Roetoppe og græs kan blive vigtige ingredienser i fremtidens mad

Forbrugerne efterspørger i stigende grad bæredygtige og lokale fødevarer. Men de færreste har nok alligevel tænkt på, at de i fremtiden skal spise roetoppe og græs.

– I de sidste tre år har vi ved hjælp af bioraffinering undersøgt, hvordan vi kan udvinde protein og kostfibre fra roetoppe og græs. Det er sket i projektet Subleem 2.0. Vi er nået i mål med at etablere et fødevaregodkendt bioraffineringsanlæg i pilotskala, som kan forarbejde grøn biomasse. Teknologien skal være med til at sikre sunde, bæredygtige og lokalt producerede kvalitetsfødevarer i fremtiden, siger Anne Christine Hastrup, centerchef på Teknologisk Institut.

Fra restprodukt til fødevare af høj kvalitet
Roetoppe er i dag blot et restprodukt fra sukkerproduktionen, men de indeholder store mængder protein og kostfibre og har mange af de samme kvaliteter som soja, græs og kløver.

– Der er lige nu et stort samfundsfokus på upcycling, og vi regner med, at der ikke går længe, inden vi rent faktisk kan smage på nogle af disse grønne produkter. Først skal vejen dog lige forbi en novel food godkendelse, hvor kvaliteten af produkterne bliver vurderet, inden vi sender dem ud til forbrugerne. I løbet af projektets løbetid er der sket utroligt meget i Danmark inden for grøn omstilling. Det tegner lyst i forhold til en industri i Danmark, hvor man bioraffinerer grøn biomasse til fødevarer på industriel skala, siger Anne Christine Hastrup.

Konkret vurderer Teknologisk Institut, at vi i Danmark kan reducere drivhusgasudledningen med omkring 71.000 tons CO₂-ækvivalenter om året ved at upcycle roetoppe.

Gevinst for både klima og samfund
Og det er ikke kun klimaet, der vinder, hvis den nye type fødevare kommer i produktion. De plantebaserede proteiner og fibre udgør også en potentiel samfundsgevinst, da udnyttelse af landbrugets sidestrømme kan skabe flere lokale jobs og sikre værdikæder med nye forretningsmodeller.

– Ved at øge udnyttelsen af allerede produceret biomasse til at fremstille fødevarer, foder og nye materialer kan vi skabe lokale arbejdspladser og bedre økonomi på området, siger Anne Christine Hastrup.

Succes med bioraffinering
Teknologisk Institut råder over et stort bioraffineringsanlæg, som er blevet udvidet med flere enheder for at sikre effektiv fraktionering, separation og ekstraktion af biomassen. På anlægget er det lykkedes – ved hjælp af forskellige filtrerings- og procesteknologier – at fremstille oprensede proteiner, kostfibre og biologisk aktive stoffer. Alt sammen i fødevarekvalitet, så det kan testes i nye fødevareprodukter.

– Det er vigtigt, at fremstillingsmetoderne bevarer produkternes funktionalitet og kvalitet, så de kan anvendes i fx fødevarer af høj værdi. Det er vi kommet i mål med. Vi har samtidig foretaget en tekno-økonomisk evaluering, der viser, at der ligger en fornuftig forretningsmodel i at udnytte sukkerroetoppe til fødevarer, siger Anne Christine Hastrup.

Demonstrationsanlæg er næste skridt
– Ved projektets afslutning har vi eftervist proof of concept og et positivt indtjeningsbidrag. Næste naturlige skridt er et demonstrationsanlæg med kontinuerlig produktion. Derfor håber vi, at der er mod, midler og engagement til at investere i et sådant anlæg, slutter Anne Christine Hastrup.

Kom forbi, og vend mulighederne
Pilotanlægget ligger i Taastrup og er etableret, så det er muligt at udvikle, teste og opskalere processer til et utal af forskellige biomasser. Virksomheder, der går med tanken om nye produkter eller har en ikke anvendt reststrøm, er meget velkomne til at komme forbi til en snak om, hvad der kunne være af muligheder og sammen med Teknologisk Institut udvikle deres eget forløb fra biomasse til prototype.

Fakta
Projektet SUBLEEM 2.0 har fået støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen.

Projektdeltagere: Teknologisk Institut, Københavns Universitet, Nordisk Sukker, Green Solutions og KWS Scandinavia

Projektperiode: 01.01.2018-30.09.2020

Bevilget beløb: 2.844.014 kr.