Dansk hjælp til Indien
Beslutningen om donationen af respiratorer til Indien er truffet af udenrigs-, sundheds-, og forsvarsministeren på baggrund af indstilling fra den tværministerielle taskforce for koordination af civile bidrag i internationale sundhedskriser og sker på baggrund af en konkret vurdering af sundhedsfaglige og udenrigspolitiske hensyn.
Udviklingsministeren har samtidig bevilliget en million euros [7,4 millioner kr.] til indisk Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe pandemien. Støtten vil blandt andet gå til informations- og kampagnearbejde, ambulanceservices samt indkøb af beskyttelsesudstyr.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
“I Indien ser vi hvor forfærdeligt, hvor voldsomt og hvor hjerteskærende Corona-pandemien kan ramme. Danmark vil selvfølgelig hjælpe, hvor vi kan og med dét, som vores indiske venner efterspørger. Jeg er utroligt glad for, at vi nu kan tilbyde respiratorer til Indien, som de indiske myndigheder har bekræftet matcher deres behov. Vi ser løbende på andre muligheder for støtte og vi fortsætter dialogen med de indiske myndigheder.”
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:
”Det er rystende at høre om den ulykkelige situation i Indien. Med bidraget til indisk Røde Kors er Danmark blandt andet med til at støtte ambulanceservice, indkøb af beskyttelsesudstyr samt stoppe misinformation om sygdommen. Helt afgørende indsatser for at bekæmpe pandemien.”
Baggrund
Taskforcen består af Udenrigsministeriet, Sundhedsministeriet, Forsvarsministeriet og en række styrelser. Taskforcens mandat er at sikre, at der sker en hurtig, effektiv og korrekt håndtering af anmodninger fra udlandet om civil bistand i sundhedskriser.
Respiratorerne er tilvejebragt fra Region Hovedstaden. De er af mærket COPAC Boaray 5000D og er CE mærket.
Respiratorerne har en ventilationsform, der er hensigtsmæssig til behandling af COVID-19 og patienter med lungesvigt.
De indiske sundhedsmyndigheder har over for de danske myndigheder bekræftet, at de gerne modtager de 53 respiratorer af mærket COPAC Boaray 5000D i deres indsats mod COVID-19.
Forsvarsministeriet vil sammen med Beredskabsstyrelsen arrangere transporten af respiratorerne til Indien.
Bidraget til Indien vurderes ikke at medføre mærkbar belastning på det danske sundhedsvæsen, hvad angår såvel behandling af patienter med COVID-19 som håndtering af anden akut og planlagt aktivitet i sundhedsvæsenet.
For yderligere information:
Udenrigsministeriets pressevagt: pressevagten@um.dk
Sundhedsministeriets pressevagt: pressevagt@sum.dk
Forsvarsministeriets pressevagt: presse@fmn.dk
Beredskabsstyrelsens pressevagt: brs-ktp-kom@brs.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Europaministeren besøger Kosovo23.4.2025 09:27:59 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 23. april er europaministeren i Kosovo.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ledsager H.M. Kongen under tiltrædelsesbesøg til Japan23.4.2025 06:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeren vil under besøget mødes med den japanske udenrigsminister og promovere danske virksomheder på verdensudstillingen Expo 2025 i Osaka.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Indonesien for at styrke partnerskab21.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkere samarbejde mellem Danmark, Indonesien og de øvrige lande i det sydøstlige Asien er på toppen af dagsordenen, når udenrigsministeren besøger Jakarta den 21.-22. april.
Udnævnelse af arktisk ambassadør11.4.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udnævner Kenneth Høegh som ny arktisk ambassadør for Kongeriget Danmark. Udnævnelsen sker efter indstilling fra Grønland.
Dansk eksport i februar 20259.4.2025 12:37:55 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 faldt Danmarks samlede eksport 2,7 pct. i forhold til januar. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,3 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum