Viggo bygger stort lynladenetværk - og starter i Ballerup

Den grønne kørselsapp Viggo har startet det nye energiselskab, ViggoEnergy. Selskabet er i gang med at etablere Skandinaviens største lynladenetværk for taxikørsel.
Det er især for at sikre hurtig adgang til lynladere for Viggos egne chauffører, og for at gøre det nemmere for virksomheder at have adgang til grøn taxikørsel. Men da lynladerne kan bruges af alle, er det også med henblik på at gøre det nemmere for danskerne at køre i elbil.
Støtter infrastrukturen til elbiler i Ballerup
Første stop på Viggos lynlade-rejse er Ballerup - nærmere bestemt Lautrupparken. Placeringen er nøje gennemtænkt, da det er et af Danmarks største erhvervsområder.
“Flere lynladere i området vil gøre en stor forskel for virksomhederne, der nu kan lade deres elbiler på rekordtid,” siger Henriette Friis, som står i spidsen for ViggoEnergy.
Valget faldt især på Lautrupparken, da mange af virksomhederne i området har fokus på den grønne omstilling. Noget, som Viggos CEO, Kenneth Herschel, er begejstret for at kunne bidrage til:
“Vi glæder os til at komme til Ballerup og er helt sikre på, at vi kan få etableret et rigtig godt partnerskab med det lokale erhvervsliv. Der er mange klimabevidste virksomheder i området, så vi tænker, der er mulighed for et godt match,” siger Kenneth Herschel.
Lynladerne er placeret på Wihlborgs grundareal, et ejendomsselskab, som driver og udlejer erhvervsejendomme i blandt andet Lautrupparken.
“Vi kunne se potentialet i samarbejdet fra start. Med Viggo som samarbejdspartner kan vi medvirke til den grønne omstilling,” siger Mikkel Willard, som er Projektleder i Energi- og Miljø-afdelingen hos Wihlborgs.
Grønt lys fra Ballerups borgmester
Den grønne omstilling står også højt på Ballerup Kommunes dagsorden, og byens borgmester er derfor tilfreds med initiativet.
”I Ballerup er vi meget optagede af den grønne omstilling, og lynladerne er et tilbud som gør det super nemt for virksomheder, ansatte og borgere at få ladt elbilen op og komme videre i en fart,” siger Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup Kommune.
For at kunne lade, skal du hente ViggoEnergy app'en på power.viggo.com/ac.
I hele Store Bededagsferien kan du lade gratis på lynladerne.
Nøgleord
Billeder
Information om viggo
Hvad er ViggoEnergy?
- ViggoEnergy er en del af Danmarks grønneste kørselstjeneste, Viggo, og virksomheden har fokus på opstilling af lynladere. Sammen sætter de nu endnu mere fart på den grønne omstilling i det danske erhvervsliv. De nye lynladere står på adressen: Lautrupvang 2.
- Lynladerne er tilgængelige for alle.
- For at benytte dig af lynladerne skal du downloade ViggoEnergy-app’en og følge instruktionerne (der er ingen binding, og det kræver ikke månedligt abonnement)
- ViggoEnergys lynladere kan lade to elbiler på samme tid med en effekt på 150 kW hver.
- Med en lynlader kan du lade markant hurtigere end på en almindelig hurtiglader - en Tesla model 3 vil cirka kunne lade til 80 procent på mellem 20 og 30 minutter. De næsthurtigste ladere i Ballerup Kommune tager mindst 1,5 time om samme opladning.
- Hvis du vil køre grøn taxikørsel med Viggo, skal du downloade Viggo-appen.
- Ud over de fire ladepunkter i Ballerup er ViggoEnergy i gang med at opstille flere lynladere. Der vil yderligere blive sat ti ladepunkter op i løbet af 2021 på mere centrale placeringer i København og Aarhus, og antallet af ladepunkter udvides løbende.
- ViggoEnergy app'en kan hentes på power.viggo.com/ac
Følg pressemeddelelser fra viggo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra viggo
Bolt enter Danish taxi market with acquisition of Viggo24.3.2025 06:59:37 CET | Pressemeddelelse
COPENHAGEN, MARCH 24, 2025 – Bolt, the leading European shared mobility platform, has acquired Viggo, Denmark’s top-performing taxi company, in a strategic move to expand its presence in regulated European markets. This acquisition enables Bolt to quickly launch and scale ride-hailing services in the country, adding to its existing e-bike rental operations in Copenhagen.
Bolt træder ind på det danske taximarked med opkøb af Viggo24.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KØBENHAVN, 24. MARTS, 2025 – Bolt, Europas førende platform for delemobilitet, har opkøbt Viggo, Danmarks bedst præsterende taxiselskab. Opkøbet sker som led i Bolts strategi om at udvide tilstedeværelsen på de regulerede europæiske markeder. Bolt får med nyerhvervelsen mulighed for hurtigt at lancere og ekspandere virksomhedens taxiservice i Danmark, hvor man allerede tilbyder udlejning af elcykler til københavnerne.
Sådan ser nytårsaften ud i eltaxi-tal1.1.2025 12:46:35 CET | Pressemeddelelse
Udover champagne og østers er der få ting, der er i højere kurs end taxier nytårsaften. Det mærkede Viggo, Danmarks eneste 100% eldrevne taxiselskab, som havde travlt med at transportere glade danskere rundt til årets sidste fest. Viggo giver her et indblik, hvordan nytårsaften ser ud i tal.
ViggoEnergy skifter navn til Stella og annoncerer international ekspansion24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tech- og mobilitetsselskabet Viggos lynladeforretning, ViggoEnergy, har i dag annonceret, at de skifter navn til Stella. Navneskiftet markerer begyndelsen på en international ekspansion, der starter med fire vundne udbud i Oslo, hvor de første lynladestationer forventes etableret inden udgangen af 2024. Navneskiftet er et vigtigt skridt i virksomhedens strategi om at udvikle sig fra en national aktør til en international spiller på markedet for urban lynladning af elbiler - særligt i den kommercielle sektor.
Viggo Announces Strategic Partnership with TDC NET to Expand Ultra-Fast Charging Network12.7.2024 07:00:00 CEST | Press release
Danish tech and mobility company Viggo is now announcing a new partnership with TDC NET, Denmark’s leading telecommunications company, to establish a range of ultra-fast charging stations. This collaboration marks a milestone in Viggo’s ambitious expansion of its ultra-fast charging business.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum