Nærklinik giver tryghed og frit valg for borgerne i Stege
For at sikre, at der også i fremtiden er en god lægedækning på Møn, åbner Region Sjælland til maj en ny nærklinik i Sundhedscenter Stege. Nærklinikken er en lægeklinik, hvor der også er ansat sygeplejersker og andet personale. Med den nye klinik sikres det, at mønboerne har mulighed for frit at kunne vælge imellem flere læger i sit nærområde.
- Vi ved, at det kan være svært at få yngre læger til at slå sig ned uden for Hovedstaden, derfor gør vi i Region Sjælland en særlig indsats for at sikre, at borgerne har et trygt og godt sundhedstilbud. Det har de nu, og sådan skal det blive ved med at være, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
Med nærklinikken styrkes yngre lægers mulighed for at afprøve, hvordan det er at være læge i et område som Møn, da de kan prøve det af for eksempel uden at skulle købe en klinik.
Tryghed for borgerne
Nærklinikken i Stege er den tredje nærklinik i Region Sjælland efter klinikkerne i Nakskov og Kalundborg åbnede i 2020. Målet med nærklinikkerne er at gøre de lægedækningstruede områder så attraktive som muligt for såvel nye læger, der ønsker at nedsætte sig, som for de af områdets læger, der ønsker at blive. Allerede nu er der åbent for tilgang af nye patienter til klinikken på Møn.
- Det har stor betydning, at vi sikrer lokale sundhedstilbud til borgerne i hele regionen. Nærklinikken skal skabe tryghed for borgerne, og de kan være helt sikre på, at de kan blive tilset af en læge i Stege også efter 1. maj. Området har mistet flere kendte og stabile læger de senere år. Med Nærklinikken og den allerede eksisterende udbudsklinik bevarer vi det nære sundhedsvæsen og sikrer et frit valg af læge for mønboerne, siger Jens Ravn, formand for Praksisplanudvalget i Region Sjælland.
Nærklinikker finder nye løsninger
Der er i forvejen allerede adgang til sundhedsydelser som for eksempel røntgen, jordemoder, blodprøvetagning, kommunal tandpleje, hørekonsulent, psykolog med mere i Sundhedscenter Stege.
- Det giver rigtig god mening, at vi åbner en nærklinik i et hus, hvor der i forvejen er mange øvrige sundhedstilbud til borgerne. Det giver et løft i vores sundhedstilbud, at sundhedspersonalet på tværs af tilbud har mulighed for at sparre med hinanden, siger Trine Birk Andersen, formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.
Region Sjælland fik i 2019 tilladelse fra Sundheds- og ældreministeriet til at etablere nærklinikker i områder, der var udpeget som lægedækningstruede. Udover at være en almindelig almen praksis er formålet med nærklinikkerne også at udvikle nye organisations- og behandlingsformer; stimulere nye samarbejdsrelationer mellem sygehus og almen praksis og anvende digitale redskaber.
- Fremtidens sundhedsvæsen skal være nært og attraktivt, og det kræver nytænkning og samarbejde. Vi lærer hele tiden noget nyt og finder på nye løsninger på lægedækningsproblemerne, og det er også det, vi vil med nærklinikkerne. Alle vores erfaringer arbejder vi målrettet på at dele med de øvrige læger i området og regionen, siger udvalgsformand for Det Nære Sundhedsvæsen, Trine Birk Andersen.
Læs nærmere om, hvordan du kan skifte til Nærklinikken i Stege, her:
Yderligere oplysninger:
Nærklinikker – en del af Region Sjællands ”Vandkantsmodel”
Nærklinikkerne er en af byggestenene i den strategiske satsning, Region Sjælland har døbt Vandkantsmodellen. Det er en indsats, der skal styrke rekrutteringen af læger til kommuner i regionen, hvor udfordringen med at rekruttere læger er størst. Regionen har af Sundhedsministeriet fået tilladelse til at etablere klinikker i syv kommuner, som er Guldborgsund, Lolland, Vordingborg, Slagelse, Holbæk, Kalundborg og Odsherred. Regionsrådet har foreløbigt vedtaget at etablere nærklinikker i 4 kommuner, hvoraf den ene er i Vordingborg Kommune i Stege. Den første nærklinik åbnede i Nakskov i 2020.
Kontakter
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, 51 14 54 96
Jens Ravn, formand for Praksisplanudvalget i Region Sjælland, 51 54 08 82
Trine Birk Andersen, formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, 93 57 77 26
Vedhæftede filer
Links
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere læger til Odsherred og Lolland3.6.2025 17:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop besluttet, at der skal åbnes yderligere to nye lægeklinikker med i alt tre praktiserende læger i Odsherred og Lolland for at styrke lægedækningen i de to kommuner.
Region Sjælland står klar til PFAS-indsats i Tune – venter stadig på statslig afklaring3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vedtagelsen af en national PFAS-handlingsplan for ét år siden er det stadig ikke muligt at søge om midler til oprensning. Derfor står Region Sjælland nu klar til selv at handle for fortsat at sikre rent drikkevand til borgerne i Tune, hvor et af landets hårdest ramte vandværker ligger
Patienter med diabetes og psykisk sygdom tilbydes samlet behandling i hele Region Sjælland31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samlet behandling til patienter med diabetes og psykisk sygdom bliver nu udvidet til hele Region Sjælland. Tilbuddet har givet patienterne langt færre indlæggelsdage og gør dem bedre til at klare hverdagen med en psykisk sygdom.
It-udfordring på sygehuse løst16.5.2025 12:58:15 CEST | Pressemeddelelse
Sygehusene i Region Sjælland har i dag været ramt af it-udfordringer, der nu er løst. Dette har medført spredte problemer, lokale forsinkelser og enkelte aflysninger af operationer. Forsinkelserne forventes indhentet i løbet af dagen.
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum