Schillerkvarteret er klar til de første 100 almene boliger

Om føje tid kan mørtelen blandes og de første mursten lægges i Schillerkvarteret i Nykøbing. Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg har netop godkendt salget af en byggegrund til Boligselskabet Fjordparken, ligesom udvalget har givet grønt lys til, at boligselskabet kan opføre 100 almene boliger. Dermed er der ikke lang tid til, at den nye bydel i Nykøbing begynder at tage form.
”Schillerkvarteret er et virkelig spændende bolig- og leveområde, og jeg er meget glad for, at arbejdet med at opføre de første 100 almene boliger snart kan gå i gang,” siger borgmester John Brædder, der også er formand for Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune.
Boligselskabet Fjordparken køber byggegrunden, hvor de 100 almene boliger skal opføres, for lidt over 14 millioner kroner. Langt det meste af salgssummen skal kommunen skyde tilbage i byggeriet, da kommunen er forpligtet til at medfinansiere alment boligbyggeri. Resten afsættes til at medfinansiere kommunens andel i at omdanne det tidligere industrikvarter til en levende bydel.
Schillerkvarteret har indtil nu primært været et industrikvarter med Schillers Maskinfabrik som den bærende virksomhed, mens Guldborgsund Kommune har ejet store dele af arealerne i området.
Omdannelsen af området blev en del af den seneste kommuneplan, og en udviklingsgruppe bestående af Schillers Maskinfabrik, KANT Arkitekter (Sweco Architects) og Guldborgsund Kommune har herefter arbejdet videre med ideen.
Visionen er at skabe et moderne og bæredygtigt boligområde med en mangfoldig boligsammensætning, som fremmer fællesskaber og kobler sig til den omkringliggende by og de rekreative områder. Der skal både være almene og private boliger, og desuden skal naturen bringes ind i den nye bydel. Dels via den omkringliggende skov, og dels via Tingsted Å og de potentialer, den besidder som samlingspunkt i byen. Flere af FN’s Verdensmål er tænkt ind i bydelen, som forventes at udvikle sig over de kommende fem til 10 år.
”Vi oplever i disse år en stigende interesse for at bo i Guldborgsund. Særligt børnefamilier og par, hvor børnene er flyttet hjemmefra og forpligtelserne er blevet mindre, søger mod Nykøbing, hvor der er adgang til byens muligheder samtidig med, at naturen er tæt på. Der er også flere og flere unge fra Lolland-Falster, der ønsker at blive boende og stifte familie i området, og det er virkelig glædeligt,” siger John Brædder.
De 100 almene boliger er en del af fase 1 for Schillerkvarteret. Lokalplanen for området har tidligere på året været i høring, og når den er vedtaget i byrådet, kan projekteringen af området gå i gang.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Johanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Midler fra ny pulje tildelt kunst- og kulturprojekter15.4.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har uddelt de første midler fra den nye kunst- og kulturpulje. Fire projekter har fået støtte til at skabe fællesskab, nærvær og bæredygtige oplevelser for borgere og besøgende.
Guldborgsund Kommune styrker de unges indflydelse i lokaldemokratiet9.4.2025 11:34:01 CEST | Pressemeddelelse
Unge, der bor i Guldborgsund Kommune, skal have en tydeligere stemme i det lokale demokrati. Sammen med organisationen og rådgivervirksomheden We Do Democracy laves der en såkaldt borgersamling for unge, hvor de unge skal give konkrete anbefalinger til, hvordan det gode demokrati ser ud.
Lolland-Falsters unge får del i det nationale kulturpas3.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kulturministeriet har netop offentliggjort, at det tværkommunale samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner, Kulturtjenesten, bliver en del af den nationale forsøgsordning med de såkaldte kulturpasforløb.
Ny pumptrackbane på vej til Nordfalster26.3.2025 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nørre Alslev kan se frem til en ny, attraktiv pumptrackbane, der skal styrke bevægelsesglæden blandt børn og unge. Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har netop godkendt en bevilling på 2 millioner kroner til anlægget af banen, der skal etableres af foreningen LUNA.
Guldborgsund Kommune styrker indsatsen for at få unge i fritidsjob25.3.2025 11:29:29 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har besluttet at ansætte en fritidsjobguide for at hjælpe flere unge med at få fritidsjob. Beskæftigelsesudvalget og Børn og Skoleudvalget står bag initiativet, som skal bygge bro mellem de unge og lokale virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum