Gjensidige Forsikring køber NEM Forsikring
29.4.2021 09:00:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Gjensidige Forsikring indgår aftale om køb af NEM Forsikring fra den nuværende ejerkreds bestående af Sparekassen Kronjylland, Middelfart Sparekasse, NEM s.m.b.a. og Smidt & Kromand Holding A/S. Salget er betinget af en vedtægtsændring i NEM s.m.b.a, godkendelse fra det danske Finanstilsyn samt konkurrencemyndighederne og forventes gennemført i andet halvår 2021.
NEM Forsikring er et over 100 år gammelt, lokalt forankret forsikringsselskab. Selskabets forretningsmodel bygger på salg af privatforsikringer i et tæt samarbejde med en række virksomheder og organisationer, hvor forsikringsprodukter naturligt supplerer og understøtter partnernes primære produkter eller ydelser overfor privatkunder. Desuden sælger NEM Forsikring en bred vifte af forsikringsprodukter til erhvervskunder. Selskabet samarbejder med blandt andet pengeinstitutter, en ejendomsmæglerkæde og en fagforening.
”NEM Forsikrings kundeportefølje, samarbejdspartnere og produkter passer strategisk godt ind i Gjensidiges forretning, så derfor har vi grebet muligheden. Det vil desuden styrke vores fundament for fremtidig lønsom vækst samt understøtte vores ønske om tilstedeværelse i Jylland og på Fyn i forhold til salg af forsikringer til privat- og erhvervskunder. Vores to nye sparekassesamarbejdspartnere har over 250.000 kunder tilsammen, og det giver interessante perspektiver for fremtiden” siger Mats C. Gottschalk, koncerndirektør for Danmark i Gjensidige.
Martin Baltser, bestyrelsesformand i NEM Forsikring og adm. direktør i Middelfart Sparekasse, supplerer: ”Aktionærerne hos NEM Forsikring har vurderet, at Gjensidige er den rigtige partner til at bære den gode forretning, der er skabt, videre. Det er især værdigrundlaget, som findes i Gjensidige - med fokus på etik og ordentlighed, som har været afgørende for aktionærerne. Som en af partnerne, der fremover skal distribuere Gjensidiges produkter, har det også været afgørende, at der er tale om en partner med et stærkt værdisæt og en stærk produktpalette.”
Carsten Møller Pedersen, adm. direktør i NEM Forsikring, pointerer, at aftalen med Gjensidige ikke betyder forringede vilkår for kunder. "Gjensidige er en afgørende spiller på det danske og skandinaviske marked og er dermed en robust garant for, at mulighederne inden for distribution, kundefokus, effektiv drift og IT-udvikling kan udnyttes. Det er en god langsigtet løsning for NEM Forsikring – og dermed for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, at blive en del af Gjensidige-koncernen.”
Mats C. Gottschalk uddyber: ”NEM Forsikring har i mange år vist, at de har lykkedes med organisk vækst, de har været på forkant med den digitale udvikling og samtidig haft fokus på at gøre det enkelt at være kunde hos dem, hvilket også er en vigtig del af Gjensidiges DNA. Samtidig kan NEM Forsikrings forretning, med Gjensidige i ryggen, yde kunderne endnu bedre fordele fremover."
NEM Forsikring har 60 ansatte, en videreført portefølje på lidt under 200 mio. kr.* og en stabil forbedret indtjening de sidste mange år. Der er mulighed for at fortsætte den gode udvikling yderligere gennem synergier med Gjensidiges øvrige virksomhed. NEM Forsikrings kunder vil ikke opleve nogen forskel i forbindelse med salget. På et tidspunkt overføres deres engagement til Gjensidige.
Parterne er blevet enige om ikke at opgive købssummen.
* NEM Forsikring havde i 2020 optjent præmieindtægt for egen regning på 271.786 mio. kr. heraf 78.818 mio. kr. relateret til agenturet NEXT, som er frasolgt pr. 1. november 2020.
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige Forsikring
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkBjarne JacobsenKommunikationschefMiddelfart Sparekasse
Tlf:27900664bja@midspar.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:46:16 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
Over 1.000 gange om året: Så mange bilister er sigtet for vanvidsbilisme30.3.2026 07:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag er det præcis fem år siden, reglerne om vanvidsbilisme blev indført. Siden da er der blevet sigtet omkring tre bilister dagligt, mens der er solgt konfiskerede biler for et stort millionbeløb. Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
Charterferien kan ende på toilettet: Så mange har dårlige buffetvaner28.3.2026 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Påsken nærmer sig, og for mange danskere betyder det en pakket kuffert og kurs mod sydens sol. Men inden man går ombord i feriehotellets buffet, er der god grund til at tage simple forholdsregler.
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger17.3.2026 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







