Europaministeren besøger Kosovo
Onsdag den 23. april er europaministeren i Kosovo.
Ministeren ser frem til at drøfte, hvordan man kan styrke Kosovos tilknytning til EU.
”Der er i disse tider brug for et stærkere Europa. Et større EU er også et stærkere Europa, og derfor ligger det mig meget på sinde at hjælpe landene på Vestbalkan til et fremtidigt EU-medlemskab. Kosovo har et europæisk perspektiv, men endnu ikke status som kandidatland. Derfor er det vigtigt at se på, hvilke muligheder, der er, for at knytte Kosovo tættere på EU. Jeg glæder mig til at tale med mine politiske kollegaer og repræsentanter fra civilsamfundet om, hvordan vi gør det bedst,” siger europaminister Marie Bjerre.
Kosovo erklærede sin selvstændighed i 2008. Danmark var blandt de første lande til at anerkende Kosovo og har engageret sig aktivt i at støtte og stabilisere landet. Over 10.000 danske soldater har gjort tjeneste i Kosovo siden 1999 – og en mindre gruppe danske soldater er stadig til stede.
I Kosovos hovedstad, Pristina, skal europaministeren mødes med ministerkollegaer, og senere skal hun besøge byen Mitrovica i det nordlige Kosovo, hvor hun blandt andet mødes med kosovo-serbiske civilsamfundsorganisationer.
Europaministerens rejse til Kosovo er en del af ministerens forberedelse til, at Danmark overtager EU-formandskabet den 1. juli 2025.
For yderligere information, kontakt pressechef for europaministeren, Cecilie Rex Selmer //cecsel@um.dk // +45 2372 8949.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn5.12.2025 12:07:13 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde mandag den 8. december 2025 kl. 15.15.
Udenrigsministeriet åbner nye ambassader5.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at kunne tage bedst muligt vare på Danmarks interesser i en omskiftelig og usikker tid, vil Udenrigsministeriet foretage en række organisationsmæssige justeringer. Det indebærer blandt andet åbning af nye ambassader.
Formandskabskonference sætter fokus på demokratiets og retsstatens tilstand i Europa3.12.2025 11:28:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 4. december og fredag den 5. december er det danske EU-formandskab vært for en konference om demokrati og retsstatsprincippet
Udenrigsministeren rejser til Bruxelles og deltager i NATO-møde3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine og Ruslands aggressive fremfærd er på dagsordenen, når NATO’s udenrigsministre samles.
Udenrigsministeren besøger Israel og Palæstina30.11.2025 08:38:05 CET | Pressemeddelelse
Søndag er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Israel og Palæstina. Her skal han mødes med Israels udenrigsminister og Palæstinas premierminister
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum