Tre nye profiler træder ind i Børns Vilkårs bestyrelse
Det er tre meget forskellige profiler, der nu træder ind i Børns Vilkårs bestyrelse.
26-årige Jesper Theil Thomsen er til daglig direktør for virksomheden SOUNDBOKS, som han stiftede for seks år siden, og som i dag beskæftiger over 70 medarbejdere. Jesper har sideløbende arbejdet på at stifte organisationen Saga, som skal sikre unges stemme i den politiske debat.
Nu glæder han sig til at gøre en forskel i Børns Vilkår.
”Børns Vilkårs arbejde for at stoppe svigt af børn er ekstremt vigtigt. Igennem mit arbejde har jeg erfaring med, hvordan man kommunikerer effektivt og digitalt ud til unge. Det er en erfaring, som jeg håber, jeg kan bringe i spil hos Børns Vilkår, så vi rammer flest mulige børn og unge med vores kommunikation,” siger Jesper Theil Thomsen.
Mette Deding, vicedirektør i VIVE, vil som nyt bestyrelsesmedlem især have fokus på, at Børns Vilkår fortsat arbejder vidensbaseret og har fakta på plads.
”Jeg har beskæftiget mig med forskning om udsatte børns vilkår i rigtig mange år, og med den baggrund kan jeg bidrage med, at organisationen fortsat arbejder vidensbaseret i fremtiden. Børns Vilkår gør allerede et rigtig godt stykke arbejde – det er en synlig og anerkendt organisation, og jeg håber, at jeg kan bidrage til at gøre det endnu bedre,” siger hun.
Bestyrelsen har også fået en ny repræsentant for organisationens frivillige, nemlig Wisely López García, som har været rådgiver på BørneTelefonen siden 2016.
”Jeg er meget optaget af, hvordan man kan bruge børnenes egne gode indsigter og erfaringer som en vigtig stemme i beslutningsprocesser. Jeg vil sikre en god forbindelse mellem hovedbestyrelsen og os frivillige rådgivere på BørneTelefonen, hvor vi hver dag oplever, at børn og unge selv har løsningerne, når de ringer for at få hjælp og rådgivning,” siger Wisely.
Den øvrige bestyrelse i Børns Vilkår består af:
- Formand Peter Bartram
- Næstformand Morten Permin
- Kirsten Birkving
- Rylle Maja Sønderstrup
- Mikkel Flyverbom
- Mai Thode
- Tine Heede
- Eva Hove Stryger
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Maria Rørbye Rønn indstilles som bestyrelsesleder for Børn Vilkår8.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn er indstillet som kandidat til at overtage stafetten efter afgående formand for Børns Vilkår, Peter Bartram. Den formelle konstituering af hovedbestyrelsen sker efter organisationens generalforsamling den 29. april.
Pengene er talt op efter landsindsamling: 16,5 millioner på vej til BørneTelefonen og HØRT7.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Børns Vilkårs Landsindsamling, der blev afviklet søndag den 23. marts, er landet på 16,5 millioner kroner. Det er det højeste nogensinde.
Flere end nogensinde samler i dag ind til Børns Vilkår23.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og voksne fra hele landet er i dag ude og samle ind til Børns Vilkår. Pengene skal sikre, at flere børn og unge får den nødvendige hjælp. Planen er blandt andet at åbne BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT flere steder i landet og øge bemandingen af rådgivere om aftenen.
Vil du spille tennis mod Holger Rune? Nu udlodder tennisstjernen en eksklusiv time med ham til fordel for Børns Vilkår5.3.2025 12:02:11 CET | Pressemeddelelse
Auktionshuset Bruun Rasmussen har netop åbnet for en online auktion, hvor man kan byde på en eksklusiv tennistime med den danske tennisstjerne. Overskuddet fra auktionen går ubeskåret til Børns Vilkår, som Holger Rune er ambassadør for.
Børns Vilkår: Trivselskommissionen kommer med tydelige anbefalinger – nu er det tid til at handle25.2.2025 09:31:40 CET | Pressemeddelelse
Der er nok at tage fat på i Trivselskommissionens rapport, og det er tid til at gå i gang. Børn og unge har ventet længe nok, siger Børns Vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum