelse står foran en lang række opgaver, især på de udenlandske markeder, hvor TinyMobileRobots vokser kraftigt.
Henrik Rochat Rasmussen er General Manager i Wendell Electronics i Tjekkiet, der herhjemme er bedst kendt som BB Electronics, en af Danmarks største specialister inden for Electronic Manufacturing Services. Henrik Rochat Rasmussen har tidligere arbejdet en årrække som CEO og COO i TC Group/TC Electronic i Århus og har årelang erfaring med operations, internationalisering og forretningsoptimering.
Christian Clausen er til daglig Global Account Director i MIR, Mobile Industrial Robots, der bl.a. udvikler autonome, selvkørende robotter til bilindustrien, elektronik- og logistikvirksomheder. Han kommer med stor international erfaring fra robotindustrien og skal derfor bidrage til TinyMobileRobots fortsatte vækst på de internationale markeder.
- Vi er inde i en markant vækstfase, hvor alle vores markeder klarer sig ekstremt flot, og vi tilmed kommer ud af 2020 med et overskud. Styrkelsen af bestyrelsen med Henrik Rochat Rasmussen og Christian Clausen skal sikre os endnu mere momentum, så vi cementerer vores position som verdens førende producent af opstregningsrobotter, siger TinyMobileRobots CEO Jens Peder Kristensen.
Nøgleord
Kontakter
Jens Peder Kristensen, CEO, TinyMobileRobots, mobil 22 23 11 16 / jpk@tinymobilerobots.com
Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, mobil 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Billeder
Information om TinyMobileRobots
Det tager op til fem timer for en erfaren opstregningsmand at tegne en fodboldbane op første gang. En robot fra TinyMobileRobots kan gøre det på 20 minutter, og derfor er der en kæmpe tidsmæssig og økonomisk gevinst ved at lade en robot stå for opstregningen. Markedet er stadigvæk gryende, men over alt i verden får boldklubber, parkejere, skoler og universiteter øjnene op for, hvad robotteknologien kan. Og når først banerne er lagret på en tablet, er det blot at trykke på knappen, så klarer robotten hele opstregningen med meget stor nøjagtighed.
Set hen over en sæson, hvor græsset klippes ofte, kan tidsbesparelsen for en kommune eller en stor fodboldklub være betragtelig – tid, der i stedet kan anvendes på at udbedre skader eller forbedre græskvaliteten på banerne. Til dato har TinyMobileRobots’ TinyLineMarker opstreget mere end 500.000 baner rundt om i verden, hvor der på førstemarkeringen er sparet et sted mellem tre og fire timers arbejde. Ud over opstregningsrobotterne udvikler og producerer TinyMobileRobots opstregningsrobotter til landmålere og entreprenører samt robotter til formarkering af vejbaner i lufthavne og på lande- og motorveje. Læs mere på www.tinymobilerobots.com
Følg pressemeddelelser fra TinyMobileRobots
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TinyMobileRobots
STIHL overtager 23 procent af dansk robotsucces26.1.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den aarhusianske robotproducent TinyMobileRobots har på få år indtaget en stor del af verdensmarkedet for opstregningsrobotter til sportsbaner og infrastrukturopgaver. Nu overtager den tyske STIHL-koncern næsten en fjerdedel af den danske robotsucces, der dermed får endnu en stærk kapitalpartner med ombord til at løfte de kommende års betydelige vækstplaner.
TinyMobileRobots udvikler kannibalrobot1.10.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den aarhusianske robotproducent TinyMobileRobots har netop løftet sløret for en helt ny opstregningsrobot, der skærer langt over halvdelen af prisen sammenlignet med selskabets verdenssucces TinyLineMarker Pro. Dermed kannibaliserer TinyMobileRobots i den grad sit eget marked, men målet med den nye TinyLineMarker Sport er til gengæld at udvide verdensmarkedet betragteligt.
Mads Genefke ny salgs- og marketingchef i TinyMobileRobots30.7.2020 10:15:30 CEST | Pressemeddelelse
Mads Genefke (47) er tiltrådt i en nyoprettet stilling som salgs- og marketingchef i robotvirksomheden TinyMobileRobots i Malling uden for Aarhus. Mads Genefke er samtidig blevet medejer af samme virksomhed, efter at han kort tid inde i stillingen valgte at investere 1 mio. kroner i sin nye arbejdsplads.
Dansk robotproducent henter ny millioninvestering22.7.2020 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den aarhusianske robotproducent TinyMobileRobots har netop sikret sig en kapitalindsprøjtning på 13 millioner kroner, der skal være med til at sætte yderligere fart under udviklingen af en helt ny robot. Det er bl.a. den tidligere medejer af TC Group Anders Fauerskov, der sammen med Mads Genefke og Sune Larsen stiller millionerne til rådighed for TinyMobileRobots.