Djøf om Instrukskommission: Kritik af embedsmænd giver stof til eftertanke
Instrukskommissionen har nu afleveret sidste del af udredningen om adskillelsen af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig ved indkvartering i asylsystemet.
- Kommissionens kritik er alvorlig, og det er alvorligt, at kommissionen finder, at der er blevet administreret i strid med gældende lovgivning. Ved en umiddelbar læsning fremstår ansvarsvurderingen af embedsmændene hård, hvad Instrukskommissionen også selv italesætter, siger Henning Thiesen, formand for Djøf og fortsætter:
- Der er ingen embedsmænd eller -kvinder, der går på arbejde for at bryde loven eller lave et dårligt stykke arbejde. Tværtimod. Embedsværket er drevet af en stærk ambition om at løse opgaverne ordentligt, sagligt og lovligt og med et højt fagligt niveau. Og det sker heldigvis hver eneste dag året rundt. Men der bliver begået fejl. Sådan er det alle steder, og sådan kan det desværre også være i embedsværket. Instrukskommissionen konkluderer, at det er sket i denne sag, og det er beklageligt.
Henning Thiesen pointerer, at embedsmænd skal balancere mellem loyalitet over for den politiske ledelse og loyalitet over for, at loven overholdes:
- Vi lytter til Instrukskommissionens konklusioner, men vil gerne understrege det svære dilemma, som man kan stå i som offentligt ansat, hvis man har en meget insisterende politisk chef. En problemstilling, Instrukskommissionen også selv påpeger.
Djøf vil nu nærlæse Instrukskommissionens beretning og vurderinger af embedsmændenes ansvar, da det stod klart, at ministeren ønskede en undtagelsesfri administration.
- Alene det, at Instrukskommissionen finder grundlag for at rette alvorlig kritik af fem embedsmænd kalder på kritisk selvrefleksion – både blandt de folkevalgte politikere, men også blandt embedsmænd og dermed Djøfs medlemmer. Der er brug for ekstra opmærksomhed på de klassiske embedsmandsdyder, som måske ikke altid bliver værdsat i en hektisk politisk hverdag.
- Vi bemærker, at Instrukskommissionen selv påpeger, at politikerne kan udfordre embedsværket – men også behovet for en politisk respekt om embedsværkets faglige ekspertise og vigtigheden af, at embedsværket kan sætte en retlige/juridisk grænse, når det er nødvendigt. Med andre ord; man er nødt til at lytte til det ubelejlige synspunkt, siger Henning Thiesen.
Djøf er tilfreds med, at regeringen afventer udfaldet af den kommende rigsretssag, før de indleder eventuelle ansættelsesretlige skridt mod de fem embedsmænd som følge af kritikken fra Instrukskommissionen.
- Vi bistår naturligvis berørte medlemmer, i det forløb der følger. Og det er efter vores opfattelse rigtigt at afvente udfaldet af den kommende rigsretssag mod Inger Støjberg, der som minister pressede på for at gennemføre en adskillelse af de asylansøgende par uden mulighed for undtagelser, slutter Henning Thiesen.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf kårer Årets Djøf Senior8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, blev d. 7. april 2025 kåret som vinder af Årets Djøf Senior. Den nyindstiftede pris hylder hans vedvarende og fortsat faglige bidrag til samfundet, som han har ydet efter sin pensionering.
Djøf: Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd for samme arbejde8.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En mandlig chef i en privat virksomhed tjener 100.000 kroner mere om året i gennemsnit end en kvindelig chef. For almindelige ansatte er forskellen cirka 50.000 kroner om året – for det samme arbejde.
Djøf kårer vinderne af Bedst over 60 - “Vi hylder de erfarne på arbejdsmarkedet.”30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fagforeningen Djøf offentliggør i dag de 60 vindere af seniorkåringen Bedst over 60.
Djøf kårer årets tillidsrepræsentant20.11.2024 10:47:46 CET | Pressemeddelelse
Janne Lundsgaard Sandberg, tillidsrepræsentant i Lærernes a-kasse, vinder Djøfs pris som Årets Tillidsrepræsentant for sin store og betydningsfulde rolle for sin arbejdsplads og kolleger.
Lokal vinder ærefuld pris fra Djøf20.11.2024 10:37:26 CET | Pressemeddelelse
Hvert år kårer Djøf Årets Tillidsrepræsentant. I år blev det Janne Lundsgaard Sandberg fra Espergærde. Hun spiller en stor og betydningsfuld rolle for sin arbejdsplads og kolleger i Lærernes a-kasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum