Efter et år med corona: Børnene mistrives, men pædagogerne savner ressourcer

To ud af tre pædagoger oplever, at coronakrisen har medført øget mistrivsel blandt børn og unge i skolealderen. Det viser en ny survey blandt pædagoger i skoler og fritidstilbud.
Undersøgelsen bekræfter, at der venter et stort og svært arbejde forude for at genskabe trivslen, når børn og unge nu for alvor vender tilbage til skolen og fritidsinstitutionerne, påpeger BUPL’s formand Elisa Rimpler.
”Det bliver ikke bedre med et trylleslag, bare fordi de krydser tærsklen til klasseværelset igen. Det kræver en målrettet pædagogisk indsats, og at der bliver arbejdet aktivt med at styrke fællesskabet og få alle med. Den sociale muskel skal genoptrænes, efter at flere børn har følt sig alene og isoleret i flere måneder,” siger Elisa Rimpler.
Folketingets partier afsatte i februar 600 millioner kroner i forbindelse med den første genåbning af skolerne. Hovedparten af pengene blev imidlertid målrettet det faglige efterslæb. I nær fremtid mødes politikerne igen for at drøfte en trivselspulje, der kan rette op på det sociale efterslæb, som flere børn og unge har oplevet under corona-nedlukningen.
Og her er opfordringen fra BUPL og pædagogerne klar: Pengene skal gå til ekstra ressourcer til den daglige pædagogiske indsats for at genskabe børnenes trivsel i SFO’en, klubben og skolen.
”Vi har ikke brug for nye projekter, der tager tid at løbe i gang, eller små puljer til aktiviteter hist og pist. Vi skal bruge alle kræfter og ressourcer på at genetablere de gode børne- og klassefællesskaber og glæden ved hverdagen. Og det gælder både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen,” fastslår Elisa Rimpler.
Ni ud af ti pædagoger mener da også, at der kan rettes op på den øgede mistrivsel blandt skolebørnene med en målrettet pædagogisk indsats, men samtidig peger over halvdelen på, at de ikke har de nødvendige rammer og ressourcer til at gøre det.
”Det er et klart signal om, at vi kan løse det her, hvis politikerne er parat til at give os de ekstra ressourcer, som der skal til. Og det handler ikke om hokus-pokus-løsninger. Vi står over for et langt sejt træk, der rækker langt ind i næste skoleår,” understreger BUPL-formanden.
Fakta Survey
- 2 ud af 3 oplever, at et år med coronakrisen har ført til øget mistrivsel blandt børn og unge
- 88 procent af de pædagoger, der har set, at coronakrisen har ført til øget mistrivsel blandt børn og unge, vurderer, at der kan rettes op på den øgede mistrivsel med en målrettet pædagogisk indsats de kommende måneder.
- Hver tredje af de pædagoger, der har set, at coronakrisen har ført til øget mistrivsel blandt børn og unge, mener, at pædagogerne har de nødvendige rammer og ressourcer til at arbejde fokuseret med børnenes og de unges trivsel. 4 ud af ti oplever det i mindre grad, mens hver fjerde slet ikke oplever, at de har ressourcerne til at arbejde med børnenes trivsel
- 9 ud af 10 mener, at løsningen er bedre normeringer og mere tid til børnene de unge
- Over halvdelen af pædagogerne mener også, at mere tid til sparring med leder og kolleger (56 procent), mere faglighed på arbejdspladsen i form af flere pædagoger (55 procent)og bedre muligheder for at arbejde i mindre grupper (59 procent) er en del af løsningen.
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressekonsulent
Tlf:22833692lbs@bupl.dkSøren GeislerPressechef
Tlf:31199078sog@bupl.dkBilleder
Links
Information om BUPL

Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Har dit barn mødt en pædagog i dag? Det afhænger i høj grad af, hvor du bor26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor mange pædagoger, der er på stuerne i daginstitutionerne fra den ene kommune til den anden. Det presser fagligheden og dermed kvaliteten for børnene, når der er langt mellem pædagogerne, mener BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL: Kvalitetsundersøgelse kalder på flere pædagoger23.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere faglighed og flere pædagoger er svaret på den manglende kvalitet i børnehaverne, som en ny landsdækkende kvalitetsundersøgelse blotlægger, siger BUPL-formand.
Længe ventet reform er et markant løft af pædagoguddannelsen26.3.2025 12:36:55 CET | Pressemeddelelse
Der er gode udsigter til, at en ny pædagoguddannelse både kan give flere unge lyst til at blive pædagog og klæde de studerende bedre på til den virkelighed, de kommer ud til. Sådan lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler, efter at en politisk aftale om en professionsuddannelsesreform er faldet på plads.
BUPL: Kvote 2-tal kan være et vendepunkt for pædagoguddannelsen15.3.2025 15:37:01 CET | Pressemeddelelse
Endelig er der fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen efter mange års tilbagegang. Nu skal momentum fastholdes, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Mistrivsel løses ikke alene med forældrekritik og mobilforbud25.2.2025 09:46:35 CET | Pressemeddelelse
BUPL tager godt imod Trivselskommissionens anbefaling om at styrke rammerne for det pædagogiske arbejde. Pædagogers faglighed og arbejde er nemlig helt centralt for et godt børne og ungeliv. Men debatten risikerer at drukne i forældrekritik og mobilforbud, frygter Elisa Rimpler, formand for BUPL.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum