Digitalisering: et afgørende konkurrenceparameter i håndværkerbranchen

Selvom coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt, er aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen steget. Det bekræftes nu også af tal fra Visma e-conomic, som viser, at omsætningen blandt landets håndværkere er steget med hele 14% under coronakrisen. En mere dybdegående analyse af tallene viser samtidig, at de håndværksvirksomheder, som har digitaliseret alle administrativt tunge processer og forretningsgange, omsætter for ca. 60% mere per medarbejder, end de som ikke har digitaliseret deres forretning. Det svarer til en årlig meromsætning på hele 640 tusind kr. per medarbejder.
Der er med andre ord enormt mange penge at hente, når man digitaliserer sine forretningsgange og -processer i denne branche, og det kan installationsvirksomheden El og Teknik i Næstved blandt andre nikke genkendende til.
"At gå fra at have håndteret omkostningstunge administrative processer manuelt til i dag at have automatiseret 90% af vores administration, har været en total game changer for os. Vi oplever simpelthen at få frigivet enorme mængder tid i bogholderiet og hos alle vores montører. Tid som bruges på at tage flere opgaver ind og på at yde en bedre kundeservice ude hos kunderne. Hos os har digitalisering resulteret i en øget effektivisering og en forbedret konkurrenceevne. Men vigtigst af alt, så får vi nogle meget gladere kunder ud af det, og glade kunder er nu engang målet for os”, udtaler partner Anders Colding Lund Petersen fra El og Teknik i Næstved.
Ud af de 22.500 små og mellemstore private håndværksvirksomheder, som e-conomic servicerer, har hver anden allerede digitaliseret sin administration. At digitalisering gør en afgørende forskel for de danske håndværkeres forretning, er Thomas Pedersen, som er Visma e-conomics brancheekspert inden for håndværksbranchen, ikke i tvivl om. Han opfordrer nu til at flere følger trop.
“Det har aldrig været mere relevant end nu at lade sin forretning digitalisere. Tallene taler for sig selv. Den store forskel på digitaliserede og ikke-digitaliserede håndværksvirksomheder er, at de digitaliserede håndværksvirksomheder er langt bedre gearet til at gribe de muligheder, som de gunstige coronaskabte markedsvilkår kaster af sig, end de ikke-digitaliserede håndværksvirksomheder er. Ganske enkelt fordi, de har frigivet ressourcer og tid til at kunne reagere hurtigere og arbejde mere effektivt, og det giver dem en klar konkurrencefordel”, udtaler Thomas Pedersen.
Kigger man nærmere på arbejdsgangene i administrationen inden for håndværksfaget, bliver det da også tydeligt i hvor høj grad, at branchen er præget af manuelt arbejde. Det være sig i forbindelse med blandt andet ordrestyring, timeregistrering, materialeindkøb, lagerstyring, fakturering og bogføring. Det er alle håndholdte processer, som er sårbare over for menneskelige fejl, og som kræver rigtig mange mandetimer. Netop derfor har denne branche stor gavn af at lade sig digitalisere.
Hos Visma e-conomic håber man, at flere vil lade sig inspirere til at gøre som fx El og Teknik, så det flytter hele branchen til gavn for dansk erhvervsliv og samfundet.
"Digitalisering af administrative processer gavner ikke kun økonomien mærkbart hos den enkelte håndværksvirksomhed. Grundet branchens størrelse vil øget digitalisering i håndværksbranchen også gavne Danmarks økonomi og konkurrenceevne på sigt. I Visma e-conomic understøtter vi i dag knap 40% af alle danske håndværksvirksomheder, så det er en stor del af branchen, vi med fordel kan hjælpe i den digitale retning. Og håndværksbranchen er jo bare ét fokusområde. Digitalisering er en konkurrencemæssig fordel i alle brancher, og dermed for alle de 150.000 små og mellemstore selvstændige erhvervsdrivende virksomheder, som vi servicerer i dag”, slutter Thomas Pedersen fra Visma e-conomic.
En håndværksvirksomhed betragtes som værende digitaliseret, når essentielle, manuelle processer med ordrestyring, timeregistrering, bogføring og fakturering sker automatisk med minimale administrative ressourcer tilknyttet. Visma e-conomic understøtter langt de fleste processer med en digitaliseringsløsning, der koster mellem 100 og 300 kr. om måneden per bruger.
For yderligere information kontakt PR Manager Gitte Nordstrøm på email gitte.nordstrom@visma.com eller på tlf. +45 51940883.
Mere om digitalisering i håndværksbranchen:
- Digitalisering er et vidt begreb. I Visma e-conomics seneste analyse er der tale om en ‘digitaliseret virksomhed’, når en håndværksvirksomhed kobler et time- og sagsstyringssystem til e-conomic ved hjælp af integration til en tredjepartsapplikation. Herved automatiseres ovennævnte processer, som sparer håndværkere og bogholder for megen unødig spildtid og svind, og så hjælper det dem til at undgå fejl.
