DI - Dansk Industri

DI: Åbn grænserne for erhvervsrejsende

Del
Dansk Industri vil have politikerne til at lempe rejserestriktionerne, når de i eftermiddag skal forhandle om yderligere genåbning

I eftermiddag mødes parterne bag genåbningsaftalen for at forhandle yderligere genåbning. For Dansk Industri (DI) er det vigtigste, at de omfattende rejserestriktioner kommer på bordet under forhandlingerne.

- Verden er ved at åbne igen, og det er vigtigt at være forrest i kapløbet om at genetablere eksport og vækst. Derfor skal vi have åbnet grænserne helt for erhvervsrejsende, der skal både ind og ud af Danmark, så vi hurtigst muligt kan indhente det, eksportvirksomhederne har tabt under coronakrisen, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

- Så når partierne er samlet til forhandlinger om genåbning, skal de selvfølgelig også se på rejsereglerne.

Alle erhvervsrejser er vigtige

Ifølge DI er kravene til erhvervsrejsende for stramme i den aftale, der blev indgået 13. april. Der er for stor forskel på, hvor man rejser hen, hvor man kommer fra, og hvornår det skal ske, og det giver ikke mening for DI-direktøren.

- Vi må trække en streg i sandet og sige, at alle erhvervsrejser er vigtige for Danmark. Du skal kunne rejse på arbejde ude i verden, og når du kommer hjem, skal du kunne gå på arbejde igen. Og der skal ikke være krav om isolation eller andet, hvis du har vaccine, er immun eller er testet negativ, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Det samme skal gælde for udenlandske erhvervsfolk, der kommer til Danmark. Har du et coronapas, kan du selvfølgelig komme ind og passe dit arbejde. Den beslutning burde være nem at tage for politikerne, og det burde kunne ske fra 1. maj, hvor næste fase af rejserestriktionerne begynder.

Også øje på genåbning herhjemme

I DI er det også vigtigt, at man fortsat åbner alt, hvad der forsvarligt kan genåbnes herhjemme.

- Vi håber meget, at politikerne i næste fase vil hæve forsamlingsloftet yderligere og få de ældste klasser tilbage i skolerne på fuld tid, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Og så bør man få ind i planen, hvornår medarbejdere kan vende tilbage på arbejdspladsen fysisk. Det er ikke uden omkostninger for medarbejdere og virksomheder med hjemmearbejde, og nogle har nu arbejdet hjemmefra i over et år.

Næste fase af genåbningen træder i kraft torsdag den 6. maj.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Nis Peder Kolby på nipk@di.dk eller tlf. 4032 3400

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse

NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye