
Garantiordninger hos Vækstfonden og EKF forlænget til den 30. juni.
Under Coronakrisen har Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit kunnet yde en række garantier og lån til danske virksomheder. Ordningerne stod til at udløbe d. 30. april, men de er netop forlænget med yderligere to måneder. Forlængelsen giver danske virksomheder mulighed for fortsat at kunne få stillet garanti fra fondene via egen bank.
Jens Mølby, direktør for Vækstfondens udlånsforretning:
”Coronakrisen har skabt usikkerhed og bekymringer hos danske virksomheder. Garantierne sikrer et sikkerhedsnet, så ellers sunde virksomheder, der er ramt i krisen, kommer nemmere gennem krisen. Selvom vi med vaccinerne går lysere tider i møde, er det stadig nødvendigt med at sikre likviditeten i mange danske virksomheder, og derfor er jeg rigtig glad for, at garantiordningen nu er forlænget med yderligere to måneder.”
Thomas Hovard, chief commercial officer i EKF:
”Det er meget positivt, at vi bevæger os mod mere normale tilstande med den gradvise genåbning af samfundet, men der er stadig brug for tiltag, der kan holde hånden under likviditeten i de danske eksportvirksomheder. Så jeg er glad for forlængelsen af vores coronaordninger og vil gerne gentage vores opfordring til alle coronaramte eksportvirksomheder om at kontakte EKF. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at finde en løsning.”
Om Vækstfondens garantiordninger
Vækstfonden kan stille garanti til både store virksomheder og SMV’er.
Garantien fungerer som sikkerhed for finansieringsinstituttet, og giver dermed virksomheder lettere adgang til den nødvendige finansiering.
Vækstfonden kan stille garanti for nye lån, driftskreditter og garantier til små, mellemstore samt store virksomheder, der oplever eller forventer at opleve et omsætningstab på minimum 30 pct. som følge af spredningen af COVID-19.
Vækstfonden tager 90 pct. af bankens risiko til SMV’er. Til store virksomheder kan Vækstfonden tage 80 pct. af bankens risiko.
Om EKF’s produkter
EKF kan kautionere for både store virksomheders og SMV’ers lån i banken:
Likviditetskaution til SMV’er: EKF kan tage 90 pct. af bankernes risiko på nye lån til eksporterende SMV’er, der har lidt eller forventer at lide et omsætningstab på minimum 30 pct. som følge af coronakrisen.
Likviditetskaution til store virksomheder: EKF kan tage 80 pct. af bankernes risiko på nye lån til store eksportvirksomheder, der har lidt eller forventer at lide et omsætningstab på minimum 30 pct. som følge af coronakrisen.
Om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen – fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.
Læs mere om de opdaterede produkter på Vækstfondens hjemmeside her
OM EKF
EKF er Danmarks eksportkredit. EKF hjælper dansk eksport ved at gøre det muligt og attraktivt for kunder i udlandet at købe varer hos danske virksomheder. Det gør de ved at hjælpe med at skaffe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande. Sidste år samarbejdede EKF med næsten 700 danske virksomheder, som er både store og små og findes overalt i Danmark og Rigsfællesskabet: fra Vestjylland til Bornholm, fra Nuuk til Nakskov. Derigennem medvirkede EKF til at sikre eksportkontrakter for 21 mia. kr. og til at skabe og fastholde 8.900 arbejdspladser.
Læs mere på www.ekf.dk
Kontakter
For pressehenvendelser kontakt:
Kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, Cecilie Idun Andersen, 31930573 eller e-mail cea@vf.dk
Seniorkommunikationskonsulent i EKF Morten Wium Olesen, 28 19 11 22 eller mol@ekf.dk
Information om Vækstfonden
Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden
Adm. direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard fratræder6.10.2022 12:07:48 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af Danmarks Eksport- og Investeringsfond 1. januar 2023 har direktør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard meddelt, at han ønsker at fratræde.
Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.
Årsrapport fra Vækstfonden: Nordjyske virksomheder stormer frem22.4.2022 10:23:24 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, har netop offentliggjort årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også i Nordjylland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 196 virksomheder modtaget finansiering.
Årsrapport fra Vækstfonden: Sjællandske virksomheder buldrer frem13.4.2022 09:42:32 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfonden, som er statens finansieringsfond, offentliggjorde fredag årsregnskabet for 2021 med et historisk godt resultat på 4,2 mia. kr. Det er det højeste nogensinde i fondens 30-årige historie. Også på Sjælland er der tale om er rekordår: I 2021 har hele 105 virksomheder modtaget finansiering.
Vækstfondens bedste årsresultat nogensinde: Det viser danske virksomheders styrke8.4.2022 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vækstfondens årsresultat for 2021 lander på flotte 4,2 mia. kroner. Et historisk overskud, som viser styrken og robustheden i danske virksomheder og som viser, at samfundsafkast og finansielle resultater kan gå hånd-i-hånd.