- Visma e-conomic tilbyder integration til sagsstyringssystemer i e-conomic via tredjepartsudbydere som fx Minuba, Ordrestyring, Apacta, Intempus mm. Afhængig af brugertype samt tilvalgte funktioner koster løsningerne gennemsnitligt fra 100 til 300 kr. pr bruger pr måned.
- Indtil nu har den typiske proces omkring fx timeregistrering og fakturering været, at håndværksmesteren eller lærlingen har opgjort arbejdstimer ude hos en kunde på en håndskrevet seddel, som de ved ugens udgang afleverer fysisk til bogholderen i virksomheden. Derefter påfører bogholderen manuelt timerne til hver enkelt opgave i et sagsstyringssystem separat fra regnskabssystemet, hvori timerne indtastes manuelt. Alle disse processer automatiseres til fulde ved integration til et sagsstyringssystem i e-conomic, således at timerne angives på den enkelte opgave via en kalenderfunktion. Arbejdstimerne tilpasses direkte i en sagsstyringsapp på telefonen, imens håndværkeren er ude hos kunden, og ændringerne registreres direkte heri. I samme øjeblik optræder timerne automatisk på fakturaen i regnskabssystemet på grund af opkobling til e-conomic, uden at det kræver menneskelig indblanding.
Nøgleord
Kontakter
Gitte NordstrømPR ManagerVisma e-conomic A/S
Tlf:51 94 08 83gitte.nordstrom@visma.comBilleder
Information om e-conomic A/S
Om Visma e-conomic:
- Navn og adresse: Visma e-conomic A/S, Langebrogade 1, 1411 KBH K.
- Grundlagt i 2001.
- Ejerforhold: Ejerforhold: Visma e-conomic er ejet af Visma Group, som er ejet af syv fonde: Hg and co-investors ejer 54%, GIC ejer 16%, ICG ejer 7%, CPPIB ejer 6.0%, Warburg Pincus ejer 5%, TPG ejer 3% og General Atlantic ejer 2%. En bred ledelsesgruppe ejer dertil ca. 7% af Visma Groups aktieværdi.
- Antal medarbejdere: Visma e-conomic består af mere end 300 medarbejdere hvoraf knap 100 arbejder i kundeservice, over 100 arbejder i produktudvikling og de resterende er fordelt mellem Salg, Marketing, Kommunikation og administration.
- Antal kunder: 150.000 private små og mellemstore virksomheder.
- Omsætning i 2019: 367.111.266 kr.
- e-conomic yder regnskabsservice til knap 40% af de danske håndværkere, svarende til 22.500 små og mellemstore private håndværksvirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S
e-conomic ESG-resultater: Øget fokus på emissioner i 2024 giver pote.9.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
e-conomic, der er markedsleder inden for digital bogføring, har i ESG-rapporten for 2024 dokumenteret fremskridt, blandt andet med en reduktion på 25 pct. i CO₂-udledning, herunder en reduktion på 67 pct. i udledninger fra clouddrift. Virksomheden er ikke underlagt lovkrav, men rapporterer frivilligt – da de har et ønske om at tage ansvar i forhold til deres næsten 500 medarbejdere og 240.000 danske erhvervskunder.
e-conomic fortsætter vækstrejsen med rekordhøje tal for 20247.4.2025 13:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske e-conomic leverer solide resultater for 2024. Med en rekordhøj kundetilgang på 60.000 og en omsætning på over 911 mio. kr. styrker virksomheden sin markedsposition som SMV’ernes foretrukne regnskabssystem efter et år med øget fokus på stabilitet, innovation og sikkerhed.
Størstedelen af den nye bogføringslov er trådt i kraft – hvad sker der nu?10.2.2025 15:15:59 CET | Pressemeddelelse
Ved årets start er den næstsidste del af den nye bogføringslov blevet aktiveret. Denne lovgivning er en del af en større udrulning, der sigter mod at reducere administrative byrder og øge gennemsigtigheden for at bekæmpe finansiel kriminalitet. Overholdelse af lovgivningen er afgørende for danske virksomheder, men de konstante ændringer kan være udfordrende at navigere. Her giver e-conomic et overblik over, hvordan virksomheder kan sikre compliance.
Navnenyt: Ny CPO hos e-conomic16.7.2024 10:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Efter 11 år med forskellige roller i det største danske Visma-selskab, e-conomic, er 37-årige Christian Wook Andersen blevet forfremmet fra Product Director til Chief Product Officer (CPO)
Ny direktør for Visma-selskab: “Her tror også toppen på glade medarbejdere”29.4.2024 06:45:00 CEST | Presseinvitation
Fra 1. maj hedder den administrerende direktør i e-conomic Karina Wellendorph. Dermed bliver hun snart direktør for sit andet store IT-selskab i karrieren. Selskabet, der netop har haft et rekordår med vækst i både kundetilgang, omsætning og medarbejderstab, henter den nye direktør i DataLøn og ProLøn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